Ældre Sagen: Kommunerne skal tænke strategisk

Der er kommunalvalg 16. november. Igen står forholdene for de ældre øverst på vælgernes ønskeseddel. Igen, fordi sådan forholdt det sig også ved kommunalvalget i 2017. Lige efter ældre kommer emner som sundhed og folkeskolen. Er civilsamfundet glemt under kommunalvalget 2021?

Svaret er, at civilsamfundet spiller en stor rolle, både når der tales forebyggelse og hjælp til udsatte grupper. Civilsamfundets rolle omtales bare på meget konkrete måder.

Lad mig give et eksempel fra et borgermøde i Odense, som Ældre Sagen havde arrangeret i anledning af kommunalvalget 2021. Her blev muligheden for at tage en lokalbus og skifte til letbanen et af de vigtige emner under debatten. Hvorfor var det vigtigt for deltagerne i borgermødet? Fordi transport er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne deltage i lokale foreningsaktiviteter.

Debatten afspejler, hvad undersøgelser på ensomhedsområdet allerede viser. Manglende transportmuligheder er en barriere for at deltage i fællesskaber. Tager de lokale politikere foreningslivets rolle i bekæmpelsen af ensomhed alvorligt, skal de indtænke den lokale kollektive trafik.

Tilsvarende har jeg på Ældre Sagens borgermøder hørt debatter om svømmehallers åbningstider, adgang til lokaler, hvor der kan dyrkes motion og kommunens støtte til friluftskoncerter. Alt sammen konkrete emner, der optager vælgerne og politikerne, og hvor civilsamfundet ikke nævnes med et ord, selv om det er det, det handler om. Så civilsamfundet optager i den grad borgerne og politikerne.

Foreningslivet er klar til at samarbejde, men hvordan?

Har debatten om civilsamfundets rolle så flyttet sig siden sidste kommunalvalg i 2017? Svaret er entydigt ja. Politikere og frivillige har fået konkrete erfaringer med at samarbejde, der gør, at berøringsangsten er mindre end tidligere.

Hvad, kommunerne bør gøre, er til gengæld selv at tænke civilsamfundet ind i en større strategisk sammenhæng med vægten på den forebyggende indsats.

Lars Linderholm
Underdirektør, Ældre Sagen.

Vi har i Ældre Sagen haft en gruppe frivillige til at opdatere vores frivillighedspolitik, så den passer til nutiden. En frivillighedspolitik, som jeg bør deklarere, jeg selv har været medforfatter på. De frivillige fandt det ikke interessant, om vi skal samarbejde med kommunerne, men nærmere hvordan vi skal samarbejde.

Gruppen af frivillige sløjfede også et helt afsnit i frivillighedspolitikken, der handlede om, at frivillighed ikke skal måles og vejes. Et afsnit jeg synes var meget vigtigt, da jeg skrev det i 2015. De synes, at den debat er passé.

Budskabet til kommunerne er derfor, at foreningslivet står klar til at samarbejde. Hvad, kommunerne bør gøre, er til gengæld selv at tænke civilsamfundet ind i en større strategisk sammenhæng med vægten på den forebyggende indsats.

Der er brug for penge, uddannelse og kulturændring

Hvad betyder det, at kommunerne skal tænke strategisk? Ældre Sagen har mange gode tilbud til kommunerne. Vi har frivillige på plejehjem, it-hjælpere, motionstilbud til ældre, der har været igennem et rehabiliteringsforløb, bisiddere, der hjælper ældre under besøg hos kommunen, demenscafeer for mennesker med demens og deres pårørende, og så har vi masser af spændende arrangementer og foredrag lokalt (dette er kun et lille udpluk).

Frivillige skal ledes af frivillige. De ønsker ikke at være kommunens forlængede arm.

Lars Linderholm
Underdirektør, Ældre Sagen.

Men for at de tilbud skal nå de ældre, der har behov, så skal kommunerne bidrage med gode foreningslokaler, sammenhængende lokaltransport, uddannelse af frontlinje medarbejdere til at spotte ensomme, indføre en kultur i kommunen, hvor samarbejde med frivillige er naturligt at afsætte penge til frivillige foreninger.

Kort sagt: Kommunen skal lave en lokal civilsamfundsstrategi, hvor alle dele af kommunens aktiviteter er tænkt sammen. Kommunerne bør så give deres frivilligkoordinatorer den rolle at være vogtere over, at strategien rent faktisk implementeres og med retten til at intervenere på tværs af alle fagområder i kommunen. Det siger sig selv, at sådan en strategi kun kan skabes og implementeres i dialog med de lokale frivillige foreninger.

Og så skulle jeg hilse at sige fra vores frivillige: Frivillige skal ledes af frivillige. De ønsker ikke at være kommunens forlængede arm.

På ønskesedlen til efter kommunalvalget 2021 er altså, at kommunerne går forrest og får samlet alle lokale foreninger og partnere, så de sammen kan få formuleret en lokal sammenhængende civilsamfundsstrategi.