EcoVillage: Små boliger kan hjælpe grøn omstilling på vej

Af Rikke Amalie Søndler
Stifter og partner, EcoVillage

De sidste mange år har der både i byplanlægning og boligudvikling været et fokus på at tilbyde privathed i den enkelte bolig uden nære sociale fælles samlingspunkter og et fokus på at opføre boliger til den decimerede kernefamilie.

Dette har ikke alene haft den uheldige konsekvens, at folk kommer hinanden mindre ved med strukturel ensomhed til følge, men også at de store boliger med små individuelle husholdninger bruger langt flere ressourcer per individuel husstand, end det er rimeligt fra et klimamæssigt og miljømæssigt synspunkt.

Den gennemsnitlige bolig i Danmark er 112 m² på et tidspunkt, hvor andelen af personer, der bor alene, er næsten 30 procent ifølge Danmarks Statistik. En stor bolig har væsentlige ressourcemæssige slagsider.

Store boliger er forbrugsgeneratorer
Først og fremmest er forbruget af “ting og sager” nævnt som den største enkeltstående CO2-synder i flere klimarapporter. Større end privatbillisme og madspild. Boligens størrelse er væsentlig i den sammenhæng, fordi der er behov for mange ting for at møblere en stor bolig, og der er plads til at opbevare mange ting i en stor bolig.

Og når nyt indkøbes, og gammelt skrottes, ofte før sin naturlige udløbstid, er der plads til at stille tingene til side i depoter rundt omkring i boligen, og i den sammenhæng bliver det mindre nødvendigt for den enkelte at overveje, om man har plads til alt det gamle, endsige brug for det nye.

Fordi kompakte boliger er stærkt forbruger-adfærdsregulerende, kan en grøn omstilling i Danmark hjælpes godt på vej ved at sikre et langt større udbud af boliger beregnet til de mange små husholdninger.  

Rikke Amalie Søndler
Stifter og partner, EcoVillage

Udover at en stor bolig fungerer som forbrugsgenerator, er det langt mere ressourcekrævende at opvarme, oplyse, vedligeholde og rengøre en stor bolig, endsige at opføre unødvendigt store boliger til en befolkning, hvor næsten en tredjedel lever alene.

Omvendt bør potentialet i en lille bolig, som er kompakt og tilpasset husstandens egentlige størrelse, ikke undervurderes som adfærds- og forbrugsregulerende ramme.

Kompakte og optimerede boliger har en indbygget begrænsning af husstandens indkøb af “ting og sager” og minimerer samtidig husstandens ressourceforbrug.

For høje kvadratmeterantal per indbygger
En moderne miljøcertificering som DGNB, som blandt andet tager udgangspunkt i menneskelig trivsel og bæredygtighed i en bred forstand som to sider af samme sag, lægger netop vægt på, at maksimalt 25 m² boligareal per person er tilstrækkeligt. I Danmark er det gennemsnitlige antal kvadratmeter per indbygger mere end 52,3 m² per person ifølge Danmarks Statistik, hvilket er mere end dobbelt så mange kvadratmeter per person i forhold til DGNB-anbefalingen.

Årsagen til det høje kvadratmetergennemsnit i Danmark skal findes i to centrale interesser, som hverken har miljø eller klima som udspring. Den ene interesse har været et kommunalt ønske om at tiltrække kernefamilien som gode skatteydere. Dette til trods for at den reelle befolkningssammensætning har ændret sig radikalt og er i fortsat bevægelse mod flere små husstande.