Dansk Flygtningehjælp: Ikke alle kommercielle midler helliger ngo'ernes ultimative mål

Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær nødhjælpsorganisation med 9.000 medarbejdere fordelt på 40 lande. Vores mission er at hjælpe flygtninge og fordrevne, beskytte deres rettigheder og styrke dem mod en bedre fremtid. Men ja, selvfølgelig er vi også kommercielle i vores arbejde.

De humanitære kriser er over årene blevet mere komplekse og langvarige, og antallet af flygtninge og fordrevne er steget til 82,4 millioner, ifølge de seneste tal fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

Udviklingen understreger, at de globale udfordringer i stadig større grad kræver globale løsninger, herunder global politisk vilje og økonomiske midler. I det lys giver det ikke mening at stille det kommercielle op som en modsætning til det humanitære.

Ngo'er har en særlig pligt til at rejse flest midler med færrest ressourcer

Som moderne humanitær organisation er partnerskaber med institutionelle aktører, globale fonde og kommercielle virksomheder afgørende for, at vi kan implementere og finansiere vores programmer. De kommercielle aktører bidrager med ekspertise og 'knowhow' inden for specifikke områder og leverer innovative løsninger, der gavner samarbejdet og udviklingen lokalt.

Vi har længe været vidne til en udvikling, hvor den private sektor tager et større socialt ansvar og orienterer sig mod politisk bevidste forbrugere. Værktøjer som ESG’er (måler miljøforhold, socialt ansvar og virksomhedsledelse, red.) og verdensmål anvendes for at give et mere nuanceret billede af deres virke og formål.

Parallelt ser vi ngo’erne professionalisere sig kommercielt for at engagere og mobilisere bredden i samfundet omkring vores mandat og sag. Det gælder også, når det handler om at fundraise blandt private bidragsydere.

For at bryde igennem lydmuren benytter vi her i Dansk Flygtningehjælp os naturligvis af en række evidensbaserede markedsføringsgreb og -strategier. Det ville være uetisk og uprofessionelt at lade være.

Vi har en forpligtelse, både over for de mennesker, vi er sat i verden for at assistere og over for vores donorer (privatpersoner, fonde og institutioner) til at rejse flest mulige midler for færrest mulige ressourcer. Vi varetager betroede midler og skal selvfølgelig anvende dem med omhu.

Beskyttelse og værdighed frem for alt

Når det er sagt, så er det ikke alle midler, der helliger målet. Vi kunne i vores fundraisingkommunikation vælge at vise den virkelighed, vi arbejder med, præcis som den (ofte) er: voldsom, umyndiggørende og umenneskelig.

Vores etiske dilemma består dermed ikke i, at vi oversælger situationen og fremstiller verden værre end den er. Det ligger snarere i, hvordan vi overhovedet kan vise, hvor slemt det står til i de komplekse fordrivelseskriser, vi opererer i, uden at kompromittere vores indsatser og udsætte de mennesker, vi assisterer, for fare.

Kasper Viebke
Chef for Global Private Engagement, Dansk Flygtningehjælp

Den tilgang ville formentlig hjælpe os med at få mere opmærksomhed og ultimativt være mere indbringende. Men det gør vi ikke. Vi insisterer på ikke at udstille dem, vi assisterer – tværtimod er vores altoverskyggende mål at beskytte dem samt at fremstille dem med værdighed.

Derfor har vi helt klare etiske retningslinjer for brug af billeder, persondata og citater – og vi bruger tid og omtanke på at udvælge materiale, der ikke kompromitterer de berørte menneskers sikkerhed, værdighed og integritet. Som konsekvens portrætterer vi ofte virkeligheden en hel del pænere, end den rent faktisk er.

Dertil kommer, at vi opererer i lande og kontekster, hvor diplomati, neutralitet og upartiskhed er afgørende for, om vi kan forblive og levere vores ydelser til flygtninge, fordrevne og værtssamfund. Der kan være særlige sensitive hensyn i forhold til både individer og myndigheder, og derfor kan vi ikke altid afdække hele konflikten offentligt.

Vores etiske dilemma består dermed ikke i, at vi oversælger situationen og fremstiller verden værre end den er. Det ligger snarere i, hvordan vi overhovedet kan vise, hvor slemt det står til i de komplekse fordrivelseskriser, vi opererer i, uden at kompromittere vores indsatser og udsætte de mennesker, vi assisterer, for fare.

Kommunikation kan bruges til at oversætte krisernes kompleksitet 

I vores akutte kampagner anvender vi uden tvivl stærke fortællinger og virkemidler. På den måde oversætter vi kompleksiteten i kriserne, så almindelige mennesker får en forståelse for den kontekst, vi søger hjælp til.

Desuden vil man i vores brede kommunikation se et samlet udtryk, der advokerer for rettigheder og konstruktive løsninger og fremstiller krisernes ofre som mennesker, der selv aktivt ønsker at skabe ændringer i deres egen tilværelse.

Kasper Viebke
Chef for Global Private Engagement, Dansk Flygtningehjælp

Men er man først kommet ind i folden i vores donorkommunikation, leverer vi både baggrund, nyheder, holdninger og fortællinger om mennesker på flugt. Alt sammen puslespilsbrikker til et samlet billede af indsigt i den globale flygtningekrise, såvel som de lokale kriser og deres humanitære konsekvenser og løsninger.

Desuden vil man i vores brede kommunikation se et samlet udtryk, der advokerer for rettigheder og konstruktive løsninger og fremstiller krisernes ofre som mennesker, der selv aktivt ønsker at skabe ændringer i deres egen tilværelse – mennesker, der med værdighed bidrager til konkrete løsninger og tager et ansvar i komplekse og langvarige kriser.

Hvad angår vores kommercielle ambitioner for fremtidens fundraising, så er de tårnhøje – både når det kommer til samarbejdet med den private sektor, men også når det gælder fundraising blandt private mennesker.

Med den rette kommercielle strategi iblandet omhu og ufravigelige etiske standpunkter, er det vores mål at assistere endnu flere mennesker på flugt med beskyttelse, nødhjælp og ikke mindst løsninger, der bidrager til et frugtbart og værdigt liv.