Debat

Demokratirådgiver: Borgerinddragelse kan redde demokratiet

Problemet med repræsentation er et varmt valgtema i flere lande. Ved seneste parlamentsvalg i Tyskland gik fem partier i Forbundsdagen til valg på at indføre mere deliberativt demokrati, skriver Johan Galster.

Partiernes samlede medlems- og kandidatlister skrumper. Det samme gør de demokratiske samtaler i baglandet, skriver Johan Galster.
Partiernes samlede medlems- og kandidatlister skrumper. Det samme gør de demokratiske samtaler i baglandet, skriver Johan Galster.Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Johan Galster
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På tværs af verdens liberale demokratier er repræsentation et af vores tids største udfordringer. Det demokratiske underskud i at aktivere samfundets kollektive intelligens, forskellighed og handlekraft på tværs af alder, køn og livssyn ved de store fælles beslutninger vokser - både under og imellem valg.

Det øger polarisering, ekkokamre, mistillid og fører i sidste ende til svage beslutninger uden bred folkelig opbakning. Den gode nyhed er, at nytænkning inden for repræsentation og nye deliberative deltagelsesformater pibler frem ude i verden og herhjemme.

Partierne er for de få

Herhjemme er kun godt tre procent af danskerne medlem af de politiske partier, som har stadigt sværere ved at kalde sig folkelige bevægelser. Modsat 60’erne, hvor hver femte vælger var medlem. Værre er det, at under en procent af danskerne deltager ved partiernes opstillingsmøder, som udpeger kandidaterne på vores stemmesedler.

Partiernes samlede medlems- og kandidatlister skrumper. Det samme gør de demokratiske samtaler i baglandet, hvor et stadigt smallere udbud af kandidater bliver disponeret for færre perspektiver, forståelser og livssyn end deres eget.

Temadebat

Hvad betyder valgdeltagelsen for vores demokrati?

Det næste folketingsvalg er efter alt at dømme lige på trapperne. I den forbindelse sætter Altinget Civilsamfund fokus på valgdeltagelse og spørger:

  • Kan man få valgdeltagelsen endnu højere op? Hvordan? Og hvem er de rette aktører til denne opgave?
  • Er det overhovedet vigtigt at øge valgdeltagelsen? Er en høj valgdeltagelse garant for demokratisk lighed og repræsentation?
  • Hvem er de 10 til 20 procent, der står uden for det demokratiske fællesskab, der der foregår på valgdagen? Tager de et aktivt fravalg, eller er der strukturelle barrierer, som hindrer dem? Hvad betyder det, at dén gruppe ikke bliver repræsenteret?

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten på Altinget Civilsamfund? Skriv til [email protected].

Når kandidater herefter går til valgmøder, så møder de ofte den samme demografiske gruppe af begejstrede eller frustrerede borgere. I takt med, at særligt den sidste gruppe vokser, melder flere sig ud af samtalen i de offentlige rum - i medierne og på nettet.

Her vokser polarisering, spin og hadtale. Borgerne trækker sig ikke alene fra den politiske debat, de mister også selvtillid til egen deltagelse og rammes af politikerlede.

Modsat oplever politikerne at miste tilliden til borgerne som konstruktive medudviklere af samfundet. Med andre ord: borgerlede.

En hollandsk undersøgelse fra 2011 viste at 87 procent af landets ledende politikere gav udtryk for, at de så sig selv som nytænkende, frihedselskende og internationalt orienterede. Mens 89 procent af dem mente, at deres vælgere var lige modsat.

Høj valgdeltagelse, men skæv repræsentation

Over 650.000 danskere deltog ikke ved seneste folketingsvalg. Hvis tallet fordelte sig demografisk og socioøkonomisk jævnt på tværs af landets 4,2 millioner vælgere, så var problemet til at overse.

Problemet er dog, at det særligt er landets unge, de laveste uddannelses- og indkomstgrupper samt danskere med anden etnisk baggrund, der er underrepræsenteret i valghandlingen og således også i de efterfølgende beslutningsrum.

