Kommunalreform med besparelser

Kommunalreformens vigtigste succeskriterium er ikke antallet af enheder men kontante besparelser.
2004 SER UD til at blive noget specielt. Et år med økonomisk fremgang tør vi håbe på - og et år med skæbnetime for landets kommuner, amter ... og indenrigsminister.

Når regeringens strukturkommission så endelig 9. januar i Vejle fremlægger sit bud på en kommunalreform, bryder det løs. Det sker efter nogle måneder, hvor den underligt indadvendte ekspertkommission har været statister i et medieklovneri, hvor de på den ene side puritansk pure har afvist at deltage i den folkelige, offentlige debat om den forestående kommunale slankekur. På anden side har set til, at den frie presse naturligvis alligevel løbende publicerede kommissionens arbejdspapirer for at fremme debatten, der i den grad vedgår offentligheden.

9. januar bør være startskuddet til en reduktion af kommunerne til højst hundrede. Helst ser vi også, at det mellemste niveau, amter/regioner, spares væk. Sygehusopgaverne kan for en dels vedkommende overtages af de større kommuner, mens specialerne overlades til staten/private.

BLANDT DE FEM krav til kommunalreformen, statsministeren opregnede forud for Venstres landsmøde i november, var: Der skal være en enkel og klar indgang for borgerne til den offentlige sektor, så alle opgaver kun løses hos én myndighed, så man undgår kassetænkning mellem offentlige myndigheder, og så man undgår flere parallelle systemer i det offentlige.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00