Mjølnerparken-formænd: Brug for dialog og demokrati

DEBAT: Særlove, straf og negativ særbehandling løser ikke problemerne i de såkalde ghettoer. Det gør dialog og en socialindsats, og det bør vi gå sammen om at forklare politikerne, skriver Muhammad Aslam og Janni Mislted.

Af Muhammad Aslam og Janni Milsted
Hhv. Formand og næstformand i den beboervalgte afdelingsbestyrelse i Mjølnerparken

Der var tider, hvor vores demokratiske værdier og anstændighed blev efterspurgt i hele verden. Der var tider, hvor vi med stolthed kunne sige, hvis blev vi spurgt, hvor vi kom fra.

I dag må man overveje, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at sige, at man kommer fra Danmark. De kronjuveler, som vores samfund er bygget op omkring, er LIGHED FOR LOVEN; så det er lige meget, hvor i landet man bor, eller hvem man er.

Det er disse retsprincipper, som vores politikere nu er i gang med at nedbryde. Kampen om at vinde det næste folketingsvalg er i fuld gang, desværre ikke på saglige argumenter. Ifølge professor Hans Skifter Andersen bygger ghettokampen på falske påstande, da man ikke bliver mere arbejdsløs af at bo i de udsatte boligområder, og man bliver heller ikke rig af at bo på Strandvejen.

Glem ikke, hvordan 2. Verdenskrig startede. Dengang gjorde man også en bestemt minoritetsgruppe til syndebuk for alt. Lad os erindre tilbage og se, hvor galt det gik. Alle, der prøvede at tale til fornuft, blev undertrykt, og det samme sker i dag i dagens Danmark. 

Særlove, mere straf, mere negativ særbehandling og mere haderetorik er regeringens svar til de tusinder af borgere, som bor i den almene boligsektor i Danmark.

Tænk, hvis regeringen bare i stedet var kommet til Mjølnerparken 1. marts for at tale med beboerne og høre deres synspunkter om at bo i det, som regeringen har udråbt som en ”ghetto”.

Tænk, hvis regeringen bare i stedet havde valgt dialogens vej og talt med dem, som har ”skoene på”.

Tænk, hvis regeringen bare fjernede deres politiske skyklapper og lyttede til både beboerne og alle de mange, som både fagligt og faktuelt har viden om de faktiske tilstande og har mange gode forslag til at løse problemerne.

Så havde det måske været muligt at trænge ind til kernen af problemerne og finde bæredygtige løsninger.

Vi er hverken døve eller blinde for, at der er problemer, som skal løses.

Tag ikke fejl, vi prøver at løse problemerne
Det er ganske få unge, som bedriver kriminalitet, hvilket vi bestemt ikke synes om. Men vi har også synspunkter på, at der for de fleste er veje ud af denne kriminalitet, hvis både vi og det øvrige samfund gør os anstrengelser for det.

Der er familier, som ikke er velfungerende, og som har betydelige sociale, sproglige og økonomiske problemer. Deres problemer løses ikke ved at smide dem ud af Mjølnerparken, men i stedet gennem en massiv indsats for at løse problemerne.

Der er flere etniske minoriteter i Mjølnerparken. De har deres fællesskaber, deres netværk og deres venner, som er vigtige for dem og er måske selve betingelsen for, at de er i stand til at fungere – også selvom vi kunne ønske, at disse minoriteter var mere aktive i det fællesskab, som vi også har i Mjølnerparken.

Tag ikke fejl: Vi er glade for at bo i Mjølnerparken, og vi fastholder stædigt, at vi på mange måder er velfungerende og gør os store anstrengelser for at løse problemerne.

Og glem så ikke, at vi i Mjølnerparken har en nogenlunde anstændig husleje, som er til at betale for folk med en beskeden indkomst.

Sådan er det bestemt ikke alle steder.

Dialog er vejen frem
Vi ser med bekymring på, at der foretages nedskæringer og forringelser af de unges uddannelser.

Det forekommer helt uforståeligt, at det forudses, at der frem til 2025 kommer til at mangle mellem 70.000 og 80.000 faglærte arbejdere, mens man samtidig foretager massive besparelser på erhvervsskolerne.

Det bliver ikke bedre af, at mange virksomheder lukker deres døre for de unge, som mangler en praktikplads. Særligt svært er det for dem, som ikke har et danskklingende navn

Der er tværtimod brug for, at flere unge får en uddannelse og at både kommuner, regioner og folketing forstår deres ansvar i denne sag.

Det er ikke nok at tale om de unge og kriminalitet. Vejen ud af det uføre er at give de unge et tilbud om et bedre liv og en bedre fremtid.

Og så til slut: Måske er tiden inde til, at beboerne i den almene boligsektor selv giver et samlet svar på, hvorledes vi finder holdbare løsninger på problemerne.

Hvis det var op til os beboere, ville vi nok bruge dialogen som den mest farbare vej og støtte os til dem, som har en saglig og faktuel viden om den almene boligsektor og ikke bare er optaget af at forberede sit eget genvalg.

Det er vigtigt, at afdelingsdemokratiet, dermed beboerne, respekteres på lighed med alle andre borgere i det ganske land. Og der er brug for, at alle i Danmark ikke blot ser på, mens demokratiet og retssamfundet smuldrer. Der er brug for, at der siges fra.

Forrige artikel Friluftsrådet: Grønne frivillige er også guld værd, Mercado Friluftsrådet: Grønne frivillige er også guld værd, Mercado Næste artikel Dansk Erhverv: Civilsamfundsstrategien skal ikke blive ved snak Dansk Erhverv: Civilsamfundsstrategien skal ikke blive ved snak
I Vallensbæk er frivillighed en del af folkeskolens pensum

I Vallensbæk er frivillighed en del af folkeskolens pensum

REPORTAGE: I Vallensbæk Kommune lærer eleverne ikke kun dansk, engelsk og matematik i skolen, men også om frivillighed. I ’Frivillighed på Skoleskemaet’ skal kommunens ottendeklasser løse et problem med frivillighed, og fredag den 13. september blev den bedste løsning kåret af borgmesteren.