Partier anklager regeringen for at nøle med centralt udlændingeløfte

Danmark skal udfordre menneskerettighederne, så det bliver nemmere at udvise kriminelle indvandrere, lyder det i regeringsgrundlaget. Men efter et år er der stadig ikke sket noget, og det er under al kritik, lyder det fra blå partier.

I sit regeringsgrundlag skriver SVM-regeringen, at den vil udnævne en ny ambassadør og starte en omfattende udredning, der skal sikre, at Danmark kan "udfordre og afsøge" de rammer, menneskerettighedskonventionen sætter op. Men arbejdet går alt for langsomt, mener Peter Skaarup (DD).
I sit regeringsgrundlag skriver SVM-regeringen, at den vil udnævne en ny ambassadør og starte en omfattende udredning, der skal sikre, at Danmark kan "udfordre og afsøge" de rammer, menneskerettighedskonventionen sætter op. Men arbejdet går alt for langsomt, mener Peter Skaarup (DD).Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Det er for svært at udvise kriminelle indvandrere, hvis man samtidig skal holde sig inden for rammerne af de internationale konventioner om menneskerettigheder.

Omtrent sådan har en række danske politikere beklaget sig i en årrække, uden der for alvor er blevet gjort noget ved sagen.

Men da SVM–regeringen trådte til i december 2022, var det med et tydeligt signal om, at der nu skulle andre boller på suppen.

I regeringsgrundlaget melder de tre partier sig således "klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, således at deres negative bivirkninger minimeres".

Om vi skal ændre konventionerne eller dommernes forståelse af dem, det er mindre vigtigt. Men vi skal have gang i arbejdet

Steffen Larsen (LA)
Retsordfører

Men efter et år i regeringskontorerne, har regeringen endnu ikke sat ord på, hvordan man konkret vil gøre løfterne til virkelighed. Og det medfører nu kras kritik fra en række borgerlige partier.

"Det er under al kritik, at regeringen ikke har gjort mere ved det her," siger Danmarksdemokraternes retsordfører, Peter Skaarup.

Han bakkes op af Liberal Alliance og Konservative.

De tre partier opfordrer til, at regeringen begynder at udfolde de konventionskritiske løfter, der blev udarbejdet og indskrevet i regeringsgrundlaget på Marienborg i efteråret 2022.

Læs også

Ny ambassadør?

Afsnittet i regeringsgrundlaget om menneskerettighedskonventionerne indeholder to konkrete initiativer.

Først og fremmest vil regeringen "igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder indenfor konventionerne".

Mere spektakulær er ambitionen om at udnævne en helt ny type ambassadør, der skal "sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes".

I en mail til Altinget skriver Justitsministeriet, at "Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Udlændinge– og Integrationsministeriet aktuelt er i gang med at se på," hvordan afsnittet om konventioner "kan udmøntes".

Hvornår regeringen forventer at udnævne en ambassadør eller sætte gang i udredningen, svares der ikke på i mailen.

Man river sig i håret

Selvom Peter Skaarup er skuffet over regeringens langsommelighed, deler han opfattelsen af, at menneskerettighederne – og domstolens fortolkning af dem – "begrænser" Danmarks udvisningsmuligheder.

Ligesom Liberal Alliance og Konservative bakker han derfor op om regeringens ambitioner.

"Der er kommet nogle positive ændringer i domstolens praksis de senere år. Men der er stadig for mange, der ikke kan udvises på grund af domstolens tolkning af konventionerne. Dem skal Danmark arbejde for at ændre. Det har regeringen ikke gjort, og det skal den have kritik for," siger han.

Det er en delikat øvelse, for der vil reelt være tale om et diplomatisk pres på en juridisk domstol

Jens Elo Rytter
Professor ved Juridisk Institut på KU

I den danske udlændingelov står der, at alle udlændinge, der har begået kriminalitet, skal udvises, medmindre det "med sikkerhed vil være i strid" med Danmarks "internationale forpligtigelser."

Omvendt har domstolen i Strasbourg en praksis, hvor man nøje afvejer den enkeltes menneskerettigheder mod staternes ret til at beskytte sig mod kriminalitet.

Også Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen, er utilfreds med regeringen.

"Der er nogle steder, hvor konventionerne spænder ben for Danmarks mulighed for at udvise kriminelle udlændinge. Om vi skal ændre konventionerne eller dommernes forståelse af dem, det er mindre vigtigt. Men vi skal have gang i arbejdet," siger han.

