David Trads: Impotente SVM-politikere forfalder til farlig populisme

Monika Rubin, politisk ordfører i selvsamme parti, var rasende, da det kom frem.

Hun var til sin kusines 16-års fødselsdag, da snakken "falder på ham der KlammeMike". Hun skrev på Facebook: "Øv for nogle grimme billeder på nethinden af en stor og fuldvoksen mand i seng med min kusine".

Og se, hvor er det dog for galt, at den etbenede pirat ved navn Lucky Francis kan få opholdstilladelse i Danmark, når nu han er sådan en skidt karakter.

Mette Frederiksen kunne nærmest ikke være i sig selv, da hun blev spurgt, hvad hun mente om sagen: "Det kan jeg ved Gud ikke hverken forklare eller forsvare. Det er en ærgerlig sag. Det er træls. Jeg synes ikke, han hører ikke hjemme i Danmark".

Populisterne er i den grad på spil – og vi andre, altså du, der læser, og mig, der skriver, har nok heller ikke holdt os for gode selv.

Men vi, der ikke har formel magt, må faktisk gerne moralisere og være forargede. Vi kan ikke være populister eller hyklere, når vi ingen magt har. 

Populisme, der ikke følges op af konkret lovgivning, er farlig.

David Trads
Journalist, forfatter og kommentarskribent

Dem, der har magten til at ændre love, kan imidlertid ikke bare moralisere. De må lave lovene om, hvis det mener, hvad de siger. Ellers er de simple populister, banale hyklere.

For lad mig pege på tre vigtige pointer om de tre sager, jeg lige har nævnt – nemlig, at der med stor sandsynlighed ikke er tale om, at de tre "skurke" har gjort noget ulovligt:

Torben Østergaard-Nielsen benytter sig formentlig af de love, som gælder for danske aktieselskaber – at man kan vælge at gå konkurs med et datterselskab, selv om man har rigeligt med penge i andre selskaber. Det gælder også, selv om man ejer mere end halvdelen af firmaet.

De regler gælder, fordi man hidtil har været enige om, at det er bedst for at sikre risikovillig kapital.

Mike Fonseca kan henholde sig til det faktum, at den seksuelle lavalder er 15 år i Danmark.

Det betyder, at det faktisk ikke er ulovligt at have sex med en på 15, uanset hvor gammel man selv er. Det straffes hårdt, hvis en voksen er sammen med en mindreårig – altså et barn under 15.

Alle, der er over 15 år, må gerne have sex med hinanden med gensidigt samtykke.

Lucky Francis har fået opholdstilladelse i Danmark, fordi det er en del af international lov. Selv om han er dømt for pirateri ved Københavns Byret, har han alligevel ret til at være her.

Årsagen er, at han er i fare, hvis han leveres tilbage til eksempelvis Nigeria, hvor han stammer fra. Sådan er reglerne.

De ved jo godt, at de ikke agter at ændre nævneværdigt på aktieselskabsloven, den seksuelle lavalder og udlændingeloven. Det er bare noget, de siger. 

David Trads
Journalist, forfatter og kommentarskribent

Så her er en pointe til alle de politikere, jeg citerer ovenfor:

De er alle medlemmer af den SVM-regering, der har flertal i Folketinget, og som derfor kunne vælge at sætte handling bag ord. Altså sige, at de ønsker at ændre de love, som er årsag til, at Østergaard-Nielsen, Fonseca og Lucky Francis kan stå, hvor de står.

SVM-regeringen kunne ændre aktieselskabsloven, så rige mennesker ikke kan lade deres datterselskaber gå konkurs, hvis de har masser af penge et andet sted. 

SVM-regeringen kunne også vælge at hæve den seksuelle lavalder til 16, 17 eller 18 år, som den er i mange andre lande.

SVM-regeringen kunne beslutte, at nu forlader vi Menneskeretskonventionen og ændrer Udlændingelovens paragraf syv, stykke to, så dømte udlændinge alligevel kan udleveres til lande, selv om de risikerer tortur eller dødsstraf. 

Så her er min egentlige pointe:

Ministre og politikere, der rent faktisk har magt til at ændre lovgivning, fordi de sidder i en flertalsregering, men som alligevel ikke gør det, udstiller i virkeligheden deres egen impotens.

De ved jo godt, at de ikke agter at ændre nævneværdigt på aktieselskabsloven, den seksuelle lavalder og udlændingeloven. Det er bare noget, de siger. 

Den slags populisme, der ikke følges op af konkret lovgivning, er farlig, fordi det fører til mindre tillid til magthaverne fra befolkningen.

En dag opdager de jo, at den populistiske pegefinger ikke følges op af forandringer, og så kan det hele jo være lige meget. Medmindre, det hele bare handler om at score stemmer, selvfølgelig, men det ville dog være en kedelig tanke.