Demokrati og taktik giver store EP-hold

De fleste partier disker op med en liste på næsten 20 kandidater, selvom der kun skal vælges i alt 14 til Europa-Parlamentet. Umiddelbart virker det absurd, men Altinget.dk kan konstatere, at der både ligger ædle demokratiske motiver og mere taktiske overvejelser bag.
Gitte Madsen

Vi har nogle kommende politikere i partiet, som på denne her måde får chancen for at prøve og føre valgkamp. Mange af vores tidligere EP-kandidater er jo senere kommet i Folketinget.

Steen Møller
Kampagne- og organisationskonsulent hos De Konservative
At der ved et demokratisk valg skal være flere kandidater end det antal, der rent faktisk skal vælges, er en helt naturlig ting. I proportionale valgsystemer som det danske er det således almindeligt, at kandidater såvel internt som på tværs af partierne kæmper om mandaterne.

Ved det nært forestående Europa-Parlamentsvalg synes kandidatmassen dog at være særligt omfattende. Størstedelen af listerne rummer tæt på 20 navne, som er det lovgivningsmæssige maksimum. Og det til trods for, at langt de fleste lister kun har udsigt til et enkelt mandat.

KDs 14 kandidater til kamp om 0 mandater
Som det mest ekstreme eksempel kan Kristendemokraterne nævnes. Partiet opstiller frejdigt 14 kandidater, selvom partiet aldrig tidligere har opnået stemmer nok til overhovedet at blive repræsenteret i Europa-Parlamentet.

De Konservative, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF er blandt de lister, der formentlig må nøjes med et enkelt mandat den 13. juni. Alligevel kan man finde mellem 12 og 18 kandidater under C, O, B og F på stemmesedlen.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00