Debat

Care Danmark: Ngo'er kan lære meget om etik og legitimitet fra klimastrejkende unge, Black Lives Matter og #MeToo

Vi står midt i en brydningstid, der stiller nye krav til ngo'ers måde at kommunikere på, og hvis ngo'er fortsat vil gøre en forskel i verden, skal de blandt andet være villige til at tilpasse sig samfundets tendenser. Det skriver Christophe Kirkegaard, kommunikation- og engagementschef hos Care Danmark.

Klimastrejkende unge er med til at gøre op de usynlige magtstrukturer i samfundet, og i&nbsp;denne brydningstid er det ikke nok, at ngo'er tænker på,&nbsp;<i>hvad</i> de siger, men også&nbsp;<i>hvem</i> der siger det. Det skriver Christophe Kirkegaard, kommunikation- og engagementschef hos Care Danmark.
Klimastrejkende unge er med til at gøre op de usynlige magtstrukturer i samfundet, og i denne brydningstid er det ikke nok, at ngo'er tænker på, hvad de siger, men også hvem der siger det. Det skriver Christophe Kirkegaard, kommunikation- og engagementschef hos Care Danmark.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Christophe Kirkegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatten om de etiske overvejelser i ngo’ers fundraising er ikke ny. Da jeg for 20 år siden arbejdede i Røde Kors, var diskussionerne nærmest de samme: ”Viser vi barnet, der sulter med fluer i øjnene – eller det glade barn, der har fået hjælp?”

Men når det er sagt, så er rammerne for arbejdet med de etiske dilemmaer ændret markant og stiller både nye og større krav til ngo’ernes metoder til at skaffe støtte og opbakning til deres arbejde.

De krav, der i dag stilles til en effektiv fundraising-indsats, er både højere og mere komplekse. Non-profit-branchen er ikke bare blevet markant mere professionaliseret i løbet af de sidste årtier – ikke mindst på fundraising- og kommunikationsområdet. Det er også blevet et enormt mættet marked.

De store organisationer er blevet større, tv-indsamlingsshows kommer i en lind strøm hen over året, og "køkkenbords"-ngo'er skyder op over natten – og alle kæmper om de samme målgruppers gunst.

Langt de fleste danskere, der kunne finde på at støtte en ngo, gør det allerede. Ikke så sært, at der bliver skruet op for alle virkemidler i kampen om støttekronerne.

De nyopståede muligheder for indtjening undergraver ngo'ers troværdighed

Konkurrencen kommer heller ikke længere kun fra ngo-branchen selv. I dag ser vi flere og flere private virksomheder, der markedsfører sig, som var de en ngo, og hvor "purpose" næsten fylder mere end produktet.

Temadebat

Hvordan engagerer ngo'er sig i kommercielt orienterede aktiviteter uden at gå på kompromis med etiske hensyn?

Julen står for døren, og det er blevet tid til gavmildhed og næstekærlighed. Nogle ngo'er skruer derfor helt op for de kommercielt orienterede aktiviteter i håb om, at det fører til en øget indtjening, som de kan bruge til at hjælpe mindre privilegerede mennesker i ind- og udland. Men hvor går grænsen, og hvilke etiske dilemmaer bør ngo’erne overveje, når de formidler deres arbejde med verdens udsatte mennesker?

De spørgsmål og mange flere ønsker Altinget Civilsamfund besvaret de kommende uger.

Panelet består af:

  • Christian Sophus Ehlers, administrerende direktør hos Mercy Ships Danmark
  • Steen M. Andersen, rådgiver og konsulent hos Steen Andersen Consult
  • Kresten Schultz-Jørgensen, administrerende direktør hos Oxymoron
  • Kasper Viebke, chef for Global Private Engagement hos Dansk Flygtningehjælp
  • Pernille Bærendtsen, ph.d.-studerende ved Copenhagen Business School
  • Christophe Kirkegaard, chef for kommunikation og engagement hos Care Danmark
  • Mia Kristina Hansen, landsformand hos Sind

Hvis du er interesseret i at bidrage til debatten, skal du kontakte debatredaktionen på [email protected] for mere information.

