Ny måling: Efter et år med fremgang går Nye Borgerlige tilbage

Nye Borgerliges popularitet blandt vælgerne er aftaget. Det viser en ny måling, som dømmer et dødt løb igen mellem partiet og Dansk Folkeparti. Det er mere sandsynligt, at Nye Borgerlige ender med en tilslutning på fem procent, siger Altingets politiske kommentator.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Medvind er blevet til modvind. Efter et år med stigende fremgang mister Nye Borgerlige nu vælgere.

Det viser en ny meningsmåling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.

Ifølge målingen står Nye Borgerlige til at få 6,6 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Partiets opbakning er dermed faldet med 2,2 procentpoint i løbet af en måned. I april stod partiet nemlig til at få 8,8 procent.

Tilbagegangen overrasker ikke Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Nye Borgerliges vælgersegment er ifølge ham for småt til, at partiet ville kunne indkassere det antal stemmer, som det tidligere har stået til:

”Jeg har aldrig troet på, at Nye Borgerlige kunne lande et valgresultat omkring de 10 procent, dertil er det vælgersegment, de appellerer til, for lille. Det er mere sandsynligt, at de stabiliserer sig omkring 5 procent, det svarer nogenlunde til den andel vælgere, der abonnerer på kombinationen af en meget hård udlændingepolitik og en meget højredrejet økonomisk politik,” siger han.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Der er to årsager til, at tilslutningen til Nye Borgerlige er blevet mindre i løbet af den seneste måned, mener Erik Holstein. Den ene forklaring skal findes i, at partiet står udenfor samtlige aftaler om genåbningen af samfundet efter anden nedlukning. Det er en konsekvens af, at partiet tilbage i marts som det eneste parti forlod forhandlingerne om den allerførste genåbningsaftale.

”Desuden er det lykkedes Dansk Folkeparti at få sat noget spotlys på Nye Borgerliges økonomiske politik, og det emne er Pernille Vermunds akilleshæl. Endelig er det begyndt at køre en lille smule bedre for nogle af konkurrenterne i blå blok, så Vermund har ikke så let spil længere,” siger den politiske kommentator.

Dødt løb mellem DF og NB - igen
Efter næsten et halvt år, hvor Dansk Folkeparti har haltet efter Nye Borgerlige i meningsmålingerne, er der igen dømt dødt løb mellem de to konkurrenter. Dansk Folkeparti står ifølge målingen til at få 6,3 procent af stemmerne.

”Det er psykologisk vigtigt for Dansk Folkeparti igen at blive den største blandt de mest indvandringskritiske partier,” siger Erik Holstein og tilføjer:

Det er ligesom SF og Enhedslisten på den modsatte side af spektret, hvor SF’erne var dybt deprimerede over, at Enhedslisten i en periode overhalede dem. Den kappestrid skal man bestemt ikke undervurdere.”

Før Dansk Folkeparti kan overhale Nye Borgerlige, skal partiet dog vinde endnu flere vælgere. Men det er heller ikke utænkeligt, at partiet kan have held med det i den kommende tid, mener Erik Holstein.

”Hvis DF ikke dummer sig, kan man forvente en vis fremgang til partiet i den næste tid. Mette Frederiksens tilbagetog i sagen om IS-mødrene kan udnyttes af DF, og det samme kan slagsmålet om et nyt udrejsecenter for udviste kriminelle på Langeland. Der er nok en hel del, der vil synes, at DF’s forslag om Lindholm som udrejsecenter trods var alt bedre,” siger han.

Bag artiklens tal

Meningsmålingen er udarbejdet på baggrund af i alt 1.552 gennemførte interviews med danskere på 18 år og derover. Interviewene er indsamlet henholdsvist som telefoninterviews og online på Epinions Danmarkspanel 11.-19. maj 2021.

Den statistiske usikkerhed er følgende for de enkelte partier:

Socialdemokratiet +/- 2,2 procentpoint
Radikale +/- 1,1 procentpoint
Konservative +/- 1,8 procentpoint
Nye Borgerlige +/- 1,2 procentpoint
SF +/- 1,4 procentpoint
Veganerpartiet +/- 0,4 procentpoint
Liberal Alliance +/- 0,7 procentpoint
Kristendemokraterne +/- 0,7 procentpoint
Dansk Folkeparti +/- 1,2 procentpoint
Venstre +/- 1,6 procentpoint
Enhedslisten +/- 1,3 procentpoint
Alternativet +/- 0,4 procentpoint

Venstre fastholder status quo
Den første del af 2021 har handlet en del om Venstres vælgerkrise. Men nu tegner det til, at partiet har bremset vælgerflugten.

Partiet står til at få 12,3 procent af stemmerne, hvilket er et my mere end i april, hvor partiet stod til 10,4 procent. Den statistiske usikkerhed betyder dog, at det kun kan konkluderes, at partiet fastholder nogenlunde status quo i forhold til sidste måling.

Ifølge Erik Holstein skal Venstre ikke glæde sig for tidligt over de nye tal. Der er nemlig endnu uvist, om Venstre vil kunne vende sin nedtur til optur:

”Man kan først bedømme situationen for Venstre, når Lars Løkke formelt danner sit ”Løkke-parti”. Selvom Løkkes projekt mest handler om at give sig selv ny platform, er han dygtig og rutineret, så han vil stor sandsynlighed tolde nogle af Venstres vælgere. Og der er virkelig ikke meget at give af. Så lige nu er der ikke noget, der tyder på, at Venstre er på vej tilbage,” siger han.

Konservative står fortsat til at blive det største borgerlige parti med 15,9 procent.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)