Vestegnens søn krydser gaden

Besøget begynder – som altid med besøg store steder – i receptionen. Vi er i KAB's markante hjørneejendom ved Rådhuspladsen i København. Hér udspiller sig en scene, det hele drejer sig om. En midaldrende indvandrerkvinde søger en lejlighed. Det er af stor betydning, mærker man.

KAB-medarbejderen må have prøvet det før. Hun forklarer, at der er venteliste, men at der også er noget, der hedder "at være heldig". Boligselskabet viser sig fra en lydhør og tolerant side. Og vil kvinden forsøge sig mere, er hun velkommen til at gå op i huset og få yderligere besked.

Den venlige stil fortsætter oppe hos chefen gennem 17 år, der nu afslutter en menneskealder i den almennyttige sektor. Jesper Nygårds sofa flyder med ringbind, og grønne containere præger kontoret, som havde han taget al sæsonens ukrudt fra gården i Birkerød med i byen. 1. august flytter han skråt over gaden for at blive direktør i Realdania, hvor han hidtil har været formand.

"Jeg var 13-14 år. Vi boede i en almennyttig bolig i Taastrup. Jeg talte på et møde i min fars navn – var jo ikke myndig. Men jeg havde et ærinde, måtte argumentere for min sag. Vi ville lave en amatør-radioklub i egne lokaler og ville gerne have lov til at sætte antenner op. Vi endte med at få lov!"

Sådan begyndte det:

"Det er meget vemodigt at forlade sektoren. Den almene bolig, KAB og jeg er vokset sammen som siamesiske tvillinger. Jeg har fløjtet på vej på arbejde i 17 år – for det meste også hjemad igen." 

Dem, der får samfundsydelserne, er ikke i bekendtskabskreds med dem, der yder dem. Sammenhængskraften går fløjten, når vi ikke kender hinanden på tværs.

Jesper Nygård
Direktør - på vej fra KAB til Realdania

Nu slutter det med Jesper Nygårds direkte engagement i den almennyttige boligsektor. Manden, der gerne vedgår sit lyse sind – "jeg ser kun halvfulde glas" – er tilfreds:

"En million danskere bor alment. Og vi har bidraget gennem det byggede miljø til at give dem en styrket livskvalitet. Generelt har beboerne bedre forhold end for 30 år siden. I årene 1945-59 blev der opført en lang række lejligheder på 50-60 kvadratmeter, hvor der så boede to voksne og fire børn. I dag har familierne for længst fået noget større og overladt de små lejligheder til de mange, der bor alene. Beboerdemokratiet er også styrket, ligeledes det boligsociale arbejde. Jeg vil tillade mig at kalde det et enormt kvalitetsløft."

Du blev den femte KAB-direktør i rækken. Flere har der ikke været. Ansvar for opførelse og drift af 50.000 boliger, de 20.000 alene i København. Hvornår var din sværeste tid som KAB-direktør? 

"De første 4-5 år under Fogh-regeringen. Den satte gang i salg af almene boliger. Det var en benhård, ideologisk kamp. Men jeg må så også sige, at samarbejdet med den regering siden blev bedre og bedre. Det var, som om de lærte, at der altid er mennesker med et særligt boligbehov, og den borgerlige regering kom til at se mere pragmatisk på sagerne," siger Jesper Nygård og fremhæver:

"Omvendt var det fantastisk stimulerende med den form for modstand. KAB's virke for at skaffe boliger til mennesker med helt almindelige indkomster – de såkaldte AlmenBolig+ boliger – og den energiske indsats for at forhindre KAB-beboere i at blive sat på gaden af Kongens Foged var måske aldrig sket, hvis denne modstand mod den almene bolig ikke havde været så tydelig hos VK-regeringen. Den modstand skabte lyst hos os til at vise, at den almene sektor gør en forskel."

Socialdemokrat flytter på gården
Jesper Nygård voksede op på Vestegnen i et venstreorienteret miljø. Selv blev han ret tidligt socialdemokrat og har været det siden. Selv om han for nogle år siden flyttede i en slags bofællesskab på en stor gård i Birkerød med familien, er det fortsat barndomslandets fodboldklub Brøndby, der er de helt store helte. Han protesterer med et smil over at blive fotograferet uden Brøndbys farver. 

Jesper Nygård, som politisk engageret elsker du debat. Du skrev tilbage i 1993 om frygten for ghettodannelse. Et profeti, du jo desværre fik ret i. Senest har du markeret dig med kronik og bog om, hvad du kalder det sociale enzym. Du frygter, at opsplitningen af samfundet udstrækkes langt mere generelt end ghettoerne?

