LLO: Det nye Folketing bør give alle danskere mulighed for en ordentlig bolig

Den sidste folketingsperiode har vist sprækker i den boligpolitik, som blev grundlagt i 1990’erne. Især i de store byer driver den primært markedsbaserede, danske boligpolitik uligheden op. Det er ved at gå op for dele af Folketinget, at finansialiseringen af boligerne ikke bidrager til det velfærdssamfund, som et stort flertal i Folketinget hylder.

Danmarks 90’er-boligpolitik giver tydelige vindere og tabere: Spørg dig selv, om du helst vil have boet til leje i København i 30 år eller have købt en ejerbolig i København for 30 år siden. Hvis du har købt en bolig, har din bolig mindst tredoblet sin værdi. Hvis du til gengæld har lejet din bolig i den samme periode, så har du ikke haft nogen gevinst.

Til gengæld får din udlejer mulighed for en stor økonomisk gevinst, når du flytter. Du har måske en billigere husleje i forhold til dine nyeste naboer, men der er ingen lignende boliger. du kan flytte ind i, og du kan ikke bytte dig til en billigere bolig. Den billige københavnerbolig forsvinder, når du flytter, og kommer ikke igen. Sådan er lejelovgivningen indrettet i dag.

Siden halvfemserne er cirka 60.000 boliger omdannet på denne måde. I en af de nybyggede boliger, som du måske kan leje, er lejen i de sidste 30 år steget mindst tilsvarende stigningen på ejerboligmarkedet. Men du har ingen rettigheder, som du ville have i dit eget hus. Hvad angår huslejen er det individuelle ”take it or leave it”-aftaler.

Denne del af lejemarkedet svarer til et arbejdsmarked, hvor nul procent af arbejdstagerne er underlagt overenskomst, og hvor man i øvrigt som forbruger skal forhandle med stadigt større spillere, herunder flere og flere udenlandske kapitalfonde som for eksempel Kereby (Blackstone).

De cirka 120.000 boliger, der er bygget siden 1992, er helt uden regulering. Det betyder, at en jævn betonbolig på 70 kvadratmeter på Østerbro koster 14.000 kroner om måneden. Plus forbrug.

Lejere flytter ud om natten
Under SR-regeringen i 2015 blev der vedtaget det lejelovsforlig, der gjaldt indtil september 2022. Forliget var bredt med støtte fra rød blok, Venstre og Dansk Folkeparti. Men ville ændre på visse elementer i lovgivningen, men ikke ”grundlæggende ændre på balancen i lejelovgivningen”.

Der er dog ikke tale om en balance, hvor lige mange boliger bliver ved med at være til at betale. I stedet forsvandt der omkring 2.850 boliger om året, og der kom ikke nye til. Højere huslejer betyder højere ejendomspriser, og danske lejeboliger er nu blevet så lukrative at 71 procent af salgene af boligejendomme i København sker til udenlandske investorer.

Udviklingen betyder, at man er ved at gøre de cirka 20 procent af boligmassen, som plejede at være til at betale, til at være uden for rækkevidde for store befolkningsgrupper. Vil de bo i byen, må de så bo alment. Eller flytte væk.

Ubalancen på boligmarkedet er blevet en showstopper i den grønne omstilling

Helene Toxværd

Den almene sektor presses af boligsøgende, som tidligere kunne bo i den private sektor og af parallelsamfundspakker, som truer med alvorlige konsekvenser, hvis for mange lavindkomstgrupper samles samme sted.

DR kunne for nyligt berette om lejere, som flytter om natten, fordi de ikke længere kan betale huslejen. Det er voldsomt at se i et velfærdssamfund. Andre flytter i campingvogne. Når de almene boliger er for dyre for de mennesker, der ikke har et alternativ, så kræver det akut politisk handling.

Huslejen er skruet op til lejernes smertegrænse
Huslejeloftet hjalp cirka 160.000 private husstande, men i LLO fandt vi, at selv lejestigninger på otte til ti procent gjorde, at op til halvdelen af respondenterne i vores spørgeskemaundersøgelse overvejede at flytte. De har dog typisk ikke et sted at flytte hen reelt og sidder derfor fast med en husleje, der (næsten) ikke kan betales.

Tal fra Indenrigs- og Boligministeriet viste, at de ramte lejere havde en gennemsnitsindtægt under landsgennemsnittet, men en husleje langt over gennemsnittet. De ramte lejere bor dyrt, selvom de ikke nødvendigvis har en høj løn. Dette forhold er kernen i den skæve balance på boligmarkedet.