Boligpolitikken bobler frem i EU frem mod den næste mandatperiode

Klima og energi har stået højt på EU's dagsorden de seneste fem år. Samtidig diskuteres boligpolitik i stigende grad på EU-niveau. Altinget opsummerer valgperioden ud fra et bygge- og boligpolitisk perspektiv og ser frem mod, hvad vi kan forvente af den næste.

De Europæiske Socialdemokraters spidskandidat, Nicolas Schmit (S&D), er den eneste, der anses for at være i stand til at konkurrere med Ursula von der Leyen om posten som formand for EU-Kommissionen. Han har især fremhævet adgang til boliger som et afgørende spørgsmål for Europas fremtid.
De Europæiske Socialdemokraters spidskandidat, Nicolas Schmit (S&D), er den eneste, der anses for at være i stand til at konkurrere med Ursula von der Leyen om posten som formand for EU-Kommissionen. Han har især fremhævet adgang til boliger som et afgørende spørgsmål for Europas fremtid.Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/Ritzau Scanpix
Louise Carlsson-Örning

Klima og miljø har været en rød tråd i EU's politik i de seneste fem år. Det hele startede med EU's grønne pagt, som er Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyens flagskib, og som hun præsenterede i 2019 med det formål at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent.

For bygge- og boligpolitikken har EU's ambition om at reducere sin klimapåvirkning primært været afspejlet i ny EU-lovgivning om energi.

I løbet af mandatperioden vedtog EU-lovgiverne et revideret energieffektivitetsdirektiv (EED), som omfatter krav om mere effektiv energianvendelse i offentlige bygninger og krav om energianvendelse i offentlige indkøb.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00