Debat

LLO: Det nye Folketing bør give alle danskere mulighed for en ordentlig bolig

Vores bøn i denne krisetid er fokus på at sikre ordentlige boliger til alle. Stil skrappere krav til energieffektivitet både på grund af energikrisen og for klimakrisens skyld, skriver Helene Toxværd.

Lejen i de dyre boliger er,
som man næsten selv kan regne ud, skruet helt op til lejernes smertegrænse, skriver LLO.
Lejen i de dyre boliger er, som man næsten selv kan regne ud, skruet helt op til lejernes smertegrænse, skriver LLO. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Helene Toxværd
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den sidste folketingsperiode har vist sprækker i den boligpolitik, som blev grundlagt i 1990’erne. Især i de store byer driver den primært markedsbaserede, danske boligpolitik uligheden op. Det er ved at gå op for dele af Folketinget, at finansialiseringen af boligerne ikke bidrager til det velfærdssamfund, som et stort flertal i Folketinget hylder.

Danmarks 90’er-boligpolitik giver tydelige vindere og tabere: Spørg dig selv, om du helst vil have boet til leje i København i 30 år eller have købt en ejerbolig i København for 30 år siden. Hvis du har købt en bolig, har din bolig mindst tredoblet sin værdi. Hvis du til gengæld har lejet din bolig i den samme periode, så har du ikke haft nogen gevinst.

Temadebat

Hvad er det første, en ny regering bør kigge på efter folketingsvalget? 
Folketingsvalget 2022 er overstået, og både en ny regering og en ny valgperiode er på vej. Men hvad burde være i toppen af politikernes prioriteringsliste, når den nye regering indtager Christiansborg? 

Det sætter vi i en kommende temadebat på Altinget By og Bolig fokus på, når vi spørger en række aktører: 

Hvilket by- og/eller boligpolitisk område bør være noget af det første, som en ny regering giver sig i kast med? 
Hvad er der konkret brug for på det område, og hvad skal der til, for at man når målet? og hvad står i vejen for det? 

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på freja@altinget.dk

Til gengæld får din udlejer mulighed for en stor økonomisk gevinst, når du flytter. Du har måske en billigere husleje i forhold til dine nyeste naboer, men der er ingen lignende boliger. du kan flytte ind i, og du kan ikke bytte dig til en billigere bolig. Den billige københavnerbolig forsvinder, når du flytter, og kommer ikke igen. Sådan er lejelovgivningen indrettet i dag.

Siden halvfemserne er cirka 60.000 boliger omdannet på denne måde. I en af de nybyggede boliger, som du måske kan leje, er lejen i de sidste 30 år steget mindst tilsvarende stigningen på ejerboligmarkedet. Men du har ingen rettigheder, som du ville have i dit eget hus. Hvad angår huslejen er det individuelle ”take it or leave it”-aftaler.

Denne del af lejemarkedet svarer til et arbejdsmarked, hvor nul procent af arbejdstagerne er underlagt overenskomst, og hvor man i øvrigt som forbruger skal forhandle med stadigt større spillere, herunder flere og flere udenlandske kapitalfonde som for eksempel Kereby (Blackstone).

De cirka 120.000 boliger, der er bygget siden 1992, er helt uden regulering. Det betyder, at en jævn betonbolig på 70 kvadratmeter på Østerbro koster 14.000 kroner om måneden. Plus forbrug.

Lejere flytter ud om natten
Under SR-regeringen i 2015 blev der vedtaget det lejelovsforlig, der gjaldt indtil september 2022. Forliget var bredt med støtte fra rød blok, Venstre og Dansk Folkeparti. Men ville ændre på visse elementer i lovgivningen, men ikke ”grundlæggende ændre på balancen i lejelovgivningen”.

Der er dog ikke tale om en balance, hvor lige mange boliger bliver ved med at være til at betale. I stedet forsvandt der omkring 2.850 boliger om året, og der kom ikke nye til. Højere huslejer betyder højere ejendomspriser, og danske lejeboliger er nu blevet så lukrative at 71 procent af salgene af boligejendomme i København sker til udenlandske investorer.

Udviklingen betyder, at man er ved at gøre de cirka 20 procent af boligmassen, som plejede at være til at betale, til at være uden for rækkevidde for store befolkningsgrupper. Vil de bo i byen, må de så bo alment. Eller flytte væk.

Ubalancen på boligmarkedet er blevet en showstopper i den grønne omstilling

Helene Toxværd

Den almene sektor presses af boligsøgende, som tidligere kunne bo i den private sektor og af parallelsamfundspakker, som truer med alvorlige konsekvenser, hvis for mange lavindkomstgrupper samles samme sted.

DR kunne for nyligt berette om lejere, som flytter om natten, fordi de ikke længere kan betale huslejen. Det er voldsomt at se i et velfærdssamfund. Andre flytter i campingvogne. Når de almene boliger er for dyre for de mennesker, der ikke har et alternativ, så kræver det akut politisk handling.

Huslejen er skruet op til lejernes smertegrænse
Huslejeloftet hjalp cirka 160.000 private husstande, men i LLO fandt vi, at selv lejestigninger på otte til ti procent gjorde, at op til halvdelen af respondenterne i vores spørgeskemaundersøgelse overvejede at flytte. De har dog typisk ikke et sted at flytte hen reelt og sidder derfor fast med en husleje, der (næsten) ikke kan betales.

Tal fra Indenrigs- og Boligministeriet viste, at de ramte lejere havde en gennemsnitsindtægt under landsgennemsnittet, men en husleje langt over gennemsnittet. De ramte lejere bor dyrt, selvom de ikke nødvendigvis har en høj løn. Dette forhold er kernen i den skæve balance på boligmarkedet.

Læs også

Lejen i de dyre boliger er, som man næsten selv kan regne ud, skruet helt op til lejernes smertegrænse. Afkast og gevinster er taget hjem af ejerne og forsvundet i de hyppige handler med ejendommene – den såkaldte finansialiseringen. Hos lejerne er der simpelthen ikke økonomisk råderum til at betale for bedre vinduer, yderligere isolering eller andre grønne forbedringer.

Ubalancen på boligmarkedet er blevet en showstopper i den grønne omstilling, vi ikke kan komme uden om, hvis Danmark skal være beboeligt om 100 år.

Vores bøn i denne krisetid er fokus på at sikre ordentlige boliger til alle. Stil skrappere krav til energieffektivitet både på grund af energikrisen og for klimakrisens skyld. Der er tjent for mange penge på lejerne, til at det er holdbart, og pengene blev brugt forkert. Nu er det tid til at rydde op.

Og så bør man gå skridtet videre og anerkende, at det at bo er en del af velfærdssamfundets fundament. Boligerne er til for borgerne – også dem der ikke kan købe deres egen bolig. Det nyvalgte Folketing må tage pligten til at give alle danskere mulighed for en ordentlig bolig på sig. Det betyder, at vi må have en ny og balanceret boligpolitik. Der skal være flere almene boliger og begrænsning af de overnormale profitter på boligudlejning.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helene Toxværd

Landsformand, Lejernes Landsorganisation
boghandler (1989), ba i Socialvidenskab (RUC 2001), kandidatstudier i forvaltning