Bygherreforeningen: Den nye regering skal fastholde ambitionerne om fremtidens bæredygtige byggeri

Byggeriet og de byggepolitiske emner levede en lidt tilbagetrukken tilværelse i oktobers valgkamp. Det kan virke lidt paradoksalt. Byggeriet vedrører os alle. Det skaber rammerne for alle andre aktiviteter i vores samfund. Intet mindre.

Derfor er byggeriet også en væsentlig aktør på nogle af helt store samfundsmæssige udfordringer, som en ny regering skal forholde sig. Det er store emner som for eksempel klimakrisen, den aktuelle energikrise, landets sikkerhedssituationen samt udfordringerne med at finansiere og finde ledige hænder til fremtidens velfærdssamfund.

Bygninger og byggeri står for 40 procent af al CO2-udledning globalt og i Danmark cirka 30 procent. Byggeriet er derfor en afgørende spiller i forhold til at mindske temperaturstigninger overalt på kloden.

Alligevel oplever vi ofte, at vi går under radaren i den politiske debat. Vi ses ikke som en del af de afgørende politiske løsninger på bæredygtighedsområdet. Vi så gerne, at de politiske ambitioner på byggeriets og bygherrernes vegne bliver mere udtalte.

Vi forventer derfor, at den kommende regering vil fastholde ambitionerne, om at fremtidens byggeri skal være bæredygtigt. Derfor bør centraladministrationen have travlt med at skabe de rette rammebetingelser og incitamentsstrukturer for at branchen fortsat kan rykke sig i den rigtige retning.

Mere fokus på digitalisering
Vi ser gerne, at der sker en langt bedre koordinering af plan-, bygge- og miljølovgivning, der fremmer bæredygtigt udvikling af byer og landområder. Ligeledes ser vi gerne et fremtidigt bygningsreglement, der virker produktivt i forhold til at fremme innovative og bæredygtige løsninger.

Vi ser gerne, at man fremmer renovering og transformation af den eksisterende bygningsmasse samt øger omstillingen til cirkulær økonomi.

I vores iver for at spare skubbe må vi ikke skubbe ubetalte regninger foran os til fremtidige generationer

Henrik L. Bang og Graves Simonsen
Hhv. direktør og bæredygtighedschef i Bygherreforeningen

Desuden må politikerne i den nye regering meget gerne placere byggeriet og ejendomsområdet ressortmæssigt således, at flest mulige reguleringer naturligt ses i sammenhæng med hinanden. Herunder også hensynet til, at vi opererer på et forandret byggemarked, der er under kraftig forandring med nye bæredygtige materialer, processer og forretningsmodeller.

Vi forventer også, at politikerne bliver mere bevidste om at digitalisering og bæredygtighed hænger uløseligt sammen. Der må meget gerne sættes mere turbo på digitalisering i bygge- og ejendomsbranchen gennem opbygning af en bedre datakultur, datakvalitet og datatilgængelighed.

Dette indebærer blandt andet større incitamenter til at arbejde strategisk med data og analyse af data, samt at der afsættes ressourcer til forbedring af for eksempel energi- og indeklimamærkningsordninger. Vi ønsker også bedre adgang til centrale registre som BBR og forbrugsdata på blandt andet energi og vand hos forsyningsselskaberne,

Vi ser desuden meget gerne, at den frivillige bæredygtighedsklasse bliver forlænget og indarbejdes i Bygningsreglementet, samt at vi bliver mere ambitiøse og skaber bedre betingelser for renovering og transformation af bygninger.

Kriser går over, men bygningerne består
Den aktuelle energikrise er hård for mange. Selvom der findes her-og-nu-løsninger, som kan hjælpe danskerne, er det vigtigt, at vi i denne alvorlige situation tænker langsigtet og klogt. Historien viser, at kriser også har det med at gå over. Men de beslutninger, vi tager nu omkring vores byggeri, skal vi leve med mange år fremover og ruste os til (at undgå) fremtidige kriser.

I vores iver for at spare må vi ikke skubbe ubetalte regninger foran os til fremtidige generationer. For eksempel er mange kommuners investeringer i energiforbedringer hæmmet af regler, budgetrammer og anlægslofter, der gør det svært at være klimaambitiøse.

Derfor må det overvejes at revurdere rammerne. Det er helt oplagt, at der i lovgivningen kommer bedre muligheder for at samtænke byggeøkonomi med driftsøkonomi i særligt offentligt byggeri.