Landdistrikternes Fællesråd: Den kommende regering skal prioritere en 2030-plan for landdistrikterne

Flere parallelle kriser hvirvler rundt om os. Energipriser på himmelflugt, stigende inflation og krig på det europæiske kontinent. Det har været en lang valgkamp, hvor kriserne har dannet bagtæppe for mange af de politiske diskussioner.

Forhåbentlig vil en ny regering snart finde sig til rette på Slotsholmen, for vi har i den grad brug for ansvarlige politikere, der trækker i arbejdstøjet og navigerer samfundet helskindet gennem stormen.

Selvom os i landdistrikterne er svære at blæse omkuld, så er de parallelle kriser så alvorlige og så voldsomme, at der er behov for politisk handling, hvis det også i fremtiden skal være muligt at bo, leve og arbejde i hele Danmark.

Skævvridningen er nemlig allerede begyndt. For nylig viste tal fra Danmarks Statistik for Dansk Erhverv, at beskæftigelsen er faldet i 29 ud af 98 kommuner i andet kvartal af 2022. Den underliggende historie bag de tal er, at det er beskæftigelsen i yderkommunerne, der er hårdest ramt.

Ligesom det er i landdistrikterne, vi finder de fleste naturgasfyr og et utilstrækkeligt fjernvarmenet. Resultatet er, at borgere i mange landsbyer står med elregninger, som de simpelthen ikke kan betale, ligesom flere dagligvarebutikker er lukningstruede. Det kalder på akut politisk handling, der skal følges af langsigtede visioner.

Brug for konkrete mål for landdistrikterne
Derfor skal den kommende regering snarest muligt formulere en 2030-plan for landdistrikterne og indskrive den i regeringsgrundlaget. Det skal være en plan, der gennem konkrete mål og handlingsplaner sætter retningen for en ambitiøs udvikling uden for de store byer mange år frem.

Med en sådan plan vil den kommende regering sende et stærkt signal om, at man ønsker at investere i områderne uden for de største byer. Det vil være til gavn for både bosætning og erhvervsudvikling.

Kriser rammer hårdere på landet

Steffen Damsgaard og Marcel Meijer

Selvom den seneste folketingsperiode har budt på mange gode og vigtige aftaler for landdistrikterne, er der nemlig stadig behov for én samlet indsats, som kigger på tværs. En helhedsplan for landdistrikter fristes man til at sige.

Enkeltstående og drypvise tiltag gør det desværre ikke alene og risikerer at ramme ukoordineret, hvor velmente de end er. Kompleksiteten er så stor, at en udviklingsplan kræver et helhedsorienteret blik.

En sådan helhedsplan skal indeholde konkrete mål for vækst og arbejdspladser i landdistrikterne og initiativer, der sikrer gode vilkår for at indfri dem. Konkret har vi brug for en moderne planlov, der understøtter ny udvikling på landet frem for at bremse den, ligesom manglende finansiering ikke må spænde ben for hverken bolig- eller iværksætterdrømme.

Dertil bør infrastrukturen styrkes lokalt og regionalt, og der skal være gode rammer for de erhverv, der fylder meget i landdistrikterne. Samtidig er det naturligt, at nye typer produktionsvirksomheder baseret på for eksempel Power-to-X tager sit afsæt i Landdistriktsdanmark.

Adgang til læger og skoler
Endelig bør det være en politisk ambition at skabe en bedre geografisk balance i placeringen af statslige arbejdspladser.

Samtidig håber vi, at en ny regering lytter til de mange stemmer i landdistrikterne, som er bekymrede over det nærhedstab, årtiers centralisering har medført. Derfor bør en 2030-plan også indeholde et velfærdsløfte til landdistrikterne.