Få overblikket: Regeringen lander bolig- og hjemløseaftale på 10 milliarder – uden Radikale
Ny boligaftale skal gøre det muligt at bo i en stor by på en almindelig løn – og samtidig gøre det lettere for hjemløse at få tag over hovedet. Få overblikket over fordelingen af milliarderne i aftalen her.
Caroline Tranberg
PodcastredaktørMennesker med en almindelig løn skal også have råd til at bo i de store byer, og så skal hjemløse have bedre forudsætninger for at få en bolig. Det er formålet med en ny boligaftale, som afsætter 10 milliarder til en særlig fond.
Regeringen har indgået aftalen sammen med SF, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti. Radikale skiller sig ud i sit fravær, men indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad fortæller på et pressemøde fredag, at partiet var med til det sidste.
”Vi har haft et rigtig godt forløb. De (Radikale, red.) har så sagt til sidst, de synes, der er for meget, der vejer imod i forhold til, hvad der vejer for,” sagde Dybvad, og fremhævede i stedet, at der er opnået en bred aftale, fordi man har Dansk Folkeparti med.
Flere boliger – fordelt i hele landet
Nogle af ændringerne fra regeringens oprindelige udkast til aftalen er blandt andet, at der er skruet op for antallet af studieboliger og billige boliger, og at geografien er ændret, så 70 procent af boligerne ikke længere skal placeres i hovedstadsområdet – men derimod mere ligeligt i hele landet.
De 10 milliarder til den særlige fond under navnet Fonden for blandede byer er afsat til brug i perioden 2022 til 2035, og fordeles, så 5 milliarder anvendes i perioden 2022-2031, mens der tages stilling til den anden halvdel senere.
De første fem milliarder fordeles sådan her:
- 1.778 millioner: til et grundkøbslån som skal gøre det muligt for boligorganisationer at købe byggegrunde i områder med høje grundpriser
- 900 millioner: et engangstilskud til særligt billige almene boliger fra 2022-2027 – prisen skal sættes ned til 3.500 kroner om måneden i 2.250 eksisterende almene boliger med fuld anvisningsret – blandt andet for at tilgodese hjemløse
- 870 millioner: til at omdanne private udlejningsboliger til almene boliger
- 675 kroner: til at ombygge erhvervsejendomme til almene boliger
- 422 millioner: til fortætning af eksisterende almene boligafdelinger – hvor der så skal etableres nye almene boliger
- 150 millioner: midlertidigt huslejetilskud til eksisterende almene boliger fra 2022 til 2023 – prisen skal sættes ned til 3.500 kroner om måneden i 1.800 eksisterende almene boliger med fuld anvisningsret, blandt andet for at tilgodese hjemløse
- 100 millioner: til at understøtte udviklingen med at finde mere bæredygtige løsninger i det almene byggeri
- 50 millioner: til at bygge flere seniorboliger
- 20 millioner: til flere almene boliger på småøerne og de større øer, herunder Bornholm
Herudover er parterne enige om at afsætte 30 millioner kroner fra 2023-2025 på finansloven til en mere ældrevenlig indretning af byrum.
Kommunesamarbejder og Christiania i spil
Boligministeren vil også indgå samarbejdsaftaler med de største kommuner om at etablere flere almene boliger, som er til at betale. Målene er blandt andet en aftale med Københavns Kommune om at etablere 4.000 nye studieboliger, samt at undersøge muligheden for 2000 studieboliger i andre studiebyer.
Parterne er også enige om, at Christiania skal være en blandet bydel. Derfor har de sat et mål om, at en almen boligorganisation skal etablere minimum 15.000 kvadratmeter almene boligområder på området.
For at imødekomme de næsten 6.500 hjemløse i Danmark (tal fra 2019) indeholder aftalen også et syn på landets herberger. Der står i aftalen, at de løbende skal tilpasses, så de svarer til målgruppens behov. For at gøre det vil partierne blandt andet sætte en analyse i gang i 2022, der skal undersøge udviklingen på herberg.