En stribe afgørende retssager kan gøre det sværere for Danmark at udvise kriminelle udlændinge
Danmark er under anklage for at have brudt menneskerettighederne i 13 udvisningssager. Nye nederlag kan betyde, at danske dommere i fremtiden får sværere ved at følge politikernes ønske om at udvise flere kriminelle udlændinge, lyder det fra eksperter.
Malte Bruhn
Journalist
Sebastian Vidkjær Stone
ResearcherDanmark står til at få en udlændingepolitisk mavepuster.
For selvom regeringen har et ønske om at kunne smide flere kriminelle udlændinge ud af landet, kan danske domstole måske i fremtiden ende med at få sværere ved at dømme til udvisning, mener to professorer.
Paradokset skyldes, at der for tiden verserer i alt 13 udvisningssager mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
"Hvis domstolen som forventet begynder at sætte foden ned og sige, at vi er gået for langt i en række udvisningssager, så vil de danske domstole selvfølgelig også begynde at rette sig efter den nye linje, der bliver udstukket," siger Jens Elo Rytter, der er professor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.
"Det vil betyde, at vores praksis for udvisning bliver mere forsigtig, end den var begyndt at blive," tilføjer han.
Jens Elo Rytter, der blandt andet forsker i menneskerettigheder, påpeger, at Folketinget har slået fast, at de danske domstole skal teste grænserne for konventionerne og dømme til udvisning, medmindre det med sikkerhed er i strid med menneskerettighederne.
"I en årrække har vi set, at domstolen i Strasbourg har trukket følehornene lidt til sig, når det kommer til at underkende nationale domstoles afgørelser om udvisning. Men nu ser det ud til, at domstolen begynder at vise lidt mere tænder igen og vise, at landene ikke har carte blanche i udvisningssager," siger Jens Elo Rytter.
Samme toner kommer fra Louise Halleskov. Hun er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og forsker blandt andet i menneskerettigheder.
"Alle domstolens afgørelser – især dem, hvor Danmark ender med at tabe – kan få stor betydning. De kommende sager kan nemlig have en direkte påvirkning på, hvordan danske domstole kommer til at dømme i fremtiden, når det kommer til udvisning," siger hun.
Louise Halleskov påpeger, at afgørelserne "forhåbentlig vil kunne give en mere præcis vejledning for anklagemyndigheden, forsvarerne og domstolene i sager om udvisning af kriminelle udlændinge, herunder for fastsættelsen af indrejseforbud".
Det vil betyde, at vores praksis for udvisning bliver mere forsigtig, end den var begyndt at blive
Jens Elo Rytter
Professor ved Juridisk Institut på Københavns Universitet
To sager er tabt
Der er konkret tale om 13 sager, hvor danske domstole i første omgang har dømt en person til udvisning og indrejseforbud.
Derfor er det nu op til dommerne i Strasbourg at afveje hensynet mellem de anklagedes rettigheder over for den danske stats ret til at beskytte sig mod kriminalitet.
Dommene er alle anket til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, fordi de udviste mener, at Danmark har krænket dem i forhold til menneskerettighedskonventionens artikel otte om retten til familie- og privatliv. Det skyldes, at en stort del af de anklagede har tilknytning til og familie i Danmark.
I september blev der fældet dom i fire sammenlignelige udvisningssager. To af sagerne tabte Danmark. I de resterende to fik Danmark medhold i, at udvisningsdommene var inden for skiven.
Alle fire sager handler om mænd, der har begået kriminalitet gentagne gange.
De to mænd, hvis udvisning domstolen har fundet var en overskridelse af deres menneskerettigheder, kom begge til Danmark fra Afghanistan som børn i 1990'erne ved familiesammenføring.
Den ene er blandt andet dømt for vold og for at have været i besiddelse af 15,7 kilo cannabis.
Den anden, der også fik medhold, er blandt andet dømt for besiddelse af kokain, vold og for at have været i besiddelse af to haglgeværer med henblik på ulovligt salg.
I dommen lagde menneskerettighedsdomstolen blandt andet vægt på, at danske domstole ikke havde advaret de to afghanere om, at nye domme kunne føre til udvisning.
De to sager, hvor Danmark fik medhold i udvisningen, handler om to mænd fra henholdsvis Irak og Congo. I afgørelserne blev der lagt vægt på, at de begge har begået kontinuerlig kriminalitet, selvom danske domstole har advaret dem om, at der var risiko for udvisning, hvis det gentog sig.
Ifølge Jens Elo Rytter giver de fire afgørelser en indikation af, hvor grænsen for udvisning konkret går. Kort sagt skal der være tale om "serielt kriminelle".
"Det overordnede og principielle billede er, at vi får medhold i sager, der handler om mennesker, der begår alvorlig kriminalitet flere gange indenfor en kortere periode. Omvendt ser vi ud til at tabe i sager, hvor vi udviser udlændinge, der er født eller opvokset i Danmark, efter en eller to domme," siger Jens Elo Rytter.
