Konstruktørforeningen: Politikerne skal bakke op om byggeriets klimatiltag

DEBAT: Byggebranchen samarbejder allerede på tværs og innovative byggeprojekter. Politikerne skal bakke op med nødvendige incitamentsskabende rammer – for eksempel via en klimamærkeordning for byggeriet, skriver Gert Johansen.

Af Gert Johansen
Formand for Konstruktørforeningen

Jeg læste med stor interesse boligminister Kaare Dybvad Beks (S) debatindlæg 5. november i Altinget, hvor han opfordrer byggebranchen til "at kigge indad og selv ændre på nogle af de praksisser for byggeri, der er mere klimaskadelige, end de behøver at være".

Jeg kan ikke være mere enig!

Men jeg kan også glæde ministeren med, at byggeriet allerede længe har kigget indad, hvilket kommer til udtryk på mange planer – senest ved den meget velbesøgte byggerimesse Building Green, som havde mere end 8.000 besøgende fra blandt andet virksomheder, organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Temaet var 'Bæredygtige fællesskaber', som refererer til, at ingen kan løse klimaudfordringerne alene, og at en mere bæredygtig verden med bæredygtigt byggeri og arkitektur kun kan opnås ved, at byggebranchen arbejder sammen.

Byggeriet er fremsynet
Jeg kan fremhæve utallige eksempler på – ikke indadvendt, men udadvendt – fremsynethed i byggebranchen – fra bæredygtige energirenoveringer af boliger og erhverv, almennyttige boliger opført i træ og luksusrækkehuse i Ørestaden delvis bygget af genbrugsbyggematerialer til et projekt som 'Det Åndbare Hus' i Ringsted, der blandt andet er bygget af bæredygtigt træ og lokale, ubrændte lersten, som i produktion udleder 20 gange mindre CO2 end brændte mursten.

Indførelse og brug af den internationale certificeringsordning som for eksempel DGNB for bæredygtigt byggeri er også sket på initiativ af byggebranchen selv og vinder i øjeblikket mere og mere indpas. Men det kan dog ikke stå alene, hvis vi skal nå i mål med CO2-neutralitet i 2050.

Folkemødet på Bornholm i juni havde som det helt overvejende tema bæredygtighed i alle dens former. Her var byggeriet én af de helt store aktører, der havde mange visionære oplæg om, hvordan vi nedbringer energiforbruget, sikrer en bærdygtig og grøn omstilling, samtidig med at vi tager et socialt hensyn med stærke referencer til FN's 17 verdensmål.

Jeg kunne blive ved med at remse eksempler op fra byggebranchen, da jeg dagligt hører om nye tiltag og byggeprojekter, der vil nedbringe CO2-udledningen og genbruge materialer.

'Grøn logik' – en bred alliance
Bygninger i drift står for mere end en tredjedel af energiforbruget i Danmark og dermed 20-30 procent af den samlede CO2-udledning. Dertil kommer belastning fra produktionen af byggematerialer og siden nedrivning. Mit skøn er, at den eksisterende bygningsmasse og byggeriet tegner sig for 40-50 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark.

Den viden er vi i byggebranchen over en bred kam meget bevidste om. For eksempel kan jeg nævne, at en række virksomheder, erhvervsorganisationer, ngo'er og repræsentanter fra fagbevægelsen – heriblandt Konstruktørforeningen – i foråret lancerede kampagnen 'Grøn logik'.

Kampagnen – som man godt kan sige var et resultat af, at byggebranchen netop kiggede indad – kom med otte forslag til, hvordan vi får en billig, sikker og hurtigere grøn omstilling. Ud over at foreslå en klimalov og en ambitiøs renoveringsstrategi var rådene blandt andet også, at den offentlige sektor bør gå foran som rollemodel for et klimaneutralt byggeri, og at der skal etableres "styrkede incitamenter til en mere effektiv energianvendelse".

For mange ting kommer ikke af sig selv, medmindre politikerne sætter nogle rammer, der får folk til at handle anderledes.

Forslag om livscyklusmærke af byggeri
Boligministeren har ret i, at vi "bør rette vores opmærksomhed mod bygningers samlede klimabelastning i hele deres levetid".

Konstruktørforeningen har tidligere foreslået, at Danmark bør indføre en mærkningsordning – et slags energi- eller svanemærke – der omfatter den samlede miljø- og klimabelastning for både nybyggeri og renovering – fra fremskaffelse af råstoffer og byggeri til nedrivning og eventuelt genanvendelse.

Vi kalder det et livscyklusmærke. Hermed kan vi motivere byggebranchen til i højere grad at genanvende byggematerialer og i det hele taget vægte et bæredygtigt ressourceforbrug.

En sådan en mærkningsordning skal have klare incitamenter og skal motivere bygherrerne til at få deres ejendom livscyklusmærket mod for eksempel at betale lavere afgifter og skatter, da genanvendte materialer jo tæller positivt i klimaregnskabet, fordi den indlejrede CO2 ikke belaster klimaet yderligere.

Endelig skal det bemærkes, at vi også står over for en mangelsituation for nogle af de råstoffer, som indgår i byggeriet. Derfor bør vi fremme brugen af genbrugsmaterialer ved at oprette et centralt register, hvor byggebranchen nemt kan få overblik over, hvilke materialer der er tilgængeligt på markedet, hvilken stand de er i, og hvor store mængder der er.

Byggeri skal stå centralt i klimaloven
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg undrer mig over, at de nylige anbefalinger fra Klimarådet til en ny klimalov ikke har haft et helt særligt fokus på byggeriet.

Så jeg vil hermed opfordre boligministeren til at tage en alvorlig snak med klimaministeren om, at bygninger og byggeri får en central plads i den kommende klimalov og efterfølges af handlingsplaner fyldt med incitamenter, der kan få private boligejere og erhvervsliv til at bygge, renovere, drive og genanvende vores bygninger på den mest bæredygtige og klimavenlige måde.

Byggebranchen står klar til både at kigge indad og udad. Vi vil hellere end gerne dele vores visioner og erfaringer med bæredygtigt, klimaneutralt byggeri og fortsat handle på det. Men vores handling bliver endnu mere synlig og succesfuld, hvis politikerne er parate til at sætte de nødvendige og incitamentsfremmende rammer.

Forrige artikel Boligudvikler til politikere: Inkludér byggebranchen i den nye klimalov Boligudvikler til politikere: Inkludér byggebranchen i den nye klimalov Næste artikel DTU-rådgiver: CO2-budgetter for byggeri er en vej til bæredygtige materialer DTU-rådgiver: CO2-budgetter for byggeri er en vej til bæredygtige materialer
Ny debat: Hvordan ser fremtidens smarte byer ud?

Ny debat: Hvordan ser fremtidens smarte byer ud?

NY DEBAT: Forskellige former for teknologi skal gøre byerne mere tilgængelige for borgerne. Men hvilken rolle spiller teknologien egentlig i fremtidens smart cities, og hvordan løses de etiske problemstillinger? Det sætter Altinget By og Bolig til debat.