Dansk Erhverv: EU må i arbejdstøjet i det digitale kapløb med USA og Asien

Af Poul Noer
Chefkonsulent i Dansk Erhverv

EU-Kommissionen fortjener stor ros for at søsætte en plan for at skabe et digitalt indre marked. EU er i dag alt for opdelt efter de nationale grænsedragninger, når det kommer til den digitale økonomi. Det resulterer i små markeder, hvor de digitale forretningsmodeller ellers giver de mest markante fordele, når de kan udrulles i stor skala.

Ét af de mest opløftende tiltag er EU-Kommissionens forslag om at forbyde medlemslande at favorisere