KAB: De almene boliger risikerer at blive efterladt på perronen

Situationen spidser mere og mere til for almene byggeprojekter.

I KAB-fællesskabet er vi aktuelt bekymrede for ni igangværende nybyggeriprojekter, som vi formentlig må opgive, fordi byggeomkostningerne ikke kan holdes inden for maksimumbeløbet for almene boliger.

Projekterne omfatter godt 400 boliger til 400 familier, som står og mangler en bolig. Og det er bare i KAB-fællesskabet. Det er en ekstraordinær situation, som skyldes voldsomme stigninger i byggepriserne over relativt kort tid blandt andet som følge af en forsyningskrise.

Jeg har sammen med gode kollegaer fra branchen foreslået en akutløsning for de ramte projekter, som omfatter et midlertidigt hævet maksimumbeløb finansieret med støtte fra Landsbyggefonden. Det håber vi, at politikerne vil lytte til.

Fremtidens almene byggerier
Samtidig står vi med et fundamentalt problem med maksimumbeløbet, som kræver en langsigtet løsning, hvis de almene byggeprojekter skal have en chance i fremtiden – også i et marked, som ikke er ramt af den aktuelle forsyningskrise. Det vil jeg underbygge med nedenstående figur over prisudviklingen.

Figuren viser, at gabet øges mellem nettoprisindekset og byggeomkostningsindekset. For almene byggerier gælder, at maksimumbeløbet reguleres efter nettoprisindekset, mens vi indkøber byggematerialer og ydelser efter byggeomkostningsindekset.

Det regnestykke er sværere og sværere at få til at gå op, i takt med at gabet øges. Byggeomkostningernes aktuelle prishop har gjort regnestykket helt umuligt, men hvad figuren også gerne skulle illustrere er, at det ikke er et forbigående problem. Der er brug for en realistisk regulering af maksimumbeløbet fremover.

Det skal imidlertid gøres klogt, for vi kan ikke bare vælte ekstra udgifter over på huslejen. Almene boliger skal være til at betale for de kommende beboere. Samtidig er det vigtigt, at et øget maksimumbeløb ikke fører til stigende grundpriser. For så er vi lige vidt.

Tre tiltag til balance
Jeg vil pege på tre tiltag, som kan være med til at skabe balance mellem vores behov for lidt flere midler til at bygge for – uden at øge huslejen markant.

For det første kan vi bygge lidt mindre boliger. Hvis vi reducerer det maksimale antal kvadratmeter for almene boliger fra 115 til 100, giver det os lidt flere midler at bygge for.

Vi skal så arbejde med at optimere indretningen – bygge småt og smart – og vi kan på den måde stadig levere gode boliger til en rimelig husleje. Et forslag, vi kan sætte i værk sammen med planmyndigheden, det vil sige kommunerne.

For det andet er der mulighed for at ligestille de almene byggeprojekter med kommunale, så der ikke skal betales stempelafgifter og tilslutningsbidrag. Det kan give en reduktion i omkostningerne. Et forslag, der fordrer hjælp fra Folketinget og lovgiverne.

For det tredje har kommunerne i deres byggesagsbehandling mulighed for at lægge begrænsning på grundprisens størrelse. For eksempel har Københavns Kommune en vejledning, om at grundprisen maksimalt må udgøre 20 procent af maksimumbeløbet. Hvis den blev sat ned til for eksempel ti procent, ville vi i dagens marked være i stand til at levere solidt og bæredygtigt byggeri til en rimelig husleje. Et forslag, der er en appel til kommunerne.

Ambitionen om en blandet by
Den langsigtede løsning er essentiel for det almene byggeris fremtid, men der står mere på spil.

Ambitionerne om at skabe blandede byer kræver, at de almene boligorganisationer er på tæerne og med, hvor det sker i for eksempel samarbejde med de private developere.

I de sammenhænge kan vi ikke bare trykke på pauseknappen og regne med, at byggemuligheden også er til rådighed på et senere tidspunkt. Vi ser, at projekter fordufter og i stedet bliver realiseret af de private, som ikke har den økonomiske spændetrøje, som vi har.

Toget kører, og de almene boliger risikerer at blive efterladt på perronen – sammen med ambitionen om den blandede by. Vi er i forvejen forsinkede. For eksempel er der i København et mål om, at 25 procent af nybyggeriet skal være almene boliger, men på nuværende tidspunkt er kun seks procent realiseret.

Dertil kommer den seneste boligaftale med ambitioner om 22.000 yderligere almene boliger på landsplan – heraf mange i de største byområder. Vi har hverken tid eller tilstrækkeligt med grundarealer til at vente på bedre tider.

Lad os nu gå sammen om at løse de aktuelle udfordringer for det almene byggeri og gøre alvor af ambitionen om at bygge blandede byer.