Seniorforsker: Vi fråser med pladsen i vores bygninger, og det sætter energiforbruget op

Det haster med at reducere byggesektorens CO2-aftryk. I Danmark skønnes udledningen af drivhusgasser fra byggeriet at udgøre 30 procent af de samlede udledninger, fordelt på 20 procent fra driftsenergi og 10 procent fra materialer.

På trods af mange års energioptimering af nybyggeriet og eksisterende bygninger, er det samlede energiforbrug til opvarmning og drift ikke reduceret. Til gengæld har det har holdt sig stabilt. Det er der en væsentlig årsag til: Vi fråser med pladsen i vores nuværende bygninger.

Så længe, vi har kunnet måle det, er boligforbruget per person kun gået én vej. Op. Det skyldes ikke kun, at vi løbende har fået råd til mere plads, men også at vores boligmasse ikke har tilpasset sig de demografiske forandringer der er sket de seneste årtier.

Vi bliver færre og færre i hver husstand, men bor stadig i huse bygget til kernefamilier, og tilmed i huse som er energimæssigt utidssvarende. Det store kvadratmeter-forbrug har længe været elefanten i rummet i forhold til at nedbringe energiforbruget i vores bygninger, men der er på høje tide at sætte fokus på elefanten.

De demografiske ændringer betyder, at vi i dag har omkring 700.000 underudnyttede enfamiliehuse (med én eller to beboere), 50.000 delvist ubenyttede enfamiliehuse hvoraf cirka 10.000 er langtidstomme. Prognoser anslår, at vi i 2040 vil stå med yderligere 50.000 overskydende enfamiliehuse.

Fokus på de eksisterende bygninger
Årligt river vi i runde tal desuden 500 enfamiliehuse ned i landets yderområder, mens der i byområderne rives 1.000 ned årligt, som efterfølgende erstattes af et nyt (og ofte større) enfamiliehus. Så langt øjet rækker, vil vi altså stå med en stor mængde overskydende og underudnyttede boliger.

Og det er ikke kun i Danmark, vi står med det problem. I hele EU anslås der at være 11 million tomme boliger. Vores manglende evne til at udnytte de eksisterende kvadratmeter betyder, at vi har et stort energiforbrug til opførelse af nye bygninger.

Der er behov for mere fokus på underudnyttelsen af den eksisterende bygningsmasse

Jesper Ole Jensen

Der er behov for mere fokus på underudnyttelsen af den eksisterende bygningsmasse og en større indsats for at genanvende, energioptimere og plads-intensivere de eksisterende bygninger. Og så skal vi se på, hvor meget det kan erstatte nybyggeri. Det gælder ikke kun enfamiliehuse, men også tomme butikker i bymidten, underudnyttelse af erhvervslokaler i større bygninger med mere.

En øget anvendelse af de eksisterende kvadratmeter kan samtidig have stærk synergi med andre indsatser. For eksempel at modvirke ensomhed, skabe mere fællesskab, fremme deling af viden og innovation, skabe flere mødesteder, styrke byliv og attraktive bykerner, gøre lokaler billigere og mere tilgængelige for økonomisk svage aktører med mere.

Det kan ske ved at udarbejde designprincipper for renovering (og nybyggeri). Der skal designes mere for multifunktionel og multitemporal anvendelse (for eksempel multifunktionshuse), og for mere fællesskab og deling.

Genanvende i stedet for at bygge nyt
I relation til boligpolitikken kan man for eksempel fremme nye boligkoncepter som mikroboliger, deleboliger, bofællesskaber og fællesskabsorienterede boformer, hvor det centrale er færre private kvadratmeter, flere fælles kvadratmeter, og samlet set færre kvadratmeter per beboer end konventionelle boligtyper. Sådanne boligformer fremmer fællesskab og modvirker ensomhed, der igen er årsag til mange sygdomme og tab af livskvalitet.

For at fremme en sådan indsats kan man skabe incitamenter for private og offentlige aktører til at genanvende bygninger, forlænge levetider, udvikle bygningstyper med lavere arealforbrug og baseret mere på fællesskab. Et element kunne for eksempel være krav om dokumentation, for at nedrivning og nybyggeri er mere CO2-venligt end renovering af en eksisterende bygning.