Ny temadebat: Bliver slutbrugerne inddraget for meget eller for lidt i det politiske arbejde?

Er det forsvarligt at trække slutbrugeren ind i det politiske rum, eller nærmere forsvarligt ikke at gøre det? Hvad betyder det, når man gør slutbrugere til ’eksperter i deres eget liv’? Det sætter Altinget Civilsamfund til debat de kommende uger. 

Psykiatriaftalen er blandt mange eksempler på store politiske indsatser, hvor brugerinddragelse er relevant. Altinget Civilsamfund sætter nu til debat, hvor organisationer og politikere bør lægge snittet, når de inddrager slutbrugerne i deres arbejde. 
Psykiatriaftalen er blandt mange eksempler på store politiske indsatser, hvor brugerinddragelse er relevant. Altinget Civilsamfund sætter nu til debat, hvor organisationer og politikere bør lægge snittet, når de inddrager slutbrugerne i deres arbejde. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Katja Gregers Brock

Hver dag arbejder politikere og civilsamfund med indsatser, der skal adressere udfordringer blandt udsatte voksne og børn.

Hjemløsereformen, psykiatriaftalen og handlingsplanen mod partnervold er blandt mange eksempler på store politiske indsatser, hvor brugerinddragelse er relevant. Brugernes stemme kan give indsatsen legitimitet og en forståelse af, at politikken løser et konkret problem for brugerne med de rigtige midler.

Civilsamfundsorganisationer, der taler på vegne af en særlig målgruppe, giver ofte slutbrugerne en stemme i det politiske arbejde ved hjælp af casehistorier, data om målgruppen eller statistikker.









0:000:00