Er der en grænse?
Både Jens Elo Rytter og Louise Halleskov påpeger, at domstolen i en årrække har trukket sig tilbage og givet mere og mere spillerum til medlemslandene i udvisningssager.
"Groft sagt har domstolen understreget, at den ikke vil blande sig i danske afgørelser om udvisninger, hvis en dansk domstol har forholdt sig indgående til sagen. Derfor har Danmark fået medhold i rigtig mange udvisningssager i de seneste år," siger Louise Halleskov.
Men de aktuelle sager er anderledes end de fleste andre, som domstolen har behandlet, understreger hun.
Hun siger, at "langt hovedparten" handler om såkaldte bosatte migranter, der er født og opvokset i Danmark eller kommet hertil som små børn, og hvor den begåede kriminalitet er "mindre alvorlig".
"De tidligere sager har primært vedrørt seriekriminelle. Derfor har der været en usikkerhed om, hvad grænsen er for at udvise andre typer af kriminelle. Vi har ikke set så mange sager af den type med udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, ende i Strasbourg," siger Louise Halleskov.
Der er stadig for mange, der ikke kan udvises på grund af domstolens tolkning af konventionerne
Peter Skaarup (DD)
Retsordfører
Regeringen får kritik
Det har ikke været muligt for Altinget at få et interview med justitsminister Peter Hummelgaard (S) eller udlændingeminister Kaare Dybvad (S).
Justitsministeriet skriver dog i en mail til Altinget, at regeringen er i gang med at "se på" den del af regeringsgrundlaget, der handler om de internationale konventioner.
Her står der blandt andet, at der findes "uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne og fortolkningen af dem," og at der er "begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge".
Derfor vil regeringen udnævne en ambassadør dedikeret til formålet og sætte gang i en "grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder" inden for det menneskeretlige system.
Ifølge Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative understeger den nuværende udvikling, at regeringen er nødt til at skride til handling og levere på løfterne i regeringsgrundlaget.
Her er de 13 verserende sager, hvor Danmark er under anklage for at have overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel otte om retten til privat- og familieliv.
Ældre borgere blev systematisk svindlet
I oktober 2021 blev en mand uden statsborgerskab, der er født og opvokset i Danmark, idømt fire års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i ti år for økonomisk svindel. Den udviste havde svindlet for over 900.000 kroner, blandt andet blev han dømt for systematisk svindel af af ældre borgere over telefonen. Retten lagde i domsafsigelsen vægt på, at han tidligere var blevet dømt i en anden sag om bedrageri.
Bosnisk statsborger udvist i narkotikadom
En bosnisk statsborger, der kom til Danmark som seksårig, blev i oktober idømt to års fængsel samt udvisning fra Danmark med permanent indrejseforbud i en narkotikadom.
Afghansk mand udvist for våbenbesiddelse på offentligt område
En afghansk statsborger, der kom til Danmark som treårig, blev i maj 2020 idømt tre års fængsel samt udvisning med permanent indrejseforbud af Østre Landsret.
Svensk statsborger udvist for røveri
En svensk statsborger, der er født i Danmark, blev i april 2022 idømt udvisning og permanent indrejseforbud for blandt andet røveri samt en fængselsdom på 2,5 år.
Tyrkisk mand født i Danmark dømt ved Højesteret
En tyrkisk statsborger, der er født i Danmark, blev af Højesteret i oktober 2021 dømt til udvisning med permanent indrejseforbud for våbenbesiddelse. Han blev foruden udvisningsdommen idømt tre års fængsel.
Syrisk mand udvist for vold af særlig grov karakter
En syrisk statsborger, der kom til Danmark som tyveårig, fik sin sag behandlet af Højesteret. Sagen handler om udvisning med indrejseforbud i seks år. Han blev idømt otte måneders fængsel for vold af særlig grov karakter. Sagen pågår fortsat hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, da den syriske mand har partner og to børn i Danmark.
To borgere med dobbelt statsborgerskab idømt udvisning for at tilslutte sig Islamisk Stat
To søgsmål mod Danmark ved domstolen bliver behandlet under samme sag. Det drejer sig om søgsmålene fra to algeriske statsborger, der også har dansk statsborgerskab. De to mænd blev i maj 2019 dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Fængselsdommen lød på tre år, og de blev frataget deres danske statsborgerskab samt udvisning med permanent indrejseforbud.
Pakistansk statsborger udvist for blandt andet frihedsberøvelse
En pakistansk statsborger, der kom til Danmark som 24-årig i 1974, er blevet udvist med permanent indrejseforbud for blandt andet overfald, frihedsberøvelse og trusler. Han er også blevet idømt fængsel i tre år og ni måneder. Klageren er gift og har to børn i Danmark.
