Kronik

Sophie Hæstorp Andersen: En ny retning for Lynetteholm skal skubbe til den grønne omstilling

Når Københavns centrale udfordringer skal overkommes, er Lynetteholm et godt svar. Men der er behov for en ny retning med fokus på tillid, inddragelse og dialog, skriver Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S).

Der er brug for at se stormflodssikring og trafikudvikling i et større perspektiv, når vi kigger på den samlede planlægning af Lynetteholm, skriver Sophie Hæstorp Andersen (S).
Der er brug for at se stormflodssikring og trafikudvikling i et større perspektiv, når vi kigger på den samlede planlægning af Lynetteholm, skriver Sophie Hæstorp Andersen (S).Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Sophie Hæstorp Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I starten af denne måned har anlægsloven for Lynetteholm sin etårs fødselsdag. Det er en oplagt anledning til at gøre status på projektet. Sjældent har en etårig larmet meget! 

Jeg har brugt de seneste måneder siden min tiltrædelse på at lytte og dykke ned i projektet. Herfra har jeg gjort mig nogle tanker om, hvad der bør ske fremadrettet. Min diagnose er, at den grundlæggende tanke bag projektet er god. København skal stormflodssikres, og det eneste, der i dag stiger hurtigere end vandet i havet, er boligpriserne i byen.

Jeg ønsker et mere lige København, ikke et nyt London eller New York, hvor ingen almindelige mennesker har råd til at bo. Derfor giver det god mening at tænke stormflodssikringen sammen med byudvikling.  

Men selvom grundideen er god, er vi nødt til at sætte en ny retning og gribe tingene anderledes an. Projektet har potentiale til at blive rigtig godt for København og hovedstadsområdet som helhed. Men hvis det skal lykkes, er der brug for at lægge meget mere vægt på dialog og inddragelse samt give bedre tid til at drøfte de principielle spørgsmål undervejs.  

Intet er givet på forhånd

Jeg tror, at vi alle kan huske pressemødet, hvor Lynetteholm blev offentliggjort. Projektet kom som en overraskelse for mange.

En god bydel bliver ikke til på et tegnebræt, men i mødet mellem tusindvis forskellige ideer og visioner. Det er sådan København bliver en levende og grøn by.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Overborgmester, Københavns Kommune

Det var forfriskende, at man tog fat om nogle af hovedstadens langsigtede udfordringer. Og det var visionært, at man lagde en samlet løsning frem – og endda på tværs af partier og i samarbejde mellem kommune og stat.

Men man præsenterede nok løsningerne inden, at de akutte udfordringer med stormflodssikring og plads til overskudsjord fra byggeri var drøftet helt igennem i den brede offentlighed.

Stormflodssikring er noget, som mange nok ved, der er brug for – men det er også noget, der bliver taget for givet bliver løst. Og det er nok de færreste uden for Nordhavn, der ved, at vi i dag mangler plads til overskudsjord i København.  

Det har bidraget til en misforståelse om, at alt i projektet er givet på forhånd. Det er det ikke. Når vi de næste år skal til at tale om byudvikling, metro og vej til Lynetteholm, vil jeg en grundlæggende anden tilgang.

Vi skaber ikke en levende by på tegnebrættet

En god bydel bliver ikke til på et tegnebræt, men i mødet mellem tusindvis forskellige ideer og visioner. Det er sådan København bliver en levende og grøn by. Der skal være tid til at tale forslag igennem. Og man skal give plads til at gribe nogle af de ideer, der opstår undervejs.

Hele debatten om kystlandskabet på holmen og klapningen ved Køge Bugt viser, at nogle gange vil man en løsning, der er dyrere, fordi den simpelthen er bedre samlet set.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Overborgmester, Københavns Kommune

Jeg er ikke naiv og tror, at alle kan blive enige med alle. Ikke desto mindre tror jeg på, at det i sidste ende giver de bedste løsninger, hvis vi giver os bedre tid, giver plads til dialog og sikrer mere gennemsigtighed over, hvordan vi når frem til de enkelte beslutninger. Det gælder myndigheder, og det gælder os politikere på såvel Christiansborg som på Københavns Rådhus. 

Transportministeriet arbejder lige nu på en strategisk miljøvurdering af infrastruktur og byudvikling.

Undersøgelsen gennemgår hele projektet i et samlet samfundsperspektiv og giver det bedst mulige faglige bud på påvirkningerne i forhold til klima, bosætning, miljø, trafik, boligpriser, arkitektur og meget mere. Det er en god anledning til at gå projektet igennem og se, hvad man kan gøre bedre. 

Derfor bør vi også give ekstra god tid til høringsperioden. Så vi netop har tid til at skabe en bred offentlig debat om projektet, som så mange har efterspurgt.

Fra kinderæg til sammenhængende planlægning 

Mit andet forslag til forbedring handler om det såkaldte kinderæg. Lynetteholm blev lanceret som et projekt, hvor det hele skulle gå op med sig selv. Jordtransport skulle dække byggeriet af holmen og stormflodssikringen. Salg af boliger skulle finansiere metro og Østlig Ringvej.

