Landsformand for Sind: At skabe håb og forandring er vigtigere end at skabe indtægter

Jeg tror, at flere og flere mennesker efterhånden tager afstand fra kampagner, som kan opleves som følelsesmæssig afpresning. Jeg tænker, at det er tid til, at der kommer en anden slags kampagner, nemlig kampagner som kan skabe håb og vise billeder af, hvordan verden kunne se ud, hvis man støtter det enkelte formål.

I Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed spørger vi ofte hinanden om, hvordan vi kan få flere medlemmer og få flere mennesker til at støtte os økonomisk.

Vi har igennem mange år haft en årlig medlemskampagne. Det er ikke noget, vi råber særlig højt om, men det lykkes alligevel at få nogle hundrede medlemmer. Det har vi været glade for, men alligevel har vi også overvejet, om vi er for passive, og om vi skal skrue på nogle knapper og lave en stor kampagne for at nå ud til mange flere mennesker.

Og det er her, vi ikke kommer videre i debatten internt i vores organisation, fordi jeg oplever, at vi ikke har lyst til at "udstille" vores målgruppe, som er mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende. Det ville ellers være nemt at vise billeder af, hvordan et meget sygt menneske har mistet kontrollen over sig eget liv. Eller at fortælle pårørendes historier om, hvordan de kæmper for, at deres kære ikke tager livet af dem selv.  

Historier fra virkeligheden præger den politiske debat

Med hensyn til budskaber hører vi historier hver dag, som ville ryste ethvert menneske. Historier om uværdige livsbetingelser, om tragiske skæbner, som er så syge, at de ikke har lyst til at leve, om pårørende, som selv bliver syge af udmattelse, og den ultimative historie om dem, som til sidst vælger at tage livet af dem selv.

Hvis ikke vi hele tiden overvejer, hvilke metoder vi bruger til at kommunikere vores budskaber, så kan vi risikere, at vi ender med at skade situationen for de mennesker, vi ønsker at hjælpe. For eksempel har historier de seneste år om vold, trusler og drab på det psykiatriske område givet mange en forståelse af, at alle mennesker med sygdommen skizofreni er farlige. 

Samtidig er det jo det, jeg gør, altså fortæller historier fra virkeligheden, når jeg i forskellige sammenhænge er med til at præge den politiske debat om det psykiatriske område.

Men der tænker jeg, at formålet ikke er for egen vindings skyld, men ud fra at få ændret på nogle grundlæggende vilkår i samfundet, som vil komme alle til gode. Og ikke fordi, jeg ønsker at være formand for en stor forening med mange medlemmer og mange flere penge.

Det er tid til at sige fra over for følelsesmæssig afpresning

Personligt er det vigtigt for mig, at vi i Sind hele tiden har hjertet med os, at dem, der ønsker at støtte os, gør det, fordi de virkelig ønsker det og ikke, fordi de føler sig følelsesmæssigt bondefanget.

Jeg tænker, at det er tid til, at der kommer en anden slags kampagner, nemlig kampagner som kan skabe håb og vise billeder af, hvordan verden kunne se ud, hvis man støtter det enkelte formål.

Mia Kristina Hansen
Formand, Sind

Jeg føler, at vi har et ansvar, som er helt særligt i forhold til, at det er en sårbar gruppe mennesker, vi repræsenterer. Derfor tror jeg også, at vi tøver med at skrue på markedsføringsknapperne. Specielt, fordi vi samtidig ser, at vi stille og roligt vokser og får flere penge år for år. Ikke mindst flere penge til flere projekter, hvor vi via vores rådgivninger, tilbud og lokalafdelinger i hele Danmark kan hjælpe andre. 

Jeg tror, at flere og flere mennesker efterhånden tager afstand fra kampagner, som kan opleves som følelsesmæssig afpresning. Jeg tænker, at det er tid til, at der kommer en anden slags kampagner, nemlig kampagner som kan skabe håb og vise billeder af, hvordan verden kunne se ud, hvis man støtter det enkelte formål. 

Det er vigtigt at holde fast i håbet men samtidig også vise et realistisk billede af virkeligheden. Mennesker kan få et værdigt liv, og man kan få hjælp, der virker. Tegner vi problemerne for mørke, risikerer vi at slukke håbet for nogen.