Debat

Foreningen Hjemløsninger: Et afgørende problem i hjemløsereformen er det store mørketal i antallet af hjemløse

Der er ét stort og afgørende problem i hjemløsereformen: Vi ved ikke, hvor mange mennesker, der lever i hjemløshed i Danmark. Derfor er det umuligt at vide, om de indsatser, vi igangsætter og investerer i nu og her, har en direkte effekt på antallet af mennesker i hjemløshed, skriver Louise Marie Pedersen.

I værste fald kan det, at vi ikke har et realtidsoverblik over mennesker i hjemløshed, betyde, at vi aldrig får bekæmpet hjemløshed i Danmark, skriver Louise Marie Pedersen.
I værste fald kan det, at vi ikke har et realtidsoverblik over mennesker i hjemløshed, betyde, at vi aldrig får bekæmpet hjemløshed i Danmark, skriver Louise Marie Pedersen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I maj 2023 blev regeringens nye ambitiøse hjemløsereform vedtaget.

I reformen er der afsat et stort millionbeløb til forskellige tiltag, der skal bidrage til at ”bringe antallet af hjemløse markant ned” og til at ”afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark”. Housing First-tilgangen er et bærende element i indsatsen.

Der er ingen tvivl om, at hjemløsereformen indeholder helt afgørende elementer, hvis vi skal komme hjemløsheden til livs i Danmark. Og det har krævet både benhårdt og vedholdende arbejde fra civilsamfundets aktører, myndigheder og fonde at nå hertil.

Der er bare ét stort og afgørende problem i reformen: Vi ved ikke, hvor mange mennesker der lever i hjemløshed i Danmark.

Temadebat

Hvordan bliver hjemløsereformen en succes?

Det er hovedspørgsmålet i en ny temadebat på Altinget By og Bolig. I de kommende uger har inviteret aktører til at debattere, hvordan man skaber de rigtige rammer for, at hjemløsereformen bliver en succes. Hvad skal kommunerne gøre? Kan den private boligmasse aktiveres? Og er der andre oversete løsninger eller udfordringer?

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected]
 

De tal, der fremhæves som fakta i reformen, er tal fra den nationale kortlægning af hjemløshed, som foretages af Vive i én uge hvert andet år.

Det er et statisk nedslag i en tilfældig tælleuge, som viser tendenser - men som på ingen måde kan eller bør anvendes som et strategisk styringsværktøj. Der er som nævnt i kortlægningen et stort mørketal, som vi ikke har kendskab til.

Det er et stort problem, hvis vi skal bekæmpe hjemløshed i Danmark. Og det er der to årsager til. For det første er det et problem, fordi vi ikke ved, hvor mange ressourcer der skal allokeres hverken på nationalt eller kommunalt plan.

Vi kan ikke svare på, hvor mange der har behov for en boligløsning og relevant støtte hver måned. Vi ved heller ikke, hvilke målgrupper der er overrepræsenterede nu og her i den enkelte kommune.

Vi kender ikke effekten af indsatserne
For det andet kan vi ikke opsætte et målbart slutmål, som vi kan sigte efter og måle vores indsatsers succes ud fra. Når regeringen siger, at antallet af mennesker i hjemløshed skal bringes ”markant ned”, hvad betyder det så? Og hvordan måler vi, om vi er på vej hen imod eller væk fra “markant ned”?

Det er umuligt at vide, om de indsatser, vi igangsætter og investerer i nu og her, har en direkte effekt på antallet af mennesker i hjemløshed, hvis vi ikke kan måle på, om antallet af mennesker i hjemløshed stiger eller falder som resultat af indsatsen. I realtid.

Vi ved ikke, hvor mange mennesker, der lever i hjemløshed i Danmark

Louise Marie Pedersen

Vi skal ikke vente på kortlægningen eller diverse evalueringer, som først er færdigbehandlet et halvt, et helt eller to år efter. Vi skal vide det nu, så vi kan ændre kurs, hvis der ikke kan påvises en effekt på det samlede antal mennesker i hjemløshed.

I værste fald kan det, at vi ikke har et realtidsoverblik over mennesker i hjemløshed, betyde, at vi aldrig får bekæmpet hjemløshed i Danmark.

Hvis hjemløsereformen skal blive en succes, skal vi derfor starte med at sætte spørgsmålstegn ved de data vi fremlægger som fakta og udarbejde en strategi for, hvordan vi får overblikket over mennesker i hjemløshed nu og her i den enkelte kommune.

Flere skal komme ud af hjemløshed  
Hjemløshed er et dynamisk problem, der ændrer sig hver dag, så vi skal have fat i realtidsdata frem for statisk data, hvis vi skal have et reelt overblik over den aktuelle hjemløshedssituation.

Hvis den enkelte kommune har et realtidsoverblik over mennesker i hjemløshed, vil de hurtigt kunne identificere barrierer i egne systemer og igangsætte forbedringstiltag, der skal nedbryde dem.

Læs også

Herefter skal vi opstille et fælles, målbart slutmål, som vi kontinuerligt måned for måned kan måle vores indsatser op imod.

Et bud dette slutmål kunne være, at antallet af mennesker, der kommer ud af hjemløshed, er større end antallet, der kommer ind i hjemløshed hver måned. Der vil altid være mennesker i hjemløshed, så det er muligvis det tætteste, vi kommer på nul.

Vi skal bruge disse afgørende elementer som grundlaget for at opbygge kommunale systemer, der kan drive vores Housing First-indsatser, forebygge hjemløshed og sikre, at hjemløshed er en kortvarig éngangshændelse, når den opstår.

Vi skal vide, hvem alle er, hvis alle skal have et hjem - så lad os starte der.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024