Her er Reformkommissionens anbefalinger: Sådan skal folk på kanten komme i job

Kommunernes skal inddrage og beskæftige de socialt udsatte

• Kommunalbestyrelserne skal tage politisk ansvar for at hjælpe udsatte borgere. De bør fastlægge politiske mål for en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og investere mere i at løse problemerne på længere sigt.
• At få nogle løntimer på arbejdsmarkedet for den enkelte socialt udsatte skal være pejlemærket for både beskæftigelsesindsatsen og den socialpolitiske indsats.
• Der skal udvikles et nyt resultatmål, som blotlægger hver enkelt kommunes succes med at få udsatte voksne i lønnet arbejde. Det skal fungere som et årligt benchmark på tværs af kommunerne.
• Det skal være et ledende princip i kommunernes arbejde med socialt udsatte, at borgerens eget perspektiv systematisk inddrages.
• Samtlige kommuner skal garantere, at unge med særlige behov hjælpes til et godt liv.
• Målgruppen for den kommunale ungeindsats udvides, så den fremover skal omfatte unge helt op til 30 år. I dag rækker den til og med unges 25. år.
• Forankret i kommunalbestyrelserne skal alle kommuner etablere et langvarigt samarbejde med virksomheder og civilsamfund, som kan hjælpe flere udsatte unge og voksne i arbejde.
• Kommunerne skal indsætte sociale klausuler, når de foretager offentlige indkøb og derved nudge virksomheder til at tage et større socialt ansvar.
• Kommunerne skal systematisk bruge de forskellige sociale indsatser, som har en veldokumenteret positiv effekt. Dette tværsamarbejde imellem kommunerne skal føre til en mere helhedsorienteret beskæftigelsesindsats.
• Kommunerne skal opkvalificere de sagsbehandlere, som arbejder med borgere, der kæmper med komplekse problemer. 
• Kommunerne, KL og Kombit skal udarbejde tværgående IT-systemer, som kan muliggøre helhedsorienterede indsatser. Derfor opfordres staten også til at sørge for lovmæssig hjemmel, så data kan deles på tværs af sektorområder. 
• Der skal indføres en jobpræmie på 60 kroner per ordinær løntime til kommunerne, når de succesfuldt får beskæftiget en socialt udsat person. Jobpræmien må bruges til serviceudgifter.

• Kommunerne bør ensarte administrationen af lønoplysninger og lønloft for folk i fleksjob. Det vil minimere mængden af dobbeltarbejde.
• Den Sociale Investeringsfond bør tilføres et kapitalindskud på 25 millioner kroner. Det skal på sigt bidrage til at få langvarigt offentligt forsørgede i ordinær beskæftigelse. 
• Den Sociale Investeringsfond skal ligeledes bevilliges to millioner kroner, som skal bidrage til på sigt at reducere transaktionsomkostningerne ved sociale effektinvesteringer. På den måde skal flere penge fremover gå til selve arbejdet med at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.

Staten skal hjælpe kommunerne med at få flere i arbejde

• Servicelovens formålsbeskrivelse skal ændres, så den bliver mere vinklet på øget beskæftigelse.
• Ordlyden i formålsbeskrivelsen for lov om aktiv beskæftigelsesindsats skal ændres, så det er tydeligt, at beskæftigelsesindsatsen fremover skal fokusere på, at den enkelte borger kommer i arbejde og får et godt liv. Det skal tydeligere fremgå, at borgeren skal inddrages mere i indsatsen.
• Det skærpede tilsyn afskaffes, så jobcentrene kan fokusere på, hvor mange de hjælper i job i stedet for at fokusere på proceskrav og fokusmål.
• En række uspecificerede proceskrav skal afskaffes, så jobcentrene får mere tid til at hjælpe borgeren.
• Jobcentrene skal fremover bruge digital vejledning af borgerne om ret og pligt, så der frigives mere tid i den mundtlige vejledning af borgerne til at diskutere job og løntimer.
• Der skal foretages en årlig tilfredshedsundersøgelse, som undersøger borgernes tilfredshed med jobcentrene. Undersøgelsen skal indgå som en del af den nye benchmarking af jobcentrene og give borgerne en større stemme.
• Uddannelsespålægget for unge på kontanthjælp skal afskaffes, mens at 'uddannelseshjælp' fremover omdøbes til 'kontanthjælp'. Tanken er, at unge arbejdsløse fremover skal have større mulighed for at gå jobvejen og i mindre grad skal tvinges i uddannelse.
• Aktivitetstillægget til unge skal også afskaffes. Det skal i højere grad motivere unge til uddannelse eller arbejde, da aktivitetstillægget har gjort det økonomisk attraktivt for unge at stå i stå.
• Fremover skal kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp kunne visiteres til følgende kategorier: jobklar, jobklar til løntimer eller uddannelsesklar.
• Der bør indføres en 'afklaringsret' for borgere, der har modtaget kontanthjælp i to sammenhængende år. Det skal sikre, at borgere ikke forsvinder i systemet.
• Der skal udvikles en ny måling på Jobindsats.dk, som skal blotlægge brugen af løntimer på det individuelle jobcenter og i den enkelte kommune. 
• Der skal også udvikles en løntimeberegner, der gør det transparent for borgeren, hvor meget vedkommende vinder ved at arbejde i stedet for at modtage en ydelse.
• Fremover skal borgere kun have én samlet plan på beskæftigelsesområdet.
• Beskæftigelsessystemet skal indrettes efter et princip om, at der skal være så få målgrupper som muligt. Samtidigt skal der være ensartede regler på tværs af målgrupperne. Det vil mindske mængden af bureaukrati.
• Jobafklaringsforløbet erstattes af en ny reduceret sats, som personer, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, fremover skal modtage. 
• Seniorjobordningen afskaffes, da den blandt andet fastholder folk på offentlig forsørgelse.
• Databekendtgørelsen på beskæftigelsesområdet skal kraftigt forenkles. Målet er, at 40 procent af bekendtgørelserne, der er rettet mod kommunerne, skal skæres fra, så der bliver mere tid til jobcentrenes kerneopgave.
• Der skal iværksættes en analyse af potentielle forenklinger i beskæftigelsesindsatsen, som kan minimere mængden af bureaukrati.
• Forældre til børn med ordblindhed skal fremover tilbydes screening for ordblindhed og eventuelt efterfølgende opkvalificering. 

Danskuddannelsen for udlændinge skal udvides

• 'Danskuddannelse 1' skal justeres, så den fokuseres mere på hverdagsdansk.
• Sprogpraktik skal fremover tænkes mere ind i danskuddannelsen.
• Kommunerne skal kunne etablere en sprogmakkerordning for flygtninge og indvandrere, der er i arbejde, også selvom de ikke går på en danskuddannelse eller deres uddannelsesret er udløbet.
• Kommunerne skal have mere frie tøjler til at konstruere et undervisningsprogram til nyankomne flygtninge eller familiesammenførte.
• I-kursister, som indbefatter udlændinge, der har fået asyl, humanitær og udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på familie‐ sammenføring med herboende personer, skal først have mulighed for at påbegynde danskundervisning i VEU-systemet, når de har deltaget i danskuddannelserne og bestået en afsluttende danskprøve.

• Der skal indføres en statslig refusion på hele 50 procent til kommunerne for virksomhedsforlagt danskuddannelse for S-kursister, som er udlændige, der har fået opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, studier eller au pair-ophold.
• S-kursister, der er i arbejde, skal kunne få forlænget deres danskuddannelse. Udannelsesretten bør desuden forlænges fra fem til omkring ti år. 
• Der skal indføres kommunale incitamenter, der kan motivere kommunerne til at hjælpe kursister igennem danskuddannelsen.
• Der bør nedsættes en ekspertgruppe, som skal overveje organiseringen og kvaliteten af den nuværende danskuddannelse for voksne udlændinge.

Nye former for tværgående samarbejde 

• Virksomheder landet over skal indgå i nyt samarbejde med kommunerne om at skabe fritidsjob og praktik til udsatte unge og voksne. 
• Civilsamfundsorganisationerne skal også indgå i øget samarbejde med kommunerne om at hjælpe udsatte unge og voksne.
• Der bør indføres en ny integrationsuddannelse, så den dækker en større målgruppe. Uddannelsen skal have fem til syv faglige retninger, mens at der bør forhandles en ny lønstruktur for igu-ansatte. 
• Der bør indføres en ny forsøgsordning, hvor udvalgte statslige myndigheder i første rekrutteringsfase har en anonymiseret proces, så navn, køn, etnicitet og alder ikke fremgår af ansøgninger og CV.
• Sideløbende bør der indføres en forsøgsordning på statslige stillingsoplag, hvor arbejdsgiveren skal indkalde minimum én kvalificeret ansøger med indvandrerbaggrund.

Dyk selv ned i Reformkommissionens rapport her og find alle kommissionens rapporter her.