Rådet for Etniske Minoriteter: Ghettoerne skal løftes, ikke straffes

DEBAT: Regeringen ønsker at straffe sig til bedre integration. Man bør i stedet løfte ”ghettoerne” og på den måde integrere beboerne. Her spiller civilsamfundet en central og bærende rolle, skriver Yasar Cakmak.

Af Yasar Cakmak
Formand, Rådet for Etniske Minoriteter

I statsministerens nytårstale - med hovedfokus på ”ghettoer” og ”parallelsamfund” - gav Lars Løkke Rasmussen nydanskere og hele debatten om integration endnu et nyrestød.

Med regeringens nye udspil om bekæmpelse af parallelsamfund indebærende 'fordobling af strafferammen for forbrydelser begået i bestemte boligområder og mulighed for nedskæring af kontanthjælp med videre' er der igen skruet op for en hårdere kurs med en tro på, at vi kan straffe os til en bedre integration.

Det er symbolpolitik af værste skuffe, som i bedste fald signalerer politisk handekraft - og i værste fald er med til at forværre problemerne.

Hvis politikerne virkelig ønsker at forbedre vilkårene i de udsatte boligområder, skal der andre mere langsigtede løsninger på banen med fokus på en langt bedre udnyttelse af civilsamfundets kræfter.

De skal løftes, ikke straffes
Politikerne skal have modet til det lange seje træk, hvor man får taget fat om problemerne ved roden. De fleste af beboerne ville ikke bo i disse områder, hvis de havde et alternativ. Men de mangler sociale og økonomiske ressourcer, relationer og netværk til at flytte væk.

Beboerne skal derfor løftes via brede indsatser, der har fokus på både sprog, uddannelse og bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kvaliteten og fagligheden skal løftes i daginstitutioner og folkeskoler – blandt andet ved at sikre, at pædagoger og lærere har de nødvendige kompetencer til at tackle de unge. Desuden skal de unge tilbydes flere og bedre alternativer til at hænge ud på gaden, når de har fri.

Endelig skal forældrene i højere grad hjælpes i gang på arbejdsmarkedet, så de kan optræde som positive forbilleder for deres børn. Målet skal være blandede daginstitutioner, skoler og boligområder, der afspejler befolkningssammensætningen i resten af samfundet.

Små lokalt forankrede civilsamfundsaktører
En helt oplagt spiller til at styrke de nævnte områder er et øget og bedre brug af civilsamfundet. Selvom der i de senere år er afsat flere ressourcer til civilsamfundet, er der stadig plads til forbedringer og styrkelse af indsatsen.

Integrationsområdet er en kæmpe industri, og svaret er ikke altid at tilføje flere ressourcer, men i ligeså høj grad at bruge dem på den rigtige måde. Ressourcerne skal blandt andet i højere grad kanaliseres ud til de små lokalt forankrede civilsamfundsaktører.

Her tænkes for eksempel på medborgercentre, lokale sports- og kulturklubber samt væresteder af forskellig art. Det skal undgås, at de store professionaliserede organisationer løber med alle midlerne. At få de små aktører mere i spil kan give en større mangfoldighed i udbuddet af tilbud, som derved kan ramme en bredere målgruppe.

Den typiske målgruppe er - i dag - de unge kriminelle. De har et stort politisk og mediemæssigt fokus, men de udgør i realiteten en lille gruppe af den samlede mængde af nydanskere, der kunne have gavn af en håndsrækning til at falde bedre til i det danske samfund.

For eksempel den indadvendte og stille dreng, der sidder for meget derhjemme og spiller computer, eller den forholdsvis store andel af kvinder med anden etnisk baggrund, som befinder sig i en situation langt fra arbejdsmarkedet.

Forskellen mellem de små og store professionelle civile aktører er endvidere, at de små ofte er dybere forankret i det lokale liv med et særligt kendskab til beboerne og deres aktuelle behov. Og at de nogle gange med få midler kan gøre en stor forskel.

Et oplagt eksempel på dette er ”Integrationshuset Kringlebakken”, som gør en stor indsats for at hjælpe etniske minoritetskvinder tættere på arbejdsmarkedet. De har blandt andet oprettet en ”integrationsvuggestue”, hvor børnene bliver passet samtidig med, at mødrene får undervisning i eksempelvis dansk.

Resultater viser, at 77 procent af de børn, der har været i integrationsvuggestuen, kommer videre i almindelige daginstitutioner. Samtidig kommer 59 procent af kvinderne fra deres kursusgrupper videre på sprogskole, videregående uddannelse eller i beskæftigelse. Det er noget, der rykker!

Forebyggelse fremfor brandslukning
Der burde i øvrigt skabes en større fleksibilitet i den måde, midlerne stilles til rådighed på for civilsamfundet. Der er for lidt plads til nytænkning og kreativitet, da de fleste midler er øremærkede bestemte initiativer allerede, inden de forlader Christianborg.

Et andet problem er den tidsbegrænsning, som tilførslen af midlerne ofte er underlagt. Det betyder, at ellers frugtbare projekter uddør, når de endelig er kommet godt i gang - til stor frustration og ærgrelse for både brugerne og igangsætterne. 

Og for at vende tilbage til det brede perspektiv. – Rent samfundsøkonomisk vil det på den lange bane være langt mere omkostningseffektivt at investere i forebyggelse fremfor brandslukning og afstraffelse, som regeringen lægger op til i deres ”ghettoudspil”.

Vi skaber ikke bedre integration i de udsatte boligområder eller samfundet generelt ved at tilsidesætte og underminere de retsstatsprincipper og kerneværdier, som det danske samfund bygger på.

Ønsket om den hårdere kurs er mere et udtryk for desperation og signalpolitik end et ærligt og reelt bud på at løse de udfordringer, der eksisterer i disse områder. Vi kunne starte med en lidt mere inkluderende og nuanceret tone i integrationsdebatten.

Forrige artikel Boligdirektør: Beboerdemokratiet er en overset medspiller i ghettodebatten Boligdirektør: Beboerdemokratiet er en overset medspiller i ghettodebatten Næste artikel LivaRehab: Sugardating siger mere om samfundets moral end de unges LivaRehab: Sugardating siger mere om samfundets moral end de unges
Ny Carlsbergfondet giver 20 millioner til kunstvidenskaben

Ny Carlsbergfondet giver 20 millioner til kunstvidenskaben

BEVILLING: Ny Carlsbergfondets Forskningsinitiativ skal styrke den kunstvidenskabelige forskning i landet og skabe øget samarbejde mellem museer og universiteter. 13 forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra initiativet.