Isabella Arendt jagter frafaldne blå vælgere: Vi er lige nu det eneste bud på et borgerligt midterparti

Sidste gang var Kristendemokraterne et mulehår fra at komme i Folketinget. Men næste gang vil partiet havne på den rigtige side af spærregrænsen.

Optimismen og iveren efter at fremhæve partiets chancer er nem at spore hos den tidligere vikar, som nu er etableret formand med to år på bagen. Ifølge 28-årige Isabella Arendt er partiets muligheder kun blevet forbedret siden folketingsvalget i 2019.

Hun er gået fra at være fritidspolitiker til at være fuldtidsformand, og denne gang ved hun, hvad valgkampen vil kræve af hende. Kristendemokraterne har fået plads på Christiansborg, og hun har fået et erfarent folketingsmedlem at sparre med. Hun og partiet er dermed klar til kampen om de flygtige borgerlige vælgere, som leder efter et alternativ.

”Nu har vi haft yderligere to år og en ny 2030-plan til at bevise, at vi - og jeg - ikke var en døgnflue, og vikaren fra himlen ikke bare er vikar. Vi faktisk er et solidt bud, der kan håndtere den opgave, som vælgerne forventer af os,” siger Isabella Arendt.

Eneste borgerlige midterparti

Kristendemokraterne fik 1,7 procent af stemmerne og 60.944 stemmer ved folketingsvalget i juni 2019. Det var en markant fremgang fra det forrige valg i 2015, hvor Stig Grenov stod i spidsen. Dengang fik partiet blot 0,8 procent af stemmerne.

Vi er det eneste bud på det borgerlige midterparti alt efter, hvad Lars Løkke beslutter med sig selv. Men for nuværende er vi det eneste bud.

Isabella Arendt
Landsformand for Kristendemokraterne

Nu skal den sidste fornødne del af vælgerne overbevises. Her vil Kristendemokraterne blandt andet kunne nyde gavn af, at en del af de borgerlige vælgere er i bevægelse og lader til at være villige til at stemme på et nyt parti, mener partiformanden.

”Jeg tror, at det store udvalg af partier og nye partier måske tvinger nogle af vælgerne til at revurdere deres politiske ståsted. Så jeg håber, at vælgerne er i bevægelse. At der er rigtig mange, som er trætte af, at Venstre og Konservative rykker ud mod højrefløjen. Vi kan i hvert fald se på vores nye medlemmer, at de i høj grad består af V- og K-vælgere, som ønsker et borgerligt parti, som ikke er nationalkonservativt,” siger Isabella Arendt.

Ifølge Isabella Arendt er der opstået et hul i markedet blandt de blå vælgere, som Kristendemokraterne lige nu er de eneste, der kan opfylde.

”Der findes rigtig mange vælgere – mig selv inklusiv – som både vil have sat skatten ned på arbejde, mere frihed, styrket civilsamfund og private institutioner, men som ikke er nationalkonservative i flygtningepolitikken,” siger hun og fortsætter:

”Vi er det eneste bud på det borgerlige midterparti alt efter, hvad Lars Løkke beslutter med sig selv. Men for nuværende er vi det eneste bud.”

Fra vikar til fuldtidsformand

Den afgørende nøgle til en valgsucces næste gang er dog erfaring, mener Isabella Arendt.

”Jeg kommer til at gøre det bedre. Hele det der vikaren fra himlen, afbud og drama, det var jo skægt fra et journalistisk standpunkt. På vegne af vikaren fra himlen vil jeg dog gerne sige, at jeg til enhver tid vil bytte det overraskelsesmoment for ordentlig forberedelse. Der var for mange emner dengang, som jeg akut skulle læse op på, som Stig havde haft måneder til at forberede,” siger hun og tilføjer:

”I næste valgkamp bliver jeg bedre forberedt. Jeg har fra nu og til valget bliver udskrevet inde på Christiansborg til at blive klogere. Forud for sidste valg var jeg ikke fuldtidspolitiker. Det var noget, jeg lavede i min fritid. Nu har jeg været fuldtidsformand i to år. Det lærer man rigtig meget af.”

En væsentlig ændring er sket siden 2019-valget. I slutningen af april meldte Jens Rohde sig under partiets faner, og dermed er Kristendemokraterne efter ti år udenfor Folketinget atter igen repræsenteret på Tinge.

