Lørdag møder Vermund et frustreret parti. Kan hun lime de knuste drømme og forventninger?

Ifølge Githa Nelander er der ”ingen tvivl om”, at der fra ledelsen i partiet skulle have været lagt en mere klar strategi ud til de enkelte kandidater.

”Der skal noget mere ledelse til. Man når kun et mål, hvis man har fælles fodslag og går samme vej. Hvis man stikker ud i alle retninger, er der ingen, der når målene,” siger hun.

Også byrådsmedlem Malte Jäger medgiver, at det nok “havde været lettere med en retning, hvis den retning havde været mere snæver”. Men ellers ser han egentlig ikke grund til at være utilfreds:

“Selvfølgelig skal man trække i samme retning, men vi er også et parti, der går meget op i, at hvert partimedlem har friheden til at lægge vægt på det, vedkommende ønsker."

"Selvfølgelig inden for vores politik. Det er noget af det, der gør os til dem, vi er,” lyder det fra politikeren, der var bare lidt over 200 stemmer fra at tage det folketingsmandat, Nye Borgerlige erobrede på Fyn. Det gik i stedet til Mikkel Bjørn.

"Vi siger det, vi gør, og vi gør det, vi siger” 

Pernille Vermunds forvandling af Nye Borgerlige fra protestparti til ansvarligt indflydelsesparti bærer en stor del af skylden for det skuffende valgresultat. Det mener Henrik Lauridsen, der er lokalformand på Fyn.

“Det er simpelthen ikke partiets stil,” lyder det fra lokalformanden.

”Vi er et højrefløjsparti, og når vi lige pludselig søger så meget mod midten, kan folk ikke forstå, hvorfor de skal vælge et lille parti, der er på vej frem, i stedet for et af de større, borgerlige partier. Det må ikke ske. Vi har vores politik. Og den skal vi stå fast på,” siger  han. 

Også selvom det vil koste indflydelse?  

”Ja, for hvad er indflydelsen værd, hvis vi skal gå på kompromis med en masse ting?” 

“Så er det jo lige meget. Vi siger det, vi gør, og vi gør det, vi siger. Og så duer det ikke, hvis man pludselig går ud i en valgkamp og gør noget andet,” svarer Henrik Lauridsen.

Også folketingskandidat Malte Jäger tror på, det måske have “trukket lidt flere stemmer”, hvis stilen havde været en anden:

“Set i bagklogskabens klare lys havde det måske været smartere at fokusere lidt mere på selve politikken og lidt mindre på at være et parti, der vil passe godt ind i en borgerlig regering. 

Når vi lige pludselig søger så meget mod midten, kan folk ikke forstå, hvorfor de skal vælge et lille parti, der er på vej frem, i stedet for et af de større, borgerlige partier. Det må ikke ske.

Henrik Lauridsen
Lokalformand for Nye Borgerlige på Fyn

“At holde mere fast og være lidt mindre kompromissøgende, imens valgkampen stadig var i gang. Og så holde det andet til forhandlingslokalet. For et parti som vores havde det nok trukket lidt flere stemmer,” siger Malte Jäger.

Det er dog ikke alle kilder, som Altinget har talt med, der er lige hårde over for partitoppens linje.

Nye Borgerlige skal “holde fast i vores politik, men det vigtigste er, at vi fortsat søger indflydelsen”, fastslår folketingskandidat Githa Nelander.

Hun slår dog fast, at det  er helt udelukket, at man går på kompromis, når det kommer til Nye Borgerliges tre ufravigelige krav på udlændingepolitikken.

“Der går grænsen.”

Udlændingepolitikken, der forsvandt

Stort set alle de kilder, Altinget har talt med, peger på, at Nye Borgerlige har været for dårlige til “at markere sig på egne mærkesager”. Det gælder i særdeleshed udlændingepolitikken, der forsvandt helt fra valgkampen. I stedet ”flød man bare med, hvad alle andre gjorde”, som Henrik Lauridsen siger.

Jan Købke Christensen, der var kandidat i Sydjyllands Storkreds og til daglig sidder i byrådet i Aabenraa Kommune, supplerer:

“Det var i høj grad det, som gik galt. Det er jo det, vi er kendt på. Jeg siger ikke, at det er journalisternes skyld, for det kunne vi også selv have gjort noget mere ved. Men det var jo slet ikke med i debatterne på tv, og det kræver også, at andre partier går med på den.”

Sagt på en anden måde: Det er svært for partiet at “bappe sådan en op fra slap", som Niels Peder Ravn konstaterer.

“Vi må bare sige, at vi lider hårdt under det, når vores vigtigste mærkesag – indvandringsproblematikken – ikke bliver italesat særlig meget i den politiske debat. Det drukner jo lidt, når valget handler om sundhedskrisen, selvom vi mener, at indvandringen er en del af problemet,” tilføjer han.

I stedet peger flere kandidater på, at det er Inger Støjberg og Alex Vanopslagh, der har formået at sætte dagsordenen i den borgerlige familie.

”I valgkampen er det er det jo ofte en kamp om, hvem der sætter sig på visse dagsordener. Og Liberal Alliance formåede at sætte sig på den mest grundlæggende borgerlige dagsorden, der findes, som er, at individet kan godt mere selv,” siger Malte Jäger. 

“Der er må vi anerkende, at der er kommet en Daddy, der har lagt sig ud i overhalingsbanen på især TikTok,” siger Niels Peder Ravn.

