Debat

Seniorforsker: Vi fråser med pladsen i vores bygninger, og det sætter energiforbruget op

Så længe vi har kunnet måle det, er boligforbruget per person kun gået op. Det store kvadratmeter-forbrug har længe været elefanten i rummet i forhold til at nedbringe energiforbruget, men der er på høje tide at sætte fokus på elefanten, skriver Jesper Ole Jensen.

Vores manglende evne til at
udnytte de eksisterende kvadratmeter betyder, at vi har et stort energiforbrug
til opførelse af nye bygninger, skriver Jesper Ole Jensen.
Vores manglende evne til at udnytte de eksisterende kvadratmeter betyder, at vi har et stort energiforbrug til opførelse af nye bygninger, skriver Jesper Ole Jensen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Jesper Ole Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det haster med at reducere byggesektorens CO2-aftryk. I Danmark skønnes udledningen af drivhusgasser fra byggeriet at udgøre 30 procent af de samlede udledninger, fordelt på 20 procent fra driftsenergi og 10 procent fra materialer.

På trods af mange års energioptimering af nybyggeriet og eksisterende bygninger, er det samlede energiforbrug til opvarmning og drift ikke reduceret. Til gengæld har det har holdt sig stabilt. Det er der en væsentlig årsag til: Vi fråser med pladsen i vores nuværende bygninger.

Så længe, vi har kunnet måle det, er boligforbruget per person kun gået én vej. Op. Det skyldes ikke kun, at vi løbende har fået råd til mere plads, men også at vores boligmasse ikke har tilpasset sig de demografiske forandringer der er sket de seneste årtier.

Temadebat

Hvad er det første, en ny regering bør kigge på efter folketingsvalget? 
Folketingsvalget 2022 er overstået, og en ny regering er på vej. Men hvad burde være i toppen af politikernes prioriteringsliste, når den nye regering indtager Christiansborg? 

Det sætter vi i en kommende temadebat på Altinget By og Bolig fokus på, når vi spørger en række aktører:

Hvilket by- og/eller boligpolitisk område bør være noget af det første, som en ny regering giver sig i kast med? Hvad er der konkret brug for på det område, og hvad skal der til, for at man når målet? 

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på freja@altinget.dk

Vi bliver færre og færre i hver husstand, men bor stadig i huse bygget til kernefamilier, og tilmed i huse som er energimæssigt utidssvarende. Det store kvadratmeter-forbrug har længe været elefanten i rummet i forhold til at nedbringe energiforbruget i vores bygninger, men der er på høje tide at sætte fokus på elefanten.

De demografiske ændringer betyder, at vi i dag har omkring 700.000 underudnyttede enfamiliehuse (med én eller to beboere), 50.000 delvist ubenyttede enfamiliehuse hvoraf cirka 10.000 er langtidstomme. Prognoser anslår, at vi i 2040 vil stå med yderligere 50.000 overskydende enfamiliehuse.

Fokus på de eksisterende bygninger
Årligt river vi i runde tal desuden 500 enfamiliehuse ned i landets yderområder, mens der i byområderne rives 1.000 ned årligt, som efterfølgende erstattes af et nyt (og ofte større) enfamiliehus. Så langt øjet rækker, vil vi altså stå med en stor mængde overskydende og underudnyttede boliger.

Og det er ikke kun i Danmark, vi står med det problem. I hele EU anslås der at være 11 million tomme boliger. Vores manglende evne til at udnytte de eksisterende kvadratmeter betyder, at vi har et stort energiforbrug til opførelse af nye bygninger.

Der er behov for mere fokus på underudnyttelsen af den eksisterende bygningsmasse

Jesper Ole Jensen

Der er behov for mere fokus på underudnyttelsen af den eksisterende bygningsmasse og en større indsats for at genanvende, energioptimere og plads-intensivere de eksisterende bygninger. Og så skal vi se på, hvor meget det kan erstatte nybyggeri. Det gælder ikke kun enfamiliehuse, men også tomme butikker i bymidten, underudnyttelse af erhvervslokaler i større bygninger med mere.

En øget anvendelse af de eksisterende kvadratmeter kan samtidig have stærk synergi med andre indsatser. For eksempel at modvirke ensomhed, skabe mere fællesskab, fremme deling af viden og innovation, skabe flere mødesteder, styrke byliv og attraktive bykerner, gøre lokaler billigere og mere tilgængelige for økonomisk svage aktører med mere.

Det kan ske ved at udarbejde designprincipper for renovering (og nybyggeri). Der skal designes mere for multifunktionel og multitemporal anvendelse (for eksempel multifunktionshuse), og for mere fællesskab og deling.

Genanvende i stedet for at bygge nyt
I relation til boligpolitikken kan man for eksempel fremme nye boligkoncepter som mikroboliger, deleboliger, bofællesskaber og fællesskabsorienterede boformer, hvor det centrale er færre private kvadratmeter, flere fælles kvadratmeter, og samlet set færre kvadratmeter per beboer end konventionelle boligtyper. Sådanne boligformer fremmer fællesskab og modvirker ensomhed, der igen er årsag til mange sygdomme og tab af livskvalitet.

For at fremme en sådan indsats kan man skabe incitamenter for private og offentlige aktører til at genanvende bygninger, forlænge levetider, udvikle bygningstyper med lavere arealforbrug og baseret mere på fællesskab. Et element kunne for eksempel være krav om dokumentation, for at nedrivning og nybyggeri er mere CO2-venligt end renovering af en eksisterende bygning.

Læs også

En anden mulighed er at skabe infrastrukturer til at fremme cirkulær økonomi, der støtter op om genanvendelse og genbrug. Man kunne ligeledes skabe systematisk overblik over muligheder for at genanvende bygninger i stedet for at bygge nyt.

Man kunne også skabe incitamenter for at udforske muligheder for at udnytte overskydende arealer og bygninger og fremme genanvendelse af eksisterende bygninger. Eller udforske muligheder for deling af eksisterende bygninger og lokaler, væk fra monofunktionel og monotemporal anvendelse til multifunktionel og multitemporal anvendelse.

Det kan for eksempel være indsatser for deling af lokaler mellem forskellige aktører og funktioner, dele lokaler på forskellige tidspunkter af dagen, ugen og året, udleje dele af lokaler og bygninger til andre funktioner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Ole Jensen

Seniorforsker, Institut for byggeri, by og miljø, Aalborg Universitet