De Blå Stjerner: Vi kan skabe mangfoldighed, hvis kommunerne viser os tillid

På trods af de mange måder hvorpå civilsamfundets kan bidrage til kommunernes indsatser, vil jeg i dette indlæg berøre et eksempel, hvor inddragelse af græsrodsaktivister har skabt en positiv effekt for en gruppe af borgere.

Eksemplet er De Blå Stjerner, som jeg har været med til at skabe i samarbejde med Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune tog initiativ ved at invitere foreningen 'AarhusSomali' til at bidrage med viden, netværk og ressourcer i kommunens arbejde med medborgerskab og integration af borgere med somalisk baggrund i Aarhus.

De Blå Stjerner var et ud af fire projekter, der blev formuleret og aftalt ved en rækker møder i 2015. Senere blev projektet udviklet til en forening.

Civilsamfundet vil bekæmpe forskelsbehandling 

Formålet med De Blå Stjerner var blandt andet at forbedre opfattelsen af unge somaliere i etniske danske kredse. Danskere, der normalt ikke møder, snakker med eller på anden måde har kontakt med unge somaliere, er ofte overladt til at få deres information om målgruppen via det negative billede, der er i offentligheden.

Vores mål med De Blå Stjerner var at bekæmpe forskelsbehandling og ulige adgang til eksempelvis job- og uddannelsesmuligheder, som følge af denne negative opfattelse.

Vi tog ud i forskellige organisationer samt offentlige og private institutioner med oplæg. Da vi afholdte oplæggene var den personlige beretning i centrum efterfulgt af spørgsmål fra deltagerne. Vi kunne gøre en lille forskel i hver forsamling.

Gennem dialog kan vi bryde den onde cirkel

Det andet formål med De Blå Stjerner var at fremme integration og aktivt medborgerskab af somalisk-danskere gennem dialog.

Det skulle inspirere unge somalisk-danskere til at gøre en indsats i forhold til at satse på en uddannelse, arbejde og et godt liv i Danmark. Også her kunne vi mærke, at vi gjorde en forskel.

Safaa Mohamed Ali
Stifter, De Blå Stjerner

På grund af vores baggrunde, personlige oplevelser, forståelser af kulturen og traditionerne, havde vi en unik mulighed for at italesætte og drøfte aspekter af en kompleks – og til tider udskældt og marginaliseret – identitet som ung med minoritetsbaggrund i Danmark.

Gennem dialogen berørte vi årsagerne til den genkendende følelse af marginalisering og fastholdelse i marginaliseringens onde cirkel.

Den onde cirkel forekommer, når mange mennesker er uforstående over for de unges fremtidsudsigter om at få realiseret deres drømme og ønsker, når der samtidig er nogle unge, der ender i blandt andet kriminalitet, ekstremisme og uden uddannelse.

Vi drøftede eksempelvis også spørgsmålet om, hvornår man er dansk, som overordnet set var et emne, der fyldte meget hos de unge deltagere.

Under disse drøftelser blev der delt oplevelser med sammenstødende værdier og kulturer samt følelsen af afvisning fra offentligheden, som gav anledning til et negativt selvbillede og billede af andre.

Bindestregsdanskere skal skabe sin egen identitet

Som medlemmer i De Blå Stjerner opererede vi med begrebet bindestregsdanskere, hvor vi inspirerede til empowerment og friheden til at skabe sin egen identitet, uanset de værdier og karakteristika ens forældre, lærer, politikere og andre tillægger en.

Empowerment var grundstenen i projektet og årsagen til, at vi døbte det De Blå Stjerner. Det skulle inspirere unge somalisk-danskere til at gøre en indsats i forhold til at satse på en uddannelse, arbejde og et godt liv i Danmark. Også her kunne vi mærke, at vi gjorde en forskel.

Økonomi er vigtigt, men glem ikke tillid og sparring

Så med den særlige økonomiske håndsrækning og sparring vi fik fra Aarhus Kommune, fik vi realiseret en drøm om at være med til at fremme mangfoldighed og inklusion.

Hvis man som kommune undlader at lytte til græsrodsaktivister og andre civilsamfundsorganisationer, kan det ofte være lig med tab af viden og ressourcer, hvilket fører til nytteløse indsatser.

Safaa Mohamed Ali
Stifter, De Blå Stjerner

Det lykkedes endda med at skabe en vellykket civilsamfundsorganisation, der var med til at eliminere stigma og styrke unge med minoritetsbaggrund til at forfølge deres drømme om et godt liv.

Vi oplevede at kunne være med til at bidrage til integration og aktivt medborgerskab med udgangspunkt i de reelle oplevelser og udfordringer, som målgruppen mødte.

Aarhus-modellen er vejen frem

Som civilsamfundsorganisation fik vi også oplevelsen af at blive hørt, mødt med respekt og taget seriøst af en kommune. Vi fik en oplevelse af at blive mødt med tillid og råderum til at anvende vores ressourcer og viden til at skabe værdi.

Jeg tror at, Aarhus-modellen er vejen frem. Hvis man som kommune undlader at lytte til græsrodsaktivister og andre civilsamfundsorganisationer, kan det ofte være lig med tab af viden og ressourcer, hvilket fører til nytteløse indsatser.

Ofte findes udsatte og marginaliserede borgers stemmer i civilsamfundet, hvor der er tillid og åbenhed. På trods af at kommunerne og civilsamfundsorganisationer har forskellige krav og arbejdsgange, har vi alle det samme mål om at skabe en retfærdig fremtid for alle, når vi ser det store billede.