Skal ændre systemet indefra

Kritikken er den samme hos Konservative og retsordfører Mai Mercado:

"Hvis regeringen virkelig mener, at det her er vigtigt, så havde den også sat arbejdet i gang med det samme," siger hun.

Ingen af de tre partier vil trække Danmark ud af de internationale konventioner. Danmark skal arbejde for at ændre systemet indefra, lyder argumentet fra alle tre partier.

Hos SF deler man ikke ambitionen om, at Danmark skal kæmpe for ændre opfattelsen af konventionerne, som regeringen ønsker det.

"Konventionerne er afbalanceret mellem rigtig mange lande, og derfor tror jeg, at det kan blive noget farligt stads at forsøge genåbne dem," siger retsordfører Karina Lorentzen.

Konventionen om menneskerettigheder

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er vedtaget af Europarådet i 1950.

Som en del af konventionen valgte staterne i rådet at oprette Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 1959.

Her kan borgere i medlemsstaterne rejse sager, hvis de oplever, at en stat krænker menneskerettighederne.

For tiden verserer der et stort antal udvisningssager mod Danmark ved domstolen, der ligger i den franske by Strasbourg.

Fælles for dem er, at Danmark er under anklage for at have krænket konventionens artikel otte om retten til respekt for privatliv og familieliv. I den står der:

- Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

- Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtaget for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.


Kilde: Institut for Menneskerettigheder

Nye sager kan ændre dansk praksis

Den danske utilfredshed med det europæiske menneskerettighedssystem er langtfra ny.

Derfor blev det også udlagt som en "banebrydende og vigtig aftale," da den daværende VLAK–regering og justitsminister Søren Pape Poulsen i 2018 kom igennem i Europarådet med den såkaldte Københavner–erklæring.

Erklæringen, der blev forhandlet på plads under Danmarks formandskab for Europarådet, er ikke juridisk bindende, men opfordrer til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg overlader et større nationalt spillerum til medlemslandene.

Det er ingen, der forfølger den her dagsorden længere

Jonas Christoffersen
Advokat og forhenværende direktør ved Institut for Menneskerettigheder

De nye toner har dog ikke afholdt domstolen fra at tage en række udvisningssager op.

I en stor del af dem, hvor Danmark har været på anklagebænken, har dommerne i Strasbourg erklæret sig enig med de danske dommeres afgørelser.

Men der findes også eksempler, hvor de udvisningsdømte har fået rettens ord for, at deres menneskerettigheder er blevet overtrådt.

I skrivende stund verserer der et stort antal udvisningssager mod Danmark.

Ifølge eksperter, som Altinget har talt med, er afgørelserne vigtige, fordi de med stor sandsynlighed vil sætte nye hegnspæle i fremtidige danske udvisningssager.

En død dagsorden

Jens Elo Rytter er professor ved Juridisk Institut på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i menneskerettigheder.

Han anser det ikke som "realistisk at lave konventionerne om".

"For regeringen handler det nok mere om at ændre fortolkningen af dem. Jeg vil ikke udelukke, at andre lande vil bakke os op, men det er en delikat øvelse, for der vil reelt være tale om et diplomatisk pres på en juridisk domstol, og det kan den vælge at ignorere," siger han.

Advokat Jonas Christoffersen er endnu mere skeptisk over for regeringens ambition om at sætte gang i et nyt diplomatisk pres på dommerne i Strasbourg og medlemslandene i Europarådet.

Læs også

Som forhenværende direktør for Institut for Menneskerettigheder spillede han en rolle i kulissen, da Danmark i 2018 fik opbakning i Europarådet til København-erklæringen.

"Erklæringen var på mange måder en stor diplomatisk succes, fordi regeringen fik sendt nogle klare signaler til domstolen om, at den skulle trække sig mere tilbage og lade landenes domstole bestemme mere," siger han og fortsætter:

"Men samtidig fik domstolen enorm opbakning. Den debat oplever jeg som værende fuldstændig død nu. Der er ingen i Europarådet, der taler om det her længere. Oplevelsen er, at problemerne blev løst tilbage i 2018," siger Jonas Christoffersen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

Steffen Larsen

MF (LA), autoriseret el-installatør, selvstændig
el-installatør

0:000:00