Tyrkisk statsborger født i Danmark idømt seks års fængsel og udvisning
En tyrkisk statsborger blev i oktober 2021 idømt en fængselsstraf på seks år samt udvisning og permanent indrejseforbud. Han lagde senere sag an mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Thailandsk kvinde idømt udvisning for at stikke sin mand med en kniv
I februar 2022 blev en thailandsk statsborger idømt seks måneders fængsel samt udvisning af Danmark med et indrejseforbud på seks år. Hun blev dømt for at forsøge at stikke sin mand med kniv samt at sparke sin søn i ryggen. Hun kom til Danmark som 37-årig med sine to børn. I februar 2023 meddelte regeringen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at man ikke anså sagen som egnet til at blive løst ved forlig.
Alvorlig narkokriminalitet resulterede i udvisning og indrejseforbud i seks år
En tyrkisk statsborger, der er født i Danmark, blev i oktober 2022 idømt mere end to års fængsel samt udvisning med indrejseforbud i seks år for alvorlig narkokriminalitet. Landsretten fandt ved domsafsigelsen, at tilknytningen til Danmark var stærkere end til Tyrkiet, men at Savuran, som er efternavnet på den dømte, ville kunne begå sig i Tyrkiet ved udvisning. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har sat parterne til at afsøge mulighederne for at indgå forlig i løbet af foråret.
Udvist for organiseret narkokriminalitet
En irakisk statsborger, der er født og opvokset i Danmark, blev idømt 2,5 års fængsel samt udvisning med indrejseforbud i seks år for organiseret narkokriminalitet. Retten lagde vægt på, at de samfundsmæssige hensyn, der talte for udvisning, havde større vægt end hensynet til konventionens artikel otte.
Irakisk mand med hustru og børn i Danmark udvist med indrejseforbud i 12 år for overfald
En irakisk statsborger, der kom til Danmark som syvårig, blev i december 2022 idømt mere end to års fængsel samt en udvisningsdom med indrejseforbud i 12 år for overfald.
Der er allerede faldet dom i fire vigtige sager
I september 2023 faldt der afgørelse i fire lignende sager mod Danmark i Strasbourg. I to af sagerne blev det afgjort, at Danmark havde krænket menneskerettighederne. I to af sagerne fik Danmark medhold i, at udvisningsdommen var inden for skiven. Læs om sagerne her:
Danmark tabte i sag om afghansk statsborger
En afghansk statsborger blev idømt udvisning og indrejseforbud i 12 år for blandt andet overfald og trusler. Udvisningsdommen var i forlængelse af en fængselsdom på mere end et år for blandt andet overfald og trusler. Den dømte lagde sag an mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I september gav Domstolen anklageren medhold, og Danmark blev dømt for brud på konventionens artikel otte. Der blev lagt særlig vægt på, at den dømte havde lovligt ophold i Danmark i mere end 18 år på tidspunktet for udvisningsdommen, og at han aldrig havde været tilbage i Afghanistan siden, at han forlod landet som femårig.
Danmark tabte i sag om våbenbesiddelse
En afghansk statsborger, der kom til Danmark som niårig, blev i september 2021 idømt udvisning med indrejseforbud i 12 år. Udvisningsdommen var i forlængelse af en fængselsdom på to år og seks måneder for blandt andet besiddelse af to rifler på et offentligt område. Den dømte ankede dommen til Østre Landsret med det argument, at hans kæreste var gravid. Landsretten stadfæstede dommen, og sagen blev taget videre i regi af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Domstolens dom lød, at Danmark forbrød sig mod konventionens artikel otte, og dermed blev Danmark underkendt.
Irakisk statsborger fik ikke medhold
Foruden en fængselsstraf på næsten tre år for narkotikakriminalitet og våbenbesiddelse blev en irakisk statsborger i marts 2020 idømt udvisning og permanent indrejseforbud til Danmark. Den dømte, der kom til Danmark som treårig i 1998, lagde sag an mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for brud på artikel otte. Domstolen frikendte Danmark med et argument om, at den dømte tidligere havde begået alvorlig kriminalitet med en betinget udvisningsdom til følge. Han ankede også sagen til Højesteret, men uden held, og i juli 2022 blev han sendt tilbage til Irak.
Congolesisk mand fik heller ikke medhold
En congolesisk mand blev i december 2020 idømt udvisning med permanent indrejseforbud for blandt andet røveri. Den dømte, der kom til Danmark i 2003 som fireårig, ankede dommen til landsretten, der stadfæstede dommen med argumentet om, at han ikke havde stiftet familie i Danmark. Sagen blev taget videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der afgjorde sagen i Danmarks favør.
Hvordan har vi gjort?
Altinget har beskrevet de konkrete sager med udgangspunkt i information fra Institut for Menneskerettigheders database over afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt information fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I de sager, hvor det har været muligt at beskrive kriminaliteten er det gjort. Det samme er tilfældet for de sager, hvor der er faldet dom eller på anden vis foreligger konkret information om sagens fremadrettede forløb.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Jens Elo Rytter
Fødevarer
