Foreningen Stop Lynetteholm: Et borgerting fjerner ikke halvøens demokratiske underskud

Det er en fejl, at et nyt borgerting om Lynetteholm hører under By & Havn. Et borgerting bør referere direkte til de politisk ansvarlige, skriver Lone Johnsen og Marcello Morns i en replik til demokratirådgiver Johan Galster.

Borgertinget åbner et vindue for at drøfte fordele og ulemper ved Lynetteholm. Men det er meningsløst, når By & Havn samtidig bygger på livet løs i Øresund - med store konsekvenser for klima, natur og miljø, skriver Lone Johnsen og Marcello Morns. — Borgertinget åbner et vindue for at drøfte fordele og ulemper ved Lynetteholm. Men det er meningsløst, når By & Havn samtidig bygger på livet løs i Øresund - med store konsekvenser for klima, natur og miljø, skriver Lone Johnsen og Marcello Morns. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Lone Johnsen og Marcello Morns

Foreningen Byen for Borgerne - Stop Lynetteholm

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Foreningen Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm har været og er stærkt kritiske over for By & Havns ageren i forhold til Lynetteholmprojektet. Det gælder også By & Havns initiativ til at etablere et borgerting om Lynetteholm i samarbejde med konsulentvirksomheden We Do Democracy (WDD).

På rette tid og sted kan et borgerting være et godt middel til borgerinddragelse. Men efter at vi har haft en dialog med WDD og fået ideerne bag borgertinget udfoldet, er det desværre vores vurdering, at dette borgerting umuligt kan afhjælpe det demokratiske underskud i Lynetteholmprojektet.

Demokratisk katastrofe

Direktør Johan Galster, WDD, peger i et indlæg i Altinget 5. september på de udfordringer, politikerne står overfor: "De tider er forbi, hvor borgerne vil acceptere, at et lille valgrepræsentativt beslutningsorgan i lukkede rum, og uden brede samtaler, kan tage de store kollektive beslutninger på vegne af os alle sammen. Det gælder placering af vindmøller, anlægsprojekter, klimatilpasning og fremtidens velfærdsløsninger."

Temadebat

Hvad betyder valgdeltagelsen for vores demokrati?

Det næste folketingsvalg er efter alt at dømme lige på trapperne. I den forbindelse sætter Altinget Civilsamfund fokus på valgdeltagelse og spørger:

Kan man få valgdeltagelsen endnu højere op? Hvordan? Og hvem er de rette aktører til denne opgave?
Er det overhovedet vigtigt at øge valgdeltagelsen? Er en høj valgdeltagelse garant for demokratisk lighed og repræsentation?
Hvem er de 10 til 20 procent, der står uden for det demokratiske fællesskab, der der foregår på valgdagen? Tager de et aktivt fravalg, eller er der strukturelle barrierer, som hindrer dem? Hvad betyder det, at dén gruppe ikke bliver repræsenteret?
Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten på Altinget Civilsamfund? Skriv til [email protected]

Det er lige præcis det, der er sket med Lynetteholm. Projektet blev tilbage i 2018 vedtaget i en politisk kortslutning, hvor Københavns fremtid i løbet af kun to måneder blev beseglet af et flertal i Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation.

Det skete uden seriøs forberedelse, uden inddragelse af borgerne og uden at præsentere alternativer. I juni 2021 knap 2,5 år senere blev anlægsloven for Lynetteholm vedtaget uden en strategisk miljøvurdering af det samlede projekt. Umiddelbart derefter gik man i gang med at bygge København ud i Øresund.

Der er i dag en bred politisk erkendelse af, at hele processen omkring Lynetteholm er en demokratisk katastrofe. Faktisk går kritikken langt ind i forligskredsen – senest med SF's vaklen og en gryende uro i Venstre.