Det kan lyde smart, for så er alt jo gratis. Men det giver en dårlig incitamentsstruktur. De løsninger, som er gode for kinderægget, er ikke nødvendigvis gode for resten af byen.

Det er vigtigt for mig, at vi har et regionalt perspektiv i vores planlægning. At vi tænker og agerer mere fælles.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Overborgmester, Københavns Kommune

Hele debatten om kystlandskabet på holmen og klapningen ved Køge Bugt viser, at nogle gange vil man en løsning, der er dyrere, fordi den simpelthen er bedre samlet set. 

Når vi efter sommerferien skal tale metroforbindelser, skal vi jo ikke kun se på, hvad der er det bedste for Lynetteholm – en bydel, som ikke eksisterer i dag. Vi skal da se på, hvor det største behov er nu. Og dernæst tænke et fornuftigt og fremtidssikret perspektiv til Refshaleøen og Lynetteholm ind. 

Det samme gælder for Østlig Ringvej. Hele formålet med vejen er jo at trække mest muligt trafik ud af København. Det opnår vi kun, hvis vi tænker vejen ind i en samlet trafikplanlægning i hovedstaden, hvor vi også tør se på andre redskaber også. Og hvor vi gør det i et tæt samspil med kommunerne i omegnen. 

Det samme gælder også for selve stormflodssikringen. Lynetteholm er et godt første skridt. Men det haster med at få lavet en samlet plan for sikring af hele hovedstaden mod nord og syd.

Læs også

København skal tage skraldet selv

Misforstå mig ikke, byudvikling på Lynetteholm og i Østhavnen skal bidrage betydeligt til finansieringen af infrastrukturen. Ligesom holmen udgør en del af stormflodssikringen. Men hvis man har en snæver "kinderæg"-tilgang, bliver løsningerne dårlige.

Derfor skal vi se de enkelte dele – trafik, stormflod og bosætning – som delløsninger i et større perspektiv. Og den planlægning skal vi have god tid til at drøfte med hinanden samtidig med, at vi skal invitere kommunerne omkring København med ind i drøftelserne. 

Jeg var regionsrådsformand, før jeg blev overborgmester. Det perspektiv præger selvfølgelig min tilgang til arbejdet. Det er vigtigt for mig, at vi har et regionalt perspektiv i vores planlægning. At vi tænker og agerer mere fælles. Og at København er en god nabo over for kommunerne omkring os og over for svenskerne på den anden side af sundet. 

Lynetteholm har en størrelse, hvor selv små påvirkninger kan blive store over tid. Metoder, der kan virke ligetil ved andre projekter, kommer op i en skala, hvor vi skal være ekstra opmærksomme.

Nu har vi fundet en alternativ løsning for klapningen, hvor København selv tager skraldet og indbygger havbunden i selve holmen. Det, håber jeg, kan vise en vej frem for de mange andre store projekter i Danmark og Sverige.  

Isbryder for grøn omstilling

På samme måde har Lynetteholm en størrelse, hvor det er oplagt at bruge det som en drivkraft i den grønne omstilling. Vi ved, at der er meget overskudsjord fra byggeri, der skal transporteres til deponi. Kan vi gøre noget for, at projektet skubber til den grønne omstilling af transportsektoren

Vi ved, at der skal bruges mange materialer til anlægget af selve stormflodssikringen. Det skal gøres, så vi bruger mindst muligt stål og jern og flere bæredygtige materialer. Og erfaringerne skal kunne bruges af de mange andre byer, der skal stormflodssikre.

Vi ved, at vi skal lave et kæmpe stendige ud mod Øresund. Kan vi gøre noget for, at det bidrager til biodiversiteten i havet?

Det kræver, at vi tænker det ind i en sammenhængende planlægning.   

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Overborgmester, Københavns Kommune

Vi ved, at der skal bygges mange nye boliger. Kan vi bruge det til at skubbe på en omstilling af byggesektoren og give bedre rammer for spændende arkitektur? 

Og når der skal bygges metro og en Østlig Ringvej: Kan vi gøre det på en mere bæredygtig måde, der belaster klimaet mindre? 

Svaret er det samme på alle spørgsmål: Ja, vi ikke bare kan gøre noget for, at Lynetteholm bliver en drivkraft i den grønne omstilling. Det skal simpelthen være et krav. 

Det er eksempler på, hvad vi sammen kan bruge projektet til, hvis vi griber det rigtigt an. Men det kræver, at vi tænker det ind i en sammenhængende planlægning. 

Høringen af den strategiske miljøvurdering venter om hjørnet. Jeg håber, at rigtig mange vil bidrage med faglige input og gode ideer. Der skal være tid til det hele og til at lytte til alle synspunkter.  

Det skylder vi hinanden. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00