PlanBørnefonden: Alle har ret til deres egen historie

Det handler ofte om liv eller død, når vi som ngo'er kæmper for at få seerens eller læserens opmærksomhed for at fastholde og tiltrække donorer til at støtte vores arbejde.

Det rejser spørgsmålet, om vi sommetider går på kompromis med etikken. Et andet spørgsmål er, om vi kan fortsætte med at kommunikere på vegne af millioner af klodens mest udsatte i stedet for at lade dem tale selv?

Faridah Nalumansi var 17 år gammel, da hun indtog talerstolen på FN's generalforsamling i New York. Født og opvokset i et slumområde i Kampala, enlig mor til to og en benhård forkæmper for pigers ret til skolegang. Hun fik Emmanuel Macron, Justin Trudeau, Theresa May og resten af forsamlingen til at rejse sig og efterfølgende love at være med til få flere piger til at gennemføre deres skolegang.

Det er præcis den måde, vi helst vil kommunikere på i PlanBørnefonden: Vi vil støtte de unge i selv at kunne stille sig op på talerstolen. Der er ingen grund til, at vi taler på vegne af de børn og unge, vi arbejder med og for. De er langt bedre til at fortælle deres egen historie på en troværdig måde og kommunikere de udfordringer og problemstillinger, de står i.

Nye tider kræver nye metoder 

Men vi må erkende, at hvis vi skal gøre opmærksom på eksempelvis Sahel-krisen i Vestafrika, får vi ingen spalteplads eller plads i sofaen hos Go' Morgen Danmark eller Aftenshowet med en ung kvinde fra for eksempel Burkina Faso som talsperson.

I det hele taget er det svært at få mediernes opmærksomhed om sult, ulighed, vold og overgreb, der foregår syd for Sahara, med mindre man kan fremtrylle en dansk vinkel på historien.

Derfor er vi lykkelige for vores store hold af ambassadører og influencere, der ulønnet bruger deres talerør til at sætte fokus på vores mærkesager. De giver os mulighed for at nå et publikum, vi selv har svært ved at nå via de "gamle" medier.

Fremtidens fundraising handler om medbestemmelse

De børn og unge, vi arbejder med, har krav på at komme til orde og blive portrætteret med værdighed og respekt. Fordi det er rigtigt, men også fordi morgendagens sponsorer og donorer kræver det.

Signe Holme
Kommunikationschef, PlanBørnefonden

Gennem vores ambassadører får vi spalteplads og taletid i medier, der ellers aldrig ville have dækket historier, som for eksempel omskæring af piger eller massiv børnedødelighed. Og ja – mere opmærksomhed om vores arbejde betyder også flere donorer og støttekroner, så vi kan gøre en endnu større forskel, hvor der er mest brug for det.

Men ngo'er skal og kan gøre mere for at sikre en bedre repræsentation af de mennesker, vi arbejder for og med i kommunikationen. På samme måde som det langsigtede udviklingsarbejde handler om medbestemmelse og 'empowerment', skal fremtidens kommunikation og fundraising også gøre det.

Repræsentation skal være reglen – ikke undtagelsen. De børn og unge, vi arbejder med, har krav på at komme til orde og blive portrætteret med værdighed og respekt. Fordi det er rigtigt, men også fordi morgendagens sponsorer og donorer kræver det.

De unge mennesker skal skabe deres egen historie

Fremtidens globalt orienterede bidragsydere tror ikke på brands. De tror på mennesker. Og det er de mennesker, som vores arbejde handler om, vel at mærke. Vi skal kommunikere, hvad pengene går til, og bidragsyderne vil kunne se det med deres egne øjne – fortalt af dem, vi gør en forskel for.

Når vi sikrer den rette repræsentation af de børn og unge vi arbejder med, så sikrer vi samtidig et mere nuanceret billede af de verdener, vi formidler indhold fra.

Signe Holme
Kommunikationschef, PlanBørnefonden

Derfor har PlanBørnefonden trænet unge fra udviklingsprogrammer i 46 lande i videoproduktion med mobiltelefonen. De unge skal være foran og bag kameraet, når de selv dokumenterer og laver indhold om de resultater, som almindelige danskere, fonde og virksomheder betaler for. Vi er allerede begyndt at rykke en del af kommunikationsbudgettet over til lønninger til vores unge journalister.

Drømmen er, at vi en dag har sendt den sidste influencer og fotograf til udviklingslande for at gøre indholdet relevant for danskerne. De unge, vi arbejder med, skal lave historier, som formidler resultater og historier, der stadig tiltrækker nye danske støttere og fastholder de eksisterende, fordi de kan se, at støtten virker, og de kan mærke dem, de støtter. De historier bliver lavet i skrivende stund.

Når vi sikrer den rette repræsentation af de børn og unge, vi arbejder med, så sikrer vi samtidig et mere nuanceret billede af de verdener, vi formidler indhold fra. Vi skal simpelthen involvere de mennesker, der modtager støtten, i vores kommunikation, hvis vi skal være på etisk sikker grund, når vi fundraiser.