Overhalet på sociale medier

Der er dog også flere, som ærgrer sig over, at Nye Borgerlige nu er “er faldet igennem” på sociale medier.

”Vi var de førende på sociale medier for to år siden. Især Lars Boje Mathiesen (folketingsmedlem, red.). Men vi er blevet overhalet af de andre,” siger Henrik Lauridsen.

Det hænger sammen med, at partiet er blevet for ”mainstream” og ”for fine i kanten”, mener han.

Netop den pointer peger Lars Boje Mathiesen også i et opslag på Facebook, hvor han skriver, at partiet måske også blev for “fint, mainstream og slap til ære for Papes- og Ellemanns statsminister drømme”.

Artiklen fortsætter efter facebookopslaget.

Men spørger man folketingsmedlemmet selv, skyldes den manglende synlighed i mediebilledet dog først og fremmest, at mange journalister har fokuseret på sager, der ikke handler om politisk substans.

“Jeg har fået flere henvendelser fra journalister i det seneste halvandet døgn om Mette Thiesens personsag end i hele valgkampen. Det er da meget sigende, og jeg synes, medierne har haft en pinlig dækning af valgkampen.” 

Overfor Altinget understreger Lars Boje Mathiesen, at han hilser al intern kritik velkommen, og at han glæder sig til at dele “gode og dårlige erfaringer.”

Men han bakker fuldtonet op om formandens parlamentariske linje. 

“I 2019 var blå blok ramt af totalt kaos og opløsning, og derfor har vi lagt mange timer og meget energi i at få det til at hænge sammen som fælles projekt i forsøget på at vippe Mette Frederiksen af pinden - velvidende, at det ville koste lidt i målingerne. Men vi er ikke dannet for at være et parti. Vi er dannet for at redde Danmark fra at gå i den forkerte retning," siger Lars Boje Mathiesen.

Han understreger, at han kun taler på egne vegne, da han hverken er medlem af forretningsudvalget eller ledelsen på Christiansborg. 

Vermund: Svært at få udlændingepolitik til at fylde i valgkampen

Altinget har forelagt kritikken fra baglandet for partiformand Pernille Vermund. Men hun mener ikke, der er blevet begået fejl i forhold til partiets strategi.

“Man skal altid lytte til kritik. Vi har vores valgoplæg med 100 mærkesager, som vi går til valg på. Og så har vi over for vores kandidater indskærpet syv områder, vi skulle fremhæve alt efter debatternes emner. Og så giver det jo ikke mening at tale om asylpolitik, hvis emnet er unges mistrivsel. Vi skal tale ind i det, der bliver spurgt om.” 

Vi er et konstruktivt parti, der vil arbejde for, at de andre skal overtage vores politik. Derfor går det ikke at stille sig med ryggen til og råbe ud i rummet.

Pernille Vermund
Partistifter og -formand

Men har du været god nok til at sætte udlændingepolitikken øverst på dagsordenen?

“Der er ingen tvivl om, at det har været svært at få den dagsorden til at fylde. Det har været et reelt problem, at emnet har været næsten fraværende i de store tv-debatter, så der er ingen tvivl om, at det har været en sag, der har været  svær at komme igennem med. Men jeg tror nu alligevel på, at mange danskere kender os for vores udlændingepolitik. Jeg er mere bekymret for, at folk har en forkert opfattelse af, hvad vi rent faktisk mener. Når jeg kommer ud og fortæller, så er der mange, der siger: ‘Nå ja, det er jo bare sund fornuft, at vi vil sætte krav.’.”

Nogle af de kilder, Altinget har talt med, kritiserer, at I er blevet for tætte med for eksempel V og K. Er I blevet for pragmatiske?

“Det er fuldstændig rigtigt, at vi af de andre partier bliver omtalt som et konstruktivt parti, man har tillid til. Det står i modsætning til valgkampen 2019, hvor vi blev hældt ned af brættet, som om vi var i båd med Stram Kurs. Så hvis man har et problem med det, så skal man ikke være i Nye Borgerlige. Vi er et konstruktivt parti, der vil arbejde for, at de andre skal overtage vores politik. Derfor går det ikke at stille sig med ryggen til og råbe ud i rummet.”

Der er brug for en ny fortælling til årsmødet

Valget endte for Nye Borgerlige på en valgaften, hvor Mette Thiesens kæreste både overfaldt en medarbejder og smed en øl i hovedet på en anden. Den episode står i dag frem som kulminationen på en valgkamp, der aldrig rigtig kom i gang.

Historier om kandidater, der skifter til Dansk Folkeparti er begyndt at pible op. Ligesom der hen over sommeren har været udskiftning blandt medarbejderne på Christiansborg. Der er kommet ny sekretariatschef, og senest har partiets cheføkonom også søgt andre græsgange.

I partitoppen er man udmærket klar over, at partiet skal holde årsmøde, mens man befinder sig i en kritisk fase. Man er ikke længere ny og provokerende, men man har heller ikke udsigt til at spille en hovedrolle i denne valgperiode, som man havde håbet på. En bred borgerlig regering, som var partiets håb, er en af de få regeringskonstellationer, man kan udelukke.

Når Pernille Vermund træder op på talerstolen, er der med andre ord brug for en ny fortælling, der kan puste energi i partiet igen, også selvom man står for endnu politisk ørkenvandring.

Og som kan lime de knuste drømme og forventninger sammen til et bæredygtigt parti.

Den position har hun ikke stået i før.