I april i år erkendte transportminister Trine Bramsen i et åbent samråd om Lynetteholm, at anlægsloven blev vedtaget for hurtigt. Også Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, har meddelt, at politikerne har undervurderet borgerdialogen, og at ”der er behov for en ny retning med fokus på tillid, inddragelse og dialog”.

Sophie Hæstorp Andersen har i samme moment erkendt, at også projektets økonomi bygger på sand. Det er ikke selvfinansierende, som tidligere transportminister Benny Engelbrecht ellers vedholdende insisterede på.

Men trods dette undviger de centrale beslutningstagere i Folketinget stadig det helt afgørende spørgsmål om Lynetteholm grundlæggende set er en god idé eller ej, og om alternativerne måske er langt bedre. Københavns omegn og Køge Bugt bliver der heller ikke lyttet til.

Læs også

Demokratirådgiver: Borgerinddragelse kan redde demokratiet

Debat

Fjerner ikke kløften mellem befolkningen og politikere

Nu lancerer By & Havn så, med WDD i spidsen, et borgerting, hvor de 66 deltagere fra november til juni næste år skal lytte, diskutere og finde ud af, hvordan de kan ”leve med forandringen”. WDD hævder, at de med deres metodiske tilgang sikrer, at borgertingets anbefalinger skabes i en uvildig proces. Desværre er der efter vores opfattelse tale om endnu et fejlgreb i den uskønne proces omkring Lynetteholm.

Der er en stor kløft mellem på den ene side en stadig mere skeptisk befolkning, der aldrig er blevet inddraget, og på den anden et politisk flertal, som bakker projektet op. Den kløft kan og skal dette borgerting ikke bygge bro over.

Der er et vindue åbent for at drøfte fordele og ulemper ved Lynetteholm. Men det er meningsløst, når By & Havn samtidig bygger på livet løs i Øresund
Lone Johnsen og Marcello Morns
Foreningen Byen for Borgerne - Stop Lynetteholm

Borgertinget kommer ganske enkelt for sent og har det forkerte indhold og organisation til, at det kan give projektet nogen form for politisk legitimitet. Ganske vist er der et vindue åbent for at drøfte fordele og ulemper ved Lynetteholm. Men det er meningsløst, når By & Havn samtidig bygger på livet løs i Øresund - med store konsekvenser for klima, natur og miljø.

Det tegner sig et billede af et borgerting, som bliver bedt om at tegne et uforpligtende og urealistisk tableau af forhåbninger og drømme til et projekt, som ligger 30 år fremme i tiden.

Lynetteholm befinder sig i en åbenbar politisk krise. Den kan kun håndteres i en åben dialog mellem befolkningen og politikerne, hvor hele projektets grundidé og alternativer bliver belyst. Borgertinget sætter ikke ”en ny retning med fokus på tillid, inddragelse og dialog”, men fortsætter i samme blindgyde som hidtil.

Det er også et fejlgreb at etablere et borgerting, der refererer til By & Havn. By & Havn er både developer på Lynetteholm og propagandamaskine for projektet. Virksomheden har intet folkeligt mandat, men kan officielt kun føre politisk vedtagne beslutninger ud i livet.

Alligevel skal borgertinget referere til By & Havn, som ikke kan agere på anbefalingerne, men tygge på dem i to måneder, før de præsenteres for politikerne. Vi mener, at et borgerting bør referere direkte til de politisk ansvarlige i Borgerrepræsentationen og i Folketinget. Det var tilfældet med borgertinget om klimaloven.

Nu er borgertinget sat i søen gennem kontakt til mange tusinde borgere. Selvom WDD har fået et rummeligt budget, står vi tilbage med en undren over, hvorfor WDD som professionel konsulentvirksomhed mener, at man under de givne omstændigheder forsvarligt kan håndtere en opgave, som efter vores opfattelse er umulig.

LÆS OGSÅ: Sophie Hæstorp Andersen: En ny retning for Lynetteholm skal skubbe til den grønne omstilling

Politik har aldrig været vigtigere