Debat

Danske Småøer: I 2015 fik småøerne ingen flygtninge. Men flygtninge passer godt ind i øboernes kultur

Kommunerne sendte ikke syriske flygtninge til småøerne – det var for besværligt, når der var tale om så få mennesker. Men med lidt hjælp er småøerne klar til at løfte opgaven selv, skriver Dorthe Winther.

Det at tage godt imod nyankomne ligger i naturlig&nbsp;forlængelse af det arbejde, vi allerede laver på de små øer, skriver Dorthe Winther.<br>
Det at tage godt imod nyankomne ligger i naturlig forlængelse af det arbejde, vi allerede laver på de små øer, skriver Dorthe Winther.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dorthe Winther
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Egentlig er det ikke så lige til overhovedet at modtage flygtninge på de små øer under Sammenslutningen af Danske Småøer.

Igennem de seneste år har adskillige småøer tilbudt deres kommuner, at de godt kunne tage imod to-tre syriske flygtningefamilier, som kunne have gavn af det lille overskuelige samfund og den fred og ro, vi har på de små øer.

To-tre familier, som kunne nyde godt af at være få familier sammen på samme sted, og som hurtigt kunne blive en del af lokalsamfundet og på den måde lære både dansk og det danske samfund at kende ved at tage del i øernes fællesskab.

Temadebat

Hvordan tager lokalsamfundene bedst imod flygtninge?

De danske myndigheder forbereder sig på at tage imod over 100.000 flygtninge fra Ukraine. Det kommer til at kræve en indsats at indsluse de nyankomne både i byer og i små samfund i hele landet.

Altinget Civilsamfund spørger i denne temadebat: Hvordan indrettes integrationsindsatsen bedst i lokalsamfundene?

  • Hvilke erfaringer fra tidligere kan vi lære af?
  • Hvad skal vi gentage, og hvad skal vi gøre radikalt anderledes?
  • Hvad ligger i ordet 'integration'?
  • Og ikke mindst: Hvilken rolle spiller civilsamfundet?

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til mathilde@altinget.dk.

Men kommunerne mente nu nok, at det var for besværligt med blandt andet sprogskole og arbejdstilbud, så i første omgang kom der ingen flygtninge til de danske øer.

Håndholdt indsats fra øboerne selv

Men på de danske småøer er vi nu alligevel i gang med at gøre os erfaringer med at tage imod flygtninge fra Ukraine. På nogle øer har øboere fået kontakt med ukrainere og hentet dem til deres ø.

Hurtigt er der blevet indkaldt til et koordinerende møde, og et par stykker har meldt sig til at have kontakten til det offentlige og eksempelvis sørge for, at ukrainerne kan rejse gratis med færgen, mens modtagefamilier har hjulpet med alt det praktiske på øen.

Læs også

Boliger er skaffet ved, at blandt andet fritidshusejere har stillet deres hus til rådighed, og øvrige øboere har bidraget efter evne, eksempelvis med lånecykler eller give en skærv til fælleskassen, som ukrainerne kan bruge hos den lokale købmand, og børnene er startet i daginstitution eller skole.

Indsatsen med at inkludere ukrainerne er i det hele taget hæftet op på det, der i forvejen sker i det lille ø-samfund – tøjbyttedag, fællesspisning, boldspil og musikarrangementer - og er helt igennem en håndholdt indsats af fællesskabet, baseret på tillid til hinanden.

Store udfordringer for små samfund

På andre øer har det eksempelvis været beboerforeningen, der (igen) har henvendt sig til deres kommune med tilbud om at tage imod flygtningefamilier, hvor man har skaffet boliger og måske et midlertidigt arbejde, men ikke har mod på at hente flygtninge selv.

Indsatsen med at inkludere ukrainerne er hæftet op på det, der i forvejen sker i det lille ø-samfund

Dorthe Winther, formand, Sammenslutningen af Danske Småøer
 

Men der er selvfølgelig også udfordringer, som vi på de små øer også må sande.

En af de ting, som er svære at håndtere, er det, at man ikke kender tidshorisonten. Mange kan hjælpe, når det er akut, men måske ikke i årevis. Og hvis man tager imod flygtninge, er man også forpligtet, måske også udover det tidsrum man egentlig havde tænkt sig.

Derudover skal vi jo også i vores hjælpsomhed være opmærksom på, at de mennesker, som flygter fra Ukraine, kan være traumatiserede og have brug for en anden hjælp end den, vi kan tilbyde. Her er der god hjælp og rådgivning at hente fra for eksempel den lokale afdeling af Røde Kors.

Men når det er sagt, er der ingen tvivl om, at hvis man kan finde flygtninge, der vil fællesskabet i et lille samfund, nærheden til naturen, freden og roen, ja så er mange småøer klar til at tage imod. For det at tage godt imod nye folk – det kender vi på småøerne, og det ligger i naturlig forlængelse af meget af det arbejde, vi i forvejen laver på de små øer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dorthe Winther

Formand, Sammenslutningen af Danske Småøer
lærer, Vordingborg Statsseminarium