17. maj 2023 kl. 08.00Ministersvar
svarer Jeppe Bruus
Skatteudvalget spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om en fyldestgørende redegørelse for, hvad der sker i forbindelse med en bolighandel, hvis der ikke er penge til at dække Skatteforvaltningens tilgodehavende
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 113, Spørgsmål 24
Der ønskes en fyldestgørende redegørelse for, hvad der sker i forbindelse med en bolig
handel, hvis der ikke er penge til at dække Skatteforvaltningens tilgodehavende?
handel, hvis der ikke er penge til at dække Skatteforvaltningens tilgodehavende?
Svar fra onsdag den 17. maj 2023
Ved salg af en bolig forfalder indefrysningslånet til betaling, og låntager (sælger) får tilsendt en opkrævning af lånebeløbet og påløbne renter. I de tilfælde, hvor låntager ikke kan tilbagebetale lånet helt eller delvist, vil beløbet blive sendt til inddrivelses hos Gældsstyrelsen.
Ved en ejendomsoverdragelse vil låntager og køber begge hæfte for tilbagebetalingen.
Købers hæftelse skyldes den lovbestemte panteret. Låntager vil hæfte personligt og ubegrænset, hvorfor Gældstyrelsen vil kunne foretage lønindeholdelse, modregning og udlæg i hele låntagers formue. Køber derimod vil alene hæfte med den netop købte ejendom, hvorfor Gældsstyrelsens eneste inddrivelsesværktøj mod køber er udlæg i ejendommen.
Købers hæftelse er således begrænset og subsidiær i forhold til låntagers hæftelse.
Gældsstyrelsen vil som udgangspunkt først forsøge at inddrive indefrysningslånet hos låntager og foretager i den forbindelse en afvejning af, hvilket inddrivelsesskridt der er bedst egnet til at opnå betaling af det skyldige beløb i forhold til den konkrete låntager. Hvis låntager ikke betaler, vil Gældsstyrelsen forsøge at inddrive beløbet hos køberen.
Vurderer Gældsstyrelsen, at udlæg i den pågældende ejendom er det mest hensigtsmæssige inddrivelsesskridt i den konkrete situation, vil køber få tilbudt mulighed for at afværge udlægget og den efterfølgende tvangsauktion.
Hvis køber heller ikke kan betale indefrysningslånet og afværge tvangsauktionen, og dækker buddet på tvangsauktionen ikke indefrysningslånet, bortfalder den lovbestemte panteret på ejendommen. Det betyder, at låntager fortsat vil hæfte for indefrysningslånet, mens den tidligere køber og tvangsauktionskøberen ikke hæfter for det skyldige beløb på ejendommen.
Ved en ejendomsoverdragelse vil låntager og køber begge hæfte for tilbagebetalingen.
Købers hæftelse skyldes den lovbestemte panteret. Låntager vil hæfte personligt og ubegrænset, hvorfor Gældstyrelsen vil kunne foretage lønindeholdelse, modregning og udlæg i hele låntagers formue. Køber derimod vil alene hæfte med den netop købte ejendom, hvorfor Gældsstyrelsens eneste inddrivelsesværktøj mod køber er udlæg i ejendommen.
Købers hæftelse er således begrænset og subsidiær i forhold til låntagers hæftelse.
Gældsstyrelsen vil som udgangspunkt først forsøge at inddrive indefrysningslånet hos låntager og foretager i den forbindelse en afvejning af, hvilket inddrivelsesskridt der er bedst egnet til at opnå betaling af det skyldige beløb i forhold til den konkrete låntager. Hvis låntager ikke betaler, vil Gældsstyrelsen forsøge at inddrive beløbet hos køberen.
Vurderer Gældsstyrelsen, at udlæg i den pågældende ejendom er det mest hensigtsmæssige inddrivelsesskridt i den konkrete situation, vil køber få tilbudt mulighed for at afværge udlægget og den efterfølgende tvangsauktion.
Hvis køber heller ikke kan betale indefrysningslånet og afværge tvangsauktionen, og dækker buddet på tvangsauktionen ikke indefrysningslånet, bortfalder den lovbestemte panteret på ejendommen. Det betyder, at låntager fortsat vil hæfte for indefrysningslånet, mens den tidligere køber og tvangsauktionskøberen ikke hæfter for det skyldige beløb på ejendommen.
