Frank Jensen: København skal være for alle

I dag kan kommunerne blandt andet fastlægge bebyggelsesprocent og boligstørrelse, men vi kan ikke selv regulere ejer- og brugerforhold. Kommunen kan i forbindelse med lokalplanlægningen aftale sig frem til en variation af boligtyper, men har ingen mulighed for at tvinge det igennem.

Frank Jensen (S)
Overborgmester, Københavns Kommune

Af Frank Jensen (S)
Overborgmester, Københavns Kommune

En god by at leve i, arbejde i og besøge er en mangfoldig by med blandede bykvarterer. Derfor er det vigtigt, at bykvarterer og nye byområder udvikles og etableres på et socialt bæredygtigt grundlag. Det vil sige, at byen ikke deles op i områder med meget ressourcestærke beboere, som bor i ejerboliger og nybyggede private lejeboliger, og i områder med en overvægt af socialt svage beboere, der bor i almene boliger og billige lejeboliger.

København skal være en mangfoldig by. For at fremme mangfoldighed og modvirke segregering er det helt centralt, at byplanlægningen understøtter en blanding af forskellige boligformer med forskellige ejerforhold eller lejeforhold i Københavns bykvarterer.

Hvad gør Københavns Kommune?
Københavns Kommune arbejder på flere fronter på at skabe en mangfoldig by. Indsatsen fokuserer både på de udsatte byområder, hvor boliger renoveres, og områder fornyes samt de nye byudviklingsområder, hvor der blandt andet arbejdes for at sikre variation i boligtyper og boligstørrelser. Københavns Kommune er dog udfordret af manglende instrumenter og lovgivning på området, som Gert Nielsen også nævner i sit indlæg.

I København er cirka 20 procent af alle boliger almene boliger, og Københavns Kommunes målsætning er at fastholde denne andel. De almene boliger er et vigtigt instrument til at sikre boliger til borgere med almindelige indkomster og til at sikre en mangfoldig by. I disse år stiger indbyggerantallet i København med cirka 1.000 borgere om måneden, og det nye boligbyggeri har stor betydning for, om målet om en mangfoldig og blandet by kan indfries.

Frem mod 2016 er det billigere for kommunerne at understøtte byggeriet af almene boliger, fordi det kommunale grundkapitallån i perioden er nedsat fra 14 procent til 10 procent. Det vil sige, at vi i Københavns Kommune kan bygge ca. 30 procent flere boliger for de samme midler, og det har vi tænkt os at udnytte. I budgettet for 2013 er der afsat 140 millioner kroner til at opføre cirka 725 nye almene boliger.

En stor udfordring ligger i at sikre, at de nye almene boliger opføres i byområder, der på nuværende tidspunkt har en lav andel af denne boligtype. Nybyggeri af almene boliger i de nye byudviklingsområder som for eksempel Nordhavn understøtter en indsats i de udsatte byområder, fordi flere almene boliger i hele byen betyder flere boliger, som vi kan henvise udsatte borgere til.

Samtidig er det nødvendigt at gøre de almene boliger mere attraktive at bo i. Københavns Kommune har haft stor succes med AlmentBolig+ som for eksempel Grøndalsvænge.

Her er boligerne bygget med inspiration fra Kartoffelrækkerne og henvender sig især til børnefamilier. Det er små, tætliggende rækkehuse med en tilhørende lille have, hvor beboerne selv skal vedligeholde boliger og udeareal for at holde udgifterne nede. Dette har medført et stort ejerskab og lyst til at passe på boligerne.

Ønske om lovændring
I dag kan kommunerne blandt andet fastlægge bebyggelsesprocent og boligstørrelse, men vi kan ikke selv regulere ejer- og brugerforhold. Kommunen kan i forbindelse med lokalplanlægningen aftale sig frem til en variation af boligtyper, men har ingen mulighed for at tvinge det igennem.

Jeg er derfor enig med Gert Nielsen i, at der er behov for, at planloven ændres, så det bliver muligt at udlægge arealer til almene boliger, samt at kommunerne gennem udbygningsaftaler får mulighed for at forpligte grundejere til at opføre en vis andel af almene boliger. Københavns Kommune har fremlagt disse overvejelser til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Miljøministeriet.

Og stafetten går videre til...
Hvis det skal lykkes at udvikle en socialt bæredygtig by med blandede boligområder, er det nødvendigt med ændringer i planloven. Derfor gives stafetten videre til miljøminister Ida Auken.