Det betyder også, at Isabella Arendt nu har fået en daglig gang på Christiansborg, hvor hun i samarbejde med Jens Rohde – som er ny politisk ordfører – skal forsøge at gøre Kristendemokraternes indflydelse gældende. Ifølge Arendt vil det blive den anden afgørende del af opskriften på, hvordan partiet denne gang kan lykkes med at blive valgt

”Det er klart, at det, at vi sidder på Christiansborg nu, gør os mere synlige. Det gør, at vi undgår det, som vi har oplevet før, hvor vi bliver mere og mindre glemt mellem valgene og først popper op i valgkampene, fordi public service-medierne er tvunget til at dække os,” siger hun.

Rohde og de vestjyske rødder

I forbindelse med netop Jens Rohdes skifte har flere politiske kommentatorer sat spørgsmålstegn ved, om den markante politiske profil ville ende med at optage en for stor plads i sit nye parti og skræmme nogle af de vestjyske kernevælgere væk. Tidligere i sin politiske karriere har Jens Rohde blandt andet kritiseret Indre Mission, som udgør en del af hans nye partis vælgerbase.

Indtil videre har det vestjyske bagland dog taget imod det nye medlem med åbne arme. Isabella Arendt afviser også, at der er en risiko for, at Jens Rohde ender med at fylde for meget i partiet.

”Jens har en stor respekt for, at han har meldt sig ind i et parti, der eksisterer i forvejen, han er ikke ved at lave et nyt parti. Og i det daglige oplever jeg også, at han er indstillet på at være en del af det hold frem for at ville lave sit eget. For hvis man vil det, skal man gøre som Lars Løkke,” siger Isabella Arendt.

Men er der ikke en risiko for, at Jens Rohde kan ende med at trække jer væk fra de rødder, I har i Vestjylland?

”Vi har et Vestjylland med rigtig meget opbakning til Jens. Så diskrepansen mellem Jens og Vestjylland er ikke så stor. Jeg oplever også, at der er en stor grad af fordomme mod vores vestjyske bagland. Nogle gange gør dem mere reaktionære eller gammeldags, end de faktisk er,” siger Isabella Arendt og tilføjer:

”Kristian Andersen, som er Vestjyllands spidskandidat, var også med i arbejdet med 2030-planen sammen med Jens og jeg fra start til slut, så der ikke en konflikt mellem det KD siger, og det Vestjylland mener. Det er det samme parti.”

Jagten på de københavnske stemmer

Med Jens Rohdes velkendte navn på stemmesedlen kan partiet muligvis optimere sine chancer for at tiltrække vælgere. Det er dog endnu uvist, hvorhenne i landet han skal gøre forsøget. Derimod står det klart, at Isabella Arendt vil tage kampen op i København, efter hun er skiftet fra Østjyllands Storkreds til hovedstaden.

Det betyder samtidig, at partiet nu opstiller deres populære formand i den storkreds, hvor det fik procentvis færrest stemmer i 2019. 0,7 procent af københavnerne satte kryds ved Kristendemokraterne. Spørgsmålet er om, Isabella Arendt kan ændre det og måske hente afgørende stemmer hjem til partiet. I hendes gamle storkreds fik partiet 2,1 procent af stemmerne, hvoraf omtrent 80 procent af stemmerne gik personligt til hende.

Vi kan ikke sætte navn på, fordi lige nu ser Venstre og Konservative ud til at ligge lidt lige.

Isabella Arendt
Landsformand for Kristendemokraterne

”Jeg har en profil, som jeg tror trives bedre i de større byer end i landdistrikterne. Jeg tror ikke, at der er nævneværdig forskel på Aarhus og København i forhold til demografien. Men til for eksempel kommunalvalget stemmer København typisk stemmer lidt mere rødt,” siger Isabella Arendt og tilføjer:

”På den ene side giver det måske et mindre borgerligt hav at fiske i, men på den anden side betyder det måske, at jeg som kandidat fra et borgerligt midterparti er en af de få fra den borgerlige blok, som også vil kunne trække stemmer over midten. Det vil vise sig, om det kan lade sig gøre, men jeg tror, at jeg har bedre muligheder end en profil fra Liberal Alliance, Konservative eller Nye Borgerlige.”

Isabella Arendt afviser, at der er tale om et strategisk skifte. Hun har boet i København siden 2013, og kredsen i København har også vist interesse for hende før 2019-valget.