"Ja. Jeg oplever et opsplittet samfund. Mellem "dem" og "os". De fire millioner, der ikke bor i almene boliger, forstår ikke den million, der gør. Politikerne og journalisterne bor ikke alment, og de kender sjældent nogen, der gør. Det bekymrer mig dybt med denne polarisering. Vi forstår ikke hinandens levevilkår. Tag nu debatten om "Fattig-Carina". Den kom til at handle om tal, ikke om mennesker. Eller vend det om: Dem, der får samfundsydelserne, er ikke i bekendtskabskreds med dem, der yder dem. Sammenhængskraften går fløjten, når vi ikke kender hinanden på tværs." 

Hér er det, at Nygårds sociale enzym efter hans mening skal hældes i samfundsvaskeriet:

"Den offentlige sektor er i en dramatisk skat-service-klemme. Borgerne efterspørger mere service, men har ikke viljen til at betale den tilhørende skat. Og når de har betalt skat, mener mange ikke, at de så også skal bidrage med en frivillig indsats for ældre, børn og hvor der ellers trænges. Vi forstår ikke længere hinandens levevilkår. Det bekymrer mig dybt."

Bestikkelse og pamperi
Mens Jesper Nygård har tronet i KAB-huset, har der været sager om svig og bestikkelse i andre dele af byggesektoren. Både blandt pensionskasser og byggematadorer. Summerne er store, når der handles byggeri – har han ikke været fristet?

"Min mentor Ivar Nørgaard (socialdemokratisk minister, red.), der var næstformand i AKB, da jeg blev formand, tævede mig i bordtennis og mere til: Han så sig hver morgen i spejlet og sagde til sig selv: - Pas på, magt korrumperer. Det siger jeg så også til mig selv hver dag. Hold fødderne på jorden."

Du har aldrig oplevet forsøg på bestikkelse? 

<img align="left" src="@nyimg=12491@" />

"Nej. Jeg kan kun huske helt harmløse tilbud. Jeg kan ikke huske eksempler på tilbud for min egen vindings skyld. Vi har i øvrigt i mange år haft etiske regler for alle medarbejdere."

Du er ikke undervejs blevet en pamper ...?

"Nej! En pamper opfatter jeg som én, der kommer let til tingene. Jeg har leveret mange, mange arbejdstimer."

Fra formand til direktør
Som i Danske Bank, som Realdania endnu ejer ca. fem procent af, skete det usædvanlige, at formanden satte sig i direktørstolen. Hvordan gik det til? Svaret kommer uden tøven. Han ventede øjensynlig spørgsmålet.

"Direktør Flemming Borreskov meddelte i slutningen af 2012, at han gerne ville gå af i løbet af 2013. Bestyrelsens nomineringskomité var langt i et rekrutteringsforløb, da de andre kom og sagde, at de syntes, at det særlige mix af kompetencer, Realdania skal bruge, det var sådan set dem, jeg besidder. Og så spurgte de, om jeg ville træde til."

Det er næppe et tilbud, mange ville sige nej til.

“Jeg trådte derfor ud af beslutningsprocessen og deltog ikke i bestyrelsens drøftelser. I KAB-tiden har min samlede løn inkl. bestyrelsesposter været ca. 3 millioner, nu bliver den 4,4 med det hele."

Det er dog halvanden million mindre end forgængeren Flemming Borreskov, der altså indkasserede ca. 6 millioner kroner årligt for ulejligheden. Plus bil med chauffør efter behov. 

Det er småt med programerklæringer for, hvordan Jesper Nygård så vil forvalte den store pengetank til gavn for det byggede miljø i Danmark. Det må vente, til Nygård sidder i stolen. Men han lader forstå, at hans kæphest, partnerskaber mellem engagerede aktører, der via et civilsamfund skal fylde mere mellem stat og marked, skal have gode vækstbetingelser. Frivillighedens Danmark skal gro.

"Det er, som når man er kommet til at kogevaske en t-shirt. Så opstår der er stykke bart hen over navlen. Det er dét stykke, der er svært at dække, svært at finansiere i den virkelighed, vi har fået i Danmark. Derfor skal vi ændre danskernes mind-set."

"Via filantropien skal vi katalysere bedre livskvalitet for danskerne. Realdania har støttet flere end 2.200 projekter, og selvom mange tror, at det mest er f.eks. renoverede herregårde, så er det en meget bred vifte af projekter. Vi har masser af projekter med den sociale tankegang indbygget. Jeg håber, at jeg kan fremme projekter, der lige netop kan ændre vores mindset. Vores måde at tænke hinandens samfund på."

Men Realdania vil ikke kæmpe alene:

"Min stille ambition, da jeg skrev debatpapiret om det sociale enzym, var, at regeringen nedsætter en kommission 2020, der skal komme med forslag til, hvem der løser hvilke opgaver i fremtiden. Om det er staten, markedet – eller civilsamfundet."

Tiden vil vise, om Jesper Nygårds mindset bliver dansk mindset.