Demokrati er noget, vi har designet. Det forpligter os til at re-designe vores demokratiske formater i takt med tiden

Johan Galster
Partner og demokratirådgiver, We Do Democracy

I Nordvest i København, hvor andelen af disse grupper er høj, stemte kun hver anden stemmeberettigede ved Tagensbo Skole ved seneste kommunalvalg.

Demokrati er noget, vi har designet. Det forpligter os til at re-designe vores demokratiske formater i takt med tiden, nye teknologier og den demografiske udvikling. Det er der gode eksempler på i udlandet.

I Nordmakedonien kæmper kommunalbestyrelser, som så mange andre i den vestlige verden, med en stor skævvridning i forhold til alder. For at gøre noget ved repræsentativiteten har man fra nationalt hold besluttet, at 50 procent af bestyrelsesmedlemmerne i fremtiden skal være under 30 år. På samme måde som vi forsøger os med kvoter for kvinder i bestyrelser.

Rådslagning styrker den politiske repræsentation

Den dominerende internationale retning indenfor demokratisk innovation er den deliberative bølge - som vi herhjemme kender som borgersamlinger og borgerting.

De nedsættes typisk imellem valgene for blandt andet at modvirke det repræsentative underskud i beslutningsprocesserne. Her udvælges medlemmerne ved lodtrækning ud fra demografiske og socioøkonomiske faktorer som; alder, køn, indkomst og bopæl.

Ved rådslagning og deliberation styrkes politikernes beslutningsgrundlag, når borgere med flere perspektiver og livssyn bringes i samspil med eksperter for at granske de store komplekse udfordringer eller konfliktfyldte udfordringer. Som kvinders ret til abort i Irland, klimaloven i Frankrig eller den videre udvikling af Lynetteholm herhjemme.

Problemet med repræsentation er et varmt valgtema i flere lande. Ved seneste parlamentsvalg i Tyskland gik fem partier i Forbundsdagen til valg på at indføre mere deliberativt demokrati. Flere ressourcer til at gennemføre borgersamlinger og borgerting indgik i det efterfølgende regeringsprogram.

Hvis man kigger ud i fremtidens vilde problemer som klima, sundhedssystem og velfærd, så kalder det på løsninger, hvor langt flere er med til at bidrage

Johan Galster
Partner og demokratirådgiver, We Do Democracy

Ligesom det første danske borgerting på klimaområdet udkom af den seneste regeringsdannelse, og at Københavns Borgerrepræsentation har sat borgersamlinger og borgerting på det seneste kommunalbudget.

Samfundets kollektive intelligens skal aktiveres

De deliberative processer oplever stadig større national- og international udbredelse, fordi borgersamlinger og borgerting svarer på nogle fundamentale udfordringer i måden, vi klassisk har tænkt demokratiske beslutningsprocesser og repræsentativ deltagelse.

De tider er forbi, hvor borgerne vil acceptere, at et lille valgrepræsentativt beslutningsorgan i lukkede rum, og uden brede samtaler, kan tage de store kollektive beslutninger på vegne af os alle sammen. Det gælder placering af vindmøller, anlægsprojekter, klimatilpasning og fremtidens velfærdsløsninger.

Når stadig færre oplever at være repræsenteret i de rum, der skal tage de kollektive beslutninger, og vi undlader at aktivere samfundets kollektive intelligens - så risikerer vi både at få svage løsninger og færre, der aktivt vil bidrage til implementering.

Hvis man kigger ud i fremtidens vilde problemer som klima, sundhedssystem og velfærd, så kalder det på løsninger, hvor langt flere er med til at bidrage med både nye løsningsidéer og en stærkere kollektiv handlekraft.

Derfor kommer langt flere delibererede løsninger, på baggrund af øget repræsentation, til at afgøre udformningen af vores fremtid, og forhåbentligt kan det bidrage til en fælles genforelskelse i demokratiets innovationskraft - i en version 2.0.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johan Galster

Demokratirådgiver og partner, We Do Democracy, stifter, Demokrati Garage, næstformand bestyrelsen, Østerbro Teater, bestyrelsesmedlem, Foreningen Demokrati Garage
cand.mag. i æstetik og kultur (Aarhus Uni. 1999)

0:000:00