Vil du som almindelig dansker gøre en forskel for din hjertesag, kan det virke mindst lige så oplagt at gøre det igennem dit elselskab eller de varer, du vælger i supermarkedet, som igennem en organisation.

Dertil kommer en eksplosiv vækst i kommunikationskanaler og digitale platforme, der frem for alt belønner tre ting: Stærke følelser, kraftige holdninger og store annoncebudgetter. Med andre ord: netop de tendenser, der kritiseres for at undergrave både ngo'ernes etiske troværdighed og den sunde offentlige samtale i det hele taget.

Ngo'er kan ikke længere blindt stole på deres omdømme som "good guys"

Det er dog ikke kun kravene til effektiv fundraising, der er blevet skrappere og mere komplekse. Det samme gælder kravene til etisk fundraising.

Det står nok klart for enhver, der har fulgt en smule med i nyhederne de sidste par år, at vi lever midt i en brydningstid fyldt med sociale forandringer.

Vi bliver ikke kun holdt op på, hvad vi siger, og hvordan vi siger det. Det betyder også noget, hvem der siger det. 

Christophe Kirkegaard
Chef for kommunikation og engagement, Care Danmark.

Fra 'Black Lives Matter' over #MeToo til klimastrejkende unge gør nye bevægelser i disse år op med skæve magtforhold i vores samfund, der indtil for nyligt var usynlige – eller bare alment accepterede – i den brede offentlige debat. Hvad vi som samfund mener er etisk forsvarligt, har flyttet sig mærkbart på ganske kort tid.

For ngo'er baseret her i det globale Nord betyder det blandt andet, at etisk forsvarlig fundraising ikke længere bare er et spørgsmål om billedvalg, budskaber og gennemsigtighed i, hvad pengene går til.

Vi bliver ikke kun holdt op på, hvad vi siger, og hvordan vi siger det. Det betyder også noget, hvem der siger det. Hvem er det, der træffer valg om billeder, budskaber og vinkler i kampagnerne? Hvad betyder det for legitimitet og troværdighed, hvis dem, historien handler om, ikke er dem, der vælger, hvordan den bliver fortalt?

Den tid er forbi, hvor ngo’er kunne tage deres status som troværdige 'good guys' for givet, blot fordi man arbejdede for en god sag. I dag oplever vi, at man som professionel ngo kan blive mødt med samme mistro, som før var forbeholdt store multinationale virksomheder.

Den endeløse jagt efter en eviggyldig løsning

Hvad kan ngo'er så gøre for at navigere i alle disse omskiftelige, komplekse krav og indsamle midler på en måde, der både er effektiv og etisk forsvarlig?

Et åbent sind, evnen til at lytte og villigheden til at blive klogere og tilpasse sig hver dag er nogle af de vigtigste evner, kommunikatører og fundraisere kan besidde i dag.

Christophe Kirkegaard
Chef for kommunikation og engagement, Care Danmark.

Vi skal frem for alt droppe idéen om, at det kan lade sig gøre at finde den endelige opskrift. For de endelige opskrifters tid er for alvor forbi – hvis den da nogen sinde har eksisteret.

Et åbent sind, evnen til at lytte og villigheden til at blive klogere og tilpasse sig hver dag er nogle af de vigtigste evner, kommunikatører og fundraisere kan besidde i dag.

For lige som vi skal blive ved med at teste nye kampagneformater og følge med i de seneste opdateringer i algoritmer, medievaner og adfærdspsykologi, skal vi også være parat til jævnligt at tage vores etiske retningslinjer og praksisser op til kritisk revision.

Det vigtigste er, at vi bliver ved med at opsøge diskussionen – og at vi ikke kun tager den med os selv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00