Dansk Folkeparti kan blive det højrefløjsparti, Konservative aldrig formåede at være

Med en mindre krise i Nye Borgerlige og den nylige frifindelse af Morten Messerschmidt (DF) tegner højrefløjen i dansk politik sig til at blive endnu mere interessant, end den var i forvejen.

Med Mikkel Bjørn Sørensens nylige exit fra Nye Borgerlige og indmeldelse i Dansk Folkeparti begynder konturerne af en ny højrefløj at vise sig, hvor Nye Borgerlige ikke længere ved, hvem de er, og Dansk Folkeparti snart bliver det, de længe har forsømt at være: Et rendyrket nationalkonservativt parti.

Det markerer også en ny situation på højrefløjen, hvor det ikke længere er Dansk Folkeparti, der skal vise sin eksistensberettigelse over for vælgerne. Det er derimod Nye Borgerlige, der har overtaget den meget lidt eftertragtede position.

Vejen frem for Dansk Folkeparti bliver nu at slå sig fast som et nationalkonservativt parti i Messerschmidts ånd.

Vejen frem for Dansk Folkeparti bliver nu at slå sig fast som et nationalkonservativt parti i Messerschmidts ånd

Rasmus Ulstrup

Det vil give dem en unik ideologisk platform, hvor hverken Danmarksdemokraterne eller Nye Borgerlige under Lars Boje vil kunne gøre sig gældende.

Tværtimod kommer fremtidens kannibalistiske kamp om vælgerne på højrefløjen til at stå mellem Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige, hvilket kan give Dansk Folkeparti muligheden for at holde sig behørigt ude af slagsmålet og skabe plads til at gøre sig gældende for sit eget nationalkonservative vælgersegment.

Ser man på folketingsgruppen i Dansk Folkeparti, som nu blandt andet består af Morten Messerschmidt, Alex Ahrendtsen og Mikkel Bjørn Sørensen, er mandskabet også på plads til netop det. Det var i den henseende ikke overraskende, at Morten Messerschmidt var særdeles interesseret i at få Bjørn Sørensen med på holdet.

Samtidig står Mette Thiesen i kulissen og er på vej ind. Hvad hun skal bidrage med i den konstellation, er udefra set lidt mere uafklaret. Men hun er altid leveringsdygtig når det handler om at gå ind i enkeltsager.

Det store spørgsmål for Dansk Folkeparti er, hvor mange danskere der egentlig ønsker et rent nationalkonservativt parti.

Under coronakrisen så vi herhjemme, at der var en stor skare af mennesker, der blev tiltrukket af den meget magtkritiske linje, som Nye Borgerlige lagde for dagen.

Konspirationsteoretikere, anarkister, populister og sofavælgere i et herligt mix bakkede pludselig op om dette meget nye og nationalkonservative parti. Men deres opbakning bundede primært i Lars Bojes kritik af restriktionerne og ikke så meget i tanken om Gud, konge og fædreland som de bærende værdier.

Danmark har godt af et åndsaristokratisk konservativt parti

Rasmus Ulstrup

Når alt kommer til alt, er danskerne ikke værdipolitisk konservative. Vi er frisindede, frigjorte, moderne individualister, der elsker alle progressive værdier.

Man skal ikke se mange opslag på sociale medier om rugemødre, solomødre, kirurgiske kønsskifteoperationer, eller familiekonstellationer med to fædre og to mødre til det samme barn, før man til sit store chok opdager, at det altid er oversvømmet med tusinder og atter tusinder af kærlighedstilkendegivelser.

Danskerne elsker simpelthen alt, hvad der er progressivt, i sådan grad at det til tider bliver decideret åndsvagt.

En sådan befolkning er selvsagt svær at appellere til med rendyrkede reaktionære, konservative holdninger, hvis man ønsker at komme tilbage til fordums tiders storhed med tocifrede antal mandater. Der er segmentet for populistisk magtkritik større.

Problemet er bare, at både Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige allerede sidder på det og vil med stor sikkerhed intensivere kampen om det i den kommende tid.

Men ser man bort fra de kedelige vælgeranalyser og instrumentelle overvejelser, er der ingen tvivl om, at Danmark har godt af et åndsaristokratisk konservativt parti.

Et parti, der formår det, som De Konservative ikke har formået: At formulere nationalkonservative, kommunitære visioner uden for meget liberalisme, og tage de hårde, og intellektuelt svære kampe mod en venstrefløj, der tromler derudaf med skadelig feminisme, klimafanatisme, identitetspolitik og slap udlændingepolitik.

Det kan Dansk Folkeparti med den folketingsgruppe de har nu. Det er bare at komme i gang.