Fonden for Socialt Ansvar: Sådan tager kommunerne bedst imod ukrainske flygtninge

Kommunerne må ikke glemme, at civilsamfundet er en afgørende partner, når ukrainske kvinder og børn skal hjælpes på plads i en ny tilværelse ude i lokalsamfundene. Her er tre gode råd, skriver direktør Thit Aaris-Høeg.

Placeholder image
Det behøver ikke at være omstændige, forkromede indsatser. At et menneske hjælper et andet menneske, er ofte stort nok i sig selv, skriver Thit Aaris-Høeg. Arkivfoto. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommuner over hele landet arbejder hårdt for at modtage de mange tusinde mennesker, der på kort eller lang sigt skal finde sig til rette i et helt nyt liv i Danmark.

Men efter flygtningene er budt velkommen, og der er fundet bolig og institutioner til børnene, er det i høj grad civilsamfundet og de mange frivillige i lokalsamfundet, der træder til.

Civilsamfundet kan nemlig bidrage med organisering, frivillige ressourcer og det fokus, der mangler, for at flygtningene ikke kun føler sig velkomne, men over tid også kan føle sig hjemme.

De ukrainske flygtninges situation adskiller sig fra andre flygtningegrupper, da de blandt andet bliver sendt mere eller mindre direkte ud i lokalsamfundene. Kort efter de er kommet til Danmark, skal de selv få dagligdagen til at hænge sammen, og det kan være en uoverskuelig situation at stå i.

Tre erfaringer til når hverdagen rammer

I Fonden for Socialt Ansvar har vi udviklet og drevet integrationsindsatser i mere end 12 år. Og især gennem frivilligindsatserne Bydelsmødre og Baba ved vi, hvad der er vigtigt, når hverdagen rammer for mennesker, der er flygtet.

Særligt tre pointer træder frem, som vi derfor også selv har fokus på i vores arbejde.

For det første skal der skabes et netværk af naboer. Den daglige kontakt med gode naboer og mennesker, man kan spørge til råds om dagligdagsting, gør en kæmpe forskel.

Temadebat

Hvordan tager lokalsamfundene bedst imod flygtninge?

De danske myndigheder forbereder sig på at tage imod over 100.000 flygtninge fra Ukraine. Det kommer til at kræve en indsats at indsluse de nyankomne både i byer og i små samfund i hele landet.

Altinget Civilsamfund spørger i denne temadebat: Hvordan indrettes integrationsindsatsen bedst i lokalsamfundene?

  • Hvilke erfaringer fra tidligere kan vi lære af?
  • Hvad skal vi gentage, og hvad skal vi gøre radikalt anderledes?
  • Hvad ligger i ordet 'integration'?
  • Og ikke mindst: Hvilken rolle spiller civilsamfundet?

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til mathilde@altinget.dk.

Her kan man få hjælp til og svar på praktiske ting som: Hvor ligger det nærmeste supermarked eller vaskeri eller den gode legeplads? Hvordan er det med daginstitutioner og skoler, og hvad er forventningerne til mig som forælder? Og den giver også mulighed for at dele traumatiske erfaringer og bekymringer.

Vi ved eksempelvis, at det kan være meget svært for flygtningeforældre at give slip på deres børn. De beskytter børnene i en grad, så det forhindrer både børn og voksne i at blive en del af det nye samfund. Har man nogle at tale sine bekymringer igennem med, giver det ofte det skub, der skal til, for at man tør lidt mere og kan give slip.

For det andet er det vigtigt, at man som flygtning har mulighed for at spejle sig i andre, der har klaret det. Det handler om empowerment, om at give modet tilbage og om at vise en vej. Og vel at mærke helt konkret med et menneske, der har prøvet det samme og er kommet ud på den anden side.

Således skyldes en stor del af den succes, vi har med vores egne integrationsindsatser netop, at mange af vores frivillige kommer med samme oplevelser, som de mennesker, de hjælper.

Den tredje erfaring er vigtigheden af at sætte turbo på det danske sprog. Det gør kommunerne gennem sprogskolerne, men også her kan civilsamfundet være med til at styrke indsatsen ved at have fokus på sproglæringen i dagligdagen.

Læs også

For flygtninge, der lige er kommet til Danmark, og som håber snart at vende tilbage til deres hjemland, kan det at skulle lære dansk virke formålsløst.

Argumentet for at gøre det alligevel er, at det giver de flygtede magten tilbage i deres eget liv. Man bliver mindre afhængig af andre, og man bliver tryggere, når man forstår, hvad der sker omkring en. Og vejen ind på arbejdsmarkedet bliver kortere. Det er en helt central erfaring fra vores indsatser.

Civilsamfundet er en vigtig del af integrationsindsatsen

Mange civilsamfundsorganisationer er allerede i gang eller ved at forberede sig på, hvordan de bedst kan hjælpe. Så hvis din kommune ikke allerede har orienteret sig efter mulige samarbejdspartnere, vil jeg opfordre til at begynde med det samme.

Hvis din kommune ikke allerede har orienteret sig efter mulige samarbejdspartnere, vil jeg opfordre til at begynde med det samme

Thit Aaris-Høeg, administrerende direktør, Fonden for Socialt Ansvar

Vores Bydelsmødre-indsats er eksempelvis gået sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune og frivilligcenteret FrivilligVest for at danne frivilliggrupper med ukrainske kvinder, der uddannes til at hjælpe andre ukrainske kvinder.

Vi er også i gang med at etablere netværk for flygtningene, der kommer ud i de udsatte boligområder, hvor vores frivillige er stærkt repræsenteret.

Vores søsterorganisation, Kvinder i job, der er vokset ud af erfaringerne fra vores frivilligindsatser, har flere års erfaring med at få flygtninge- og indvandrerkvinder i job. De tilbyder lige nu kommuner og virksomheder et fire ugers forløb til at gøre de ukrainske kvinder jobparate, så de får en nemmere integration på arbejdsmarkedet.

Vi tænker også at arrangere lokale legedage for børnene, så de hurtigt oplever at få nye venner. Og vi vil lave ”lær din by at kende”-aktiviteter, hvor frivillige viser de nye rundt i lokalområdet.

Det behøver ikke at være omstændige, forkromede indsatser.

At et menneske hjælper et andet menneske, er ofte stort nok i sig selv. Netop derfor er civilsamfundet og den frivillige indsats så vigtig en del af integrationsindsatsen.

Omtalte personer

Thit Aaris-Høeg

Adm. direktør, Fonden for Socialt Ansvar og Fonden for Sociale Investeringer
CBA, executive coach

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser