Debat

Integrationsrådet: Civilsamfundet kan hjælpe integrationen på en måde, myndighederne ikke er i stand til

Den uformelle relation mellem frivillige og flygtninge kan noget helt særligt. Der hviler et stort ansvar hos kommunen for at sende de nyankommne videre til relevante foreninger som del af integrationsprocessen, skriver Halima El Abassi.

I kontrast til de formelle indsatser fra myndighederne, sker der noget ganske andet med et menneske, når man mærker det uformelle og naturlige smil og sammenhold på for eksempel en fodboldbane, skriver Halima El Abassi.
I kontrast til de formelle indsatser fra myndighederne, sker der noget ganske andet med et menneske, når man mærker det uformelle og naturlige smil og sammenhold på for eksempel en fodboldbane, skriver Halima El Abassi. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Halima El Abassi
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ruslands invasion af Ukraine medfører en kolossal udfordring, når vi står over for at skulle tage imod og integrere op mod 100.000 flygtninge fra Ukraine.

Krig er heldigvis ofte en midlertidig affære, men midlertidigheden kan desværre også stække sig over en længere årrække, som vi har set i blandt andet Syrien.

Derfor skal vi undgå at gentage fortidens fejl, hvor vi fokuserer intenst på midlertidighed i integrationspolitikken. Det gør det svært at lave langsigtede og effektive integrationsindsatser.

I den situation er det helt oplagt at rette blikket imod civilsamfundet. Det er en stærk ressource, når der skal skabes succesfuld integration.

Civilsamfundets uformelle relationer skaber tryghed

I civilsamfundet bliver flygtninge mødt i øjenhøjde af frivillige herboende i en uformel relation, og det har et væld af positive effekter.

I kontrast til de formelle indsatser fra myndighederne, sker der noget ganske andet med et menneske, når man mærker det uformelle og naturlige smil og sammenhold på for eksempel en fodboldbane. Så handler det pludselig om noget helt andet, end at man skal integreres.

Temadebat

Hvordan tager lokalsamfundene bedst imod flygtninge?

De danske myndigheder forbereder sig på at tage imod over 100.000 flygtninge fra Ukraine. Det kommer til at kræve en indsats at indsluse de nyankomne både i byer og i små samfund i hele landet.

Altinget Civilsamfund spørger i denne temadebat: Hvordan indrettes integrationsindsatsen bedst i lokalsamfundene?

  • Hvilke erfaringer fra tidligere kan vi lære af?
  • Hvad skal vi gentage, og hvad skal vi gøre radikalt anderledes?
  • Hvad ligger i ordet 'integration'?
  • Og ikke mindst: Hvilken rolle spiller civilsamfundet?

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til mathilde@altinget.dk.

Det handler om at spille fodbold, i et ligeværdigt forhold med alle de andre på banen, uanset hvor man kommer fra. Det samme ligeværdige forhold oplever man, når man møder frivillige, som i ligeværdig relation hjælper med at forstå og navigere i samfundet – eksempelvis med at forstå brevene fra kommunen, finde vej til børnenes institution, og komme i gang med MitID. 

Her kan civilsamfundet noget helt essentielt, som myndighederne ikke kan. I den uformelle relation skabes der tryghed, som giver plads til en nysgerrig dialog og gensidig oprigtig interesse for danske forhold og omvendt. Det skaber samhørighed, forståelse, accept og venskaber. Det er både godt i sig selv og understøtter det formelle systems indsatser.

Med andre ord: Nøglen til en succesfuld integration.

Styrket sprog og adgang til arbejdsmarkedet

Deltagelse på arbejdsmarkedet er en vigtig faktor for at nyankomne integreres i samfundet.

Der hviler et stort ansvar hos kommunen for at sende de nyankommne videre til relevante foreninger som en del af integrationsprocessen

Halima El Abassi, forkvinde, Det Nationale Integrationsråd

Undersøgelser viser, at civilsamfundet kan bidrage til at få flygtninge i job. Det bunder i, at de frivillige kan hjælpe med at skabe en forståelse for både formelle som uformelle rammer på arbejdsmarkedet, hjælpe med adgang til et netværk, hjælpe med at lave CV og forstå de mere usagte kulturelle spilleregler på en arbejdsplads.

Undersøgelser fra blandt andet Vive viser også, at sproglige barrierer er en af de største hindringer for at flygtninge kommer i arbejde. Her kan civilsamfundet også hjælpe.

Gennem den uformelle relation mellem flygtning og frivillig opstår der et trygt rum, hvor man kan træne sit ordforråd uden at være bange for at sige noget forkert.

Husk lokale foreninger i integrationsindsatsen

Det er væsentligt med et godt samarbejde mellem kommuner og lokale foreninger, når flygtninge skal integreres i lokalsamfundet. De lokale integrationsråd spiller en stor rolle i at være bindeled mellem civilsamfundsaktører og kommunen som myndighed. 

Læs også

Derfor hviler der også et stort ansvar hos kommunen for at sende de nyankommne videre til relevante foreninger som en del af integrationsprocessen, og informere om de forskellige ordninger der findes – såsom for eksempel fritidspas. 

Nyankommne bør altid modtage en struktureret vejledning om det lokale foreningsliv – lige som et tilbud om at få økonomisk hjælp til kontingenter i en periode, hvis der er brug for det. Foreningerne kan dertil tilbyde mentorindsatser eller koordinere følgeskab til og fra foreningens aktiviteter. 

Der er mange gode grunde til, at man i endnu højere grad benytter sig af civilsamfundets ressourcer og tænker det aktivt ind i integrationsindsatsen. Derfor kan man kun håbe på, at beslutningstagere både nationalt og lokalt gør sig disse tanker allerede nu. For det vil være en betydelig hjælp i den kæmpe integrationsopgave, som vi står overfor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Halima El Abassi

Fhv. forkvinde, Det Nationale Integrationsråd
socialrådgiver (Metropol 2003), cand.soc. i socialt arbejde (2013)