Lige nu har københavnerne udsigt til en række profiler på deres stemmesedlen ved næste folketingsvalg heriblandt en række S-ministre. I den borgerlige lejr kan de blandt andet sætte kryds ved Venstres Tommy Ahlers – som var en af de store stemmeslugere ved sidste valg – og den tidligere LA-minister Ole Birk Olesen.

Konkurrencen mod de velrustede partier

Uagtet øget synlighed og erfaring har Isabella Arendt og Kristendemokraterne en særlig udfordring, når konkurrencen om vælgernes gunst sættes i gang. Valgkampene er kendetegnet ved at blive dyrere og dyrere, og grundet Kristendemokraternes størrelse vil partiet ikke have det samme valgkampsbudget som for eksempel Venstre og Konservative.

Bliver det ikke en udfordring for jer i folketingsvalgkamp at hamle op med de andre partier, hvis det i sidste ende kommer til at handle om penge?

”Jo, vi har langt fra de kampagnebudgetter, som Venstre, Konservative og Socialdemokratiet har. De bruger formodentligt flere penge på en måned, end vi gør på et år,” siger Isabella Arendt og tilføjer:

”Jo højere prisen for en succesfuld valgkamp bliver, jo færre partier har råd til at være med. Og det er i virkeligheden ikke fordrende for demokratiet, at det skal være et spørgsmål om, hvor mange penge du har, som afgør, hvor god din politik er.”

En ting er annoncekronerne. Men de store partier har også langt flere ansatte. Er jeres organisations størrelse ikke også en udfordring?

”Heldigvis har vi nogle frivillige, der også hjælper til,” siger Isabella Arendt og tilføjer:

”Men det er et problem, at partierne i højere grad bliver en slags virksomheder, som har en masse ansatte, der har til opgave at finde ud af, hvad vil vælgerne have - og måler på det. Partierne skal være folkebevægelser, og det skal være medlemmernes partier, og det skal være dem, der bestemmer, hvad man går til valg på. Ikke en eller anden fokusgruppe, man har købt for en formue hos et analysebureau.”

Vælger ikke mellem Pape og Ellemann endnu

Valgkampsbudgettet er ikke den eneste udfordring. Partiet har også en afgørende opgave i at overbevise vælgerne om at en stemme på partiet ikke i sidste ende bidrager til borgerligt stemmespild. Det er en udfordring, der ikke er blevet mindre af, at partiet ikke er nået over spærregrænsen ved et folketingsvalg siden 2001.

Tvivlen vil med al sandsynlighed blive bragt på banen af kandidater, som kæmper om samme stemmer som Kristendemokraterne, i takt med valgdagen nærmer sig

Er der ikke stadig risiko for borgerligt stemmespild, hvis man stemmer på jer?

”Jo, men det er der også, hvis man stemmer på Liberal Alliance. Rent teoretisk er der altid den risiko ved alle partier, som er bare tilnærmelsesvist i nærheden af spærregrænsen. Men man bliver også til at forholde sig til, hvor sandsynligt er det. Og sidste gang var vi rigtig tæt på, og vi er gået frem siden, så sandsynligheden er jo blevet mindre,” siger Isabella Arendt.

Ifølge Altinget seneste kvalitetsvægtede snit af meningsmålingerne lavet af professor Kasper Møller Hansen står Kristendemokraterne til at 1,6 procent af stemmerne. Men i den seneste meningsmåling fra Epinion for Altinget og DR står partiet til at få 2,2 procent af stemmerne. Indtil videre tegner det til, at det kan blive en nervepirrende finale for Kristendemokraterne.

Hvis det lykkes for partiet at blive valgt og sikre et flertal sammen med de øvrige blå partier, skal det tage stilling til, hvilken statsministerkandidat partiet vil pege på. Lige nu lader det til, at der er to navne på spil: Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen.

”Vi peger på en borgerligt ledet regering,” siger Isabella Arendt.

Så ikke noget navn?

”Vi kan ikke sætte navn på, fordi lige nu ser Venstre og Konservative ud til at ligge lidt lige. Det er selvfølgelig meningsmålinger og ikke et valgresultat. Men KD peger på en borgerligt ledet regering, der samler hen over midten. Så må vi tage stilling, når valgresultatet foreligger og se, hvilke navne, der er oplagte at sætte i spil. Men her potentielt to år før valgdatoen er det for tidligt at kalde et navn. Vælgerne må bestemme hvilken statsminister de vil have.”