STOR GUIDE: Sådan laver du en arbejdspladsvurdering

En stikprøve på 200 civilsamfundsorganisationer foretaget af Altinget viser, at knap en tredjedel af de adspurgte bryder loven ved ikke at lave en arbejdspladsvurdering (APV). Her kommer fem trin til, hvordan I laver en APV.  

Fælles for alle danske civilsamfundsorganisationer er, at de alle på den ene eller anden måde arbejder med et almennyttigt formål til gavn for den bredere befolkning.

I Altingets undersøgelse af arbejdsmiljøet i danske civilsamfundsorganisationer fortæller en stor andel, at blandt andet travlhed i hverdagen samt uvished om kravene i arbejdsmiljøloven er blandt årsagerne til, at de ikke har lavet den lovpligtige APV.

Alle organisationer skal lave en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), også hvis der kun er én enkelt ansat. En APV er et vigtigt værktøj, der hjælper med at identificere mulige mentale og fysiske problemstillinger i jeres arbejdsmiljø, og som dermed gør det muligt at målrette en handleplan fra ledelsen. Et godt og sundt arbejdsmiljø har en lang række fordele såsom større arbejdsglæde, højere motivation, produktivitet, mindre sygefravær og færre udskiftninger blandt de ansatte.

En lang række hjælpemidler eksisterer allerede frit tilgængeligt fra blandt andet Arbejdstilsynet og Videnscenter for Arbejdsmiljø.  

1. Stop op, og spot mulige problemer
Det første trin i APV-processen er at tage temperaturen på arbejdspladsen og identificere potentielle problemstillinger. Selve APV'en er lovpligtig, men der er metodisk frihed til, hvordan I vælger at lave den. Det kan være alt fra uformelle rundbordssamtaler til interviews med medarbejderne, til mere formelle elektroniske spørgeskemaer.

Hvordan I vælger at måle jeres arbejdsmiljø, er der altså ingen regler for. Dog skal I huske at nedskrive hele processen, uagtet hvilken fremgangsmåde I vælger. APV'en skal nemlig til enhver tid være tilgængelig for både ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet.  

I kan med lethed printe og udfylde en af følgende tjeklister kvit og frit. Alternativt kan I også lave jeres APV online, hvor I skal logge ind med virksomhedens NemID.   

Hvis der ikke er nogen problemer med jeres arbejdsmiljø, er I ikke fritaget for at lave en APV. Det skal også fremgå skriftligt og være tilgængeligt for alle, at I er kommet frem til den konklusion. Ligeledes skal I skrive, at medarbejderne og/eller arbejdsmiljøorganisationen har været inddraget.

2. Beskriv problemerne udførligt
Ingen problemer er for små til at blive belyst. Det kan være alt fra for lidt lys i et bestemt rum, til at kontorstolene driller, til de mere alvorlige problemer som stress-symptomer relateret til for stor arbejdsmængde, til mobning og andre former for krænkelser.

Hvis I ved trin 1 har identificeret nogen problemer, skal I på trin 2 uddybe, hvad problemerne er. Her kan I med fordel inddele det i art, omfang og alvor for på den måde at få et overblik over, hvad der er presserende at løse her og nu.

Nogle af de ting I skal være opmærksomme på er, at de løsninger, I kommer frem til, ikke skal være en lappeløsning. Formålet med dette trin er i høj grad også at forebygge og sikre, at de pågældende problemer, I fik identificeret på trin 1, ikke opstår igen.  

I kan tilgå en af de 36 arbejdsmiljøvejvisere, hvor I kan få et overblik over de typiske problemer, der findes i de forskellige brancher. Allervigtigst kan I få gode råd til, hvordan I kan løse de respektive problemer.   

3. Sundt arbejdsmiljø, sunde medarbejdere
Et vigtigt parameter at måle på kan være sygefraværet blandt medarbejderne. Det er en god idé, at I undersøger, om jeres arbejdsmiljø er årsagen til sygemeldinger. Det kan være alt fra for mange tunge løft til dårligt indeklima til alt for mange arbejdsopgaver.

Formålet er ikke, at ledelsen skal granske medarbejderens sygdomshistorie, og enkeltpersoners sygefravær skal derfor ikke inddrages i APV'en. I skal derimod gribe det overordnet og strategisk an ved at se på, om specifikke jobfunktioner eller afdelinger har særligt højt eller lavt sygefravær. På den måde kan I skabe et overblik, som kan være et godt grundlag for at vurdere, om der er noget, I skal ændre for at forebygge arbejdsrelaterede sygemeldinger.

4. Lav en handleplan – sammen!
Det er meget vigtigt, at I udarbejder en handleplan sammen og går omhyggeligt til værks. Her er det særligt vigtigt, at der sættes specifikke mål og lægges tidsplaner for, hvordan I løser problemerne med jeres arbejdsmiljø, men samtidig også, hvem der er ansvarlig for hvad.

Det er ledelsen, som har ansvaret for, at problemerne løses, men det anbefales varmt, at medarbejderne inddrages i at udvikle løsningerne, så de får et medejerskab.

De personer, som har ansvaret for at gennemføre APV'en, skal løbende give status til alle og melde ud, når et problem er løst, hvilke andre der står for tur, og hvordan det står til med tidsplanen.

5. Følg op på handlingsplanen
Det femte og sidste trin handler om, hvordan I har tænkt jer at følge op på handlingsplanen for at sikre jer, at I løser problemerne i jeres arbejdsmiljø. Her er det også vigtigt at huske på, at I lovpligtigt skal revidere jeres APV, når der sker substantielle ændringer i arbejdet eller den måde, arbejdet udføres på, hvis det har betydning for jeres arbejdsmiljø. APV'en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år.

I kan frit selv vælge de metoder og værktøjer, som I vil gøre brug af til at lave APV'en. Arbejdstilsynet skal ikke godkende jeres APV, men de fører uanmeldte tilsyn, hvor de tjekker, om I har lavet APV'en efter lovens krav.

For flere hjælpemidler kan I frit tilgå et eksempel på et arbejdspladsskema med tilhørende vejledninger her.

Kilder: Arbejdstilsynet, Videnscenter for Arbejdsmiljø & Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forrige artikel Guide: Succesfuld crowdfunding afhænger af markedsføring Guide: Succesfuld crowdfunding afhænger af markedsføring Næste artikel Sådan får du hjælp, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø Sådan får du hjælp, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø
Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Mino Danmark: Krisen modnede os

Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.