Sådan får du hjælp, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø

Oplever du stress, mobning eller lignende på din arbejdsplads? Så kan du hente hjælp hos Arbejdstilsynet. Læs her, hvordan du gør.

Lider din arbejdsplads af dårligt arbejdsmiljø? Det skal du ikke finde dig i, mener Arbejdstilsynet. 

Knapt en tredjedel af danske ngo'er gennemfører ikke den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV), hvis formål ellers er at sikre trivsel på arbejdspladsen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Altinget.

Arbejdstilsynet kontrollerer arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked. Og det er dem, som kan hjælpe dig til at gå gladere på arbejde.

Tilsynet anbefaler altid, at du først drøfter mulige arbejdsmiljøproblemer internt, men det kan for nogen føles meget grænseoverskridende. Det er her, at klagemuligheden hos Arbejdstilsynet bliver relevant. Du kan nemlig klage til tilsynet, hvis du oplever problemer, der påvirker arbejdsmiljøet væsentligt – og det kan du også gøre anonymt.

Mulighed for fuld fortrolighed
Det kan af gode grunde være nervepirrende at igangsætte en klageproces, men Arbejdstilsynet forsikrer, at du uagtet om du klager anonymt eller ej, altid vil blive behandlet anonymt i forbindelse med muligt tilsynsbesøg og den videre sagsbehandling.

Det fremgår sort på hvidt i arbejdsmiljøloven, at du er sikret anonymitet, når du klager til Arbejdstilsynet, også selvom du fortæller tilsynet, hvem du er, og hvor du arbejder.

“Vi fortæller aldrig nogensinde, at vi kommer på baggrund af en klage. Vi går heller ikke direkte hen og kigger på afdeling C på anden sal, hvis det er der, klageren arbejder. Vores tilsynsførende er meget trænede, og vi tør love fuld anonymitet,” pointerer Anette Lerche, kontorchef i Arbejdstilsynet.

Det kan være til din fordel, hvis du deler alle relevante oplysninger i klageprocessen, da Arbejdstilsynet udelukkende bruger dine informationer til at reagere på klagen.

“Vi sætter pris på, at folk giver deres navn eller telefonnummer, fordi der kan være noget i klagen, som vi ikke kan forstå. Og eftersom vi ikke kan tale om den, når vi kommer ud på virksomheden, så sker det nogle gange, at vi har brug for at få nogle ting præciseret,” forklarer Anette Lerche og understreger, at alle henvendelser behandles fortroligt.

Måder du kan klage på
“Vi har forskellige klagemuligheder beskrevet på vores hjemmeside. Man kan ringe til os eller udfylde en særlig formular, man kan også vælge at være så anonym, at man ikke engang angiver sit navn, hverken i telefonen eller på klage-blanketten,” påpeger Anette Lerche.

Du kan altså vælge at indbringe en klage via at@at.dk, 70 12 12 88 (tast 3) eller udfylde deres onlineformular.

Inden du beslutter dig for at klage, er det dog vigtigt, at du har følgende oplysninger klar:

  • Virksomhedens navn, adresse og afdeling (så Arbejdstilsynet kan finde arbejdsstedet og problemet ved et eventuelt tilsyn)
  • De arbejdsmiljømæssige problemer
  • Antal personer omfattet af problemet?
  • Hvornår opstod problemet, og hvor længe forventes det at være der?  
  • Har virksomheden en arbejdsmiljøorganisation og har den været involveret?
  • Dit navn og telefonnummer, hvis Arbejdstilsynet får brug for yderligere oplysninger (behandles fortroligt)

Fokus på mobning og seksuel chikane
Hvis du bliver udsat for mobning eller seksuel chikane på arbejdspladsen, så findes der en særlig klageformular, du kan tilgå. Du kan også ringe til Arbejdstilsynets hotline, hvis du, en af dine kollegaer, en ven eller et familiemedlem bliver mobbet eller udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads. Hotlinen er til generelle råd og vejledning til blandt andet klageprocessen.

Tilsynsbesøg er ikke garanteret
Hvis du beslutter dig for at klage til Arbejdstilsynet, skal du være opmærksom på, at det ikke automatisk medfører et tilsynsbesøg. Det afhænger nemlig af en konkret vurdering ved hver enkelt henvendelse. Vurderes det, at der er tale om akut fare, vil de som udgangspunkt altid komme på besøg. Du modtager ikke nærmere besked om, hvorvidt din klage medfører et tilsynsbesøg eller ej.

Læs mere om arbejdsmiljø i Altingets guide eller på arbejdstilsynets hjemmeside.

Forrige artikel STOR GUIDE: Sådan laver du en arbejdspladsvurdering STOR GUIDE: Sådan laver du en arbejdspladsvurdering Næste artikel Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret Arbejdsmiljø: Få styr på ansvaret
Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Mino Danmark: Krisen modnede os

Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.