Regler om hvidvask koster foreninger dyrt: Venstre foreslår bagatelgrænse

KONTROL: Venstre vil se på, om der kan indføres en bagatelgrænse, så foreninger ikke rammes af høje bankgebyrer grundet hvidvasklovgivning. Der arbejdes på det, men der er nødt til at være kontrol, lyder det fra bankerne.

Stén Knuth (V) vil gerne se på, om der kan laves en bagatelgrænse, så foreninger med en lille økonomi ikke skal gennem omfattende hvidvaskkontrol.
Stén Knuth (V) vil gerne se på, om der kan laves en bagatelgrænse, så foreninger med en lille økonomi ikke skal gennem omfattende hvidvaskkontrol.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Simon Engell Kjøller

Kampen mod hvidvask koster dyrt i Foreningsdanmark. For regningen for bankernes kontrol med, om sorte penge vaskes hvide, er en væsentlig kilde til stigende gebyrer, der belaster foreningernes økonomi tungt.  

Derfor bør små foreninger med begrænset økonomi fritages for kontrolkrav. Det mener Venstres idrætsordfører, Stén Knuth.  

”For en lille skakklub er det svært at forstå, hvorfor man skal betale 1.000 kroner for at have en bankkonto med 5.000 kroner på. Derfor skal vi se på, om det giver mening med en bagatelgrænse for foreninger med få transaktioner,” siger han. 

Altinget beskrev i sidste uge, hvordan bankernes gebyrer på foreningskonti følger en opadgående kurve. Og ifølge Marlene Nørgaard Carolus, der er direktør hos Mybanker, skyldes det ikke mindst, at bankerne er pålagt at kontrollere, om indtægter fra kriminalitet forvandles til gangbar mønt.  

”Hvidvask er det, som alle banker er allermest opmærksomme på lige nu, og det tager meget administrativ tid, og der er ingen penge i det. Det er det samme arbejde, om du kommer med tre millioner og er en supergod kunde, eller du er en lille forening,” siger hun. 

Siden 2017 har pengeinstitutterne skullet indhente oplysninger om kundens identitet, viden om formålet med forretningsforbindelsen og omfanget, ligesom der skal foregå løbende overvågning af kundeforholdet og kundens transaktioner. 

Og intentionen med lovgivningen er rigtig, mener Marlene Nørgaard Carolus.  

“Vi skal til bunds med hvidvask og sikre, at danske banker ikke udbyttes af kriminelle bagmænd. Men det gør også, at helt almindelige svømmeforeninger, spejdere og badmintonklubber bliver ramt,” siger hun.  

Opmærksomheden skal være stor
Hos Finans Danmark bekræfter juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen, at indsatsen mod hvidvask fylder meget hos bankerne.  

“Vi sætter et stort system op og monitorerer det hele, men vi kunne godt tænke os at skære det til, og det arbejder vi på i den finansielle sektor,” siger han. 

Kjeld Gosvig-Jensen har dog svært ved at se, hvordan man helt kan tage de små foreninger ud af kontrol-ligningen, som Venstre foreslår.  

”Vores medlemmer vil for alt i verden ikke genere deres kunder, og vi forsøger at koncentrere kræfterne, så vi bliver så effektive som muligt, men vi vil altid være nødsaget til at monitorere, for det er ikke til at vide, hvem der sniger sig under radaren,” siger Kjeld Gosvig-Jensen. 

Han fortæller, at et pengeinstitut for et par år siden blev opmærksom på en lille forening, som var med til at finansiere en terrororganisation i Syrien.  

”Og det var små beløb - overførsler af 100 kroner, som blev sendt afsted løbende. Hvis det bare var store summer, som flyttede sig, men det var det ikke. Derfor skal opmærksomheden være stor,” siger Kjeld Gosvig-Jensen. 

Pas på den trojanske hest
Stén Knuth mener, at det må være muligt for bankerne at opsætte systemer, der finder mistænkelige overførsler, så lødige danske foreninger ikke rammes. 

”Dem, der gerne vil snyde, de snyder. Men man må kunne sætte nogle systemer op, der kan imødekomme de her ting. Vi bliver nødt til at udfordre det, for det er svært at forklare de frivillige det, som det er nu,” siger han.

Stén Knuth håber, at et flertal i Folketinget vil være med til at kigge på reglerne, og fortæller at han og kulturordfører Kim Valentin vil udarbejde et beslutningsforslag.

"Vi håber der er opbakning til at undersøge muligheden for at dispensere og lave en beløbsgrænse. Jeg ved ikke hvor ministeren står, men der var mange fine toner om vores foreningsoplæg i forsommeren," siger han.

Oplægget består af 14 initiativer, der blandt andet skal begrænse bureaukratiet over for foreningslivet. 

Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen, hilser Stén Knuths tanker om at lette byrderne for foreningerne velkommen, men han mener, at man skal passe på, at foreningerne ikke ender med at blive misbrugt. 

”Hvis man kan lave nogle bagatelgrænser og finde en formel, der hænger sammen, som bankerne også kan se en mening med, så er det en god idé,” siger Mads Roke og fortsætter: 

”Men man skal være opmærksom på, at den civile sektor ikke bliver en trojansk hest for hvidvaskning.”

Læs også

Dokumentation

Hvidvaskloven fra 2017 stiller øgede krav til bankerne

Med vedtagelsen af "lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme" – populært kaldet hvidvaskloven – i 2017 er pengeinstitutter blevet underlagt krav om at indhente flere oplysninger om deres kunder og om kundernes transaktioner.

For fysiske kunder skal der blandt andet indhentes oplysninger om identitet (navn, adresse og CPR-nr. eller lignende), og der skal desuden indhentes viden om formålet med forretningsforbindelsen og dens omfang samt ske en løbende overvågning af kundeforholdet og kundens transaktioner.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kjeld Gosvig-Jensen

Juridisk direktør, Finans Danmark
cand.jur.

Mads Roke Clausen

Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud, bestyrelsesmedlem, Bikubenfonden og Liljeborgfonden
cand.scient.adm. (RUC 1997), Diploma in Organisational Leadership (University of Oxford 2017)

Marlene Nørgaard Carolus

Bestyrelsesmedlem, Formus, Boels Fonden, SYZ Financiere & Banque, bestyrelsesforkvinde, ScanBee, direktør, JBR Holding, ABR Holding
FSA Diploma (London Business School 1995), Executive MBA (CBS 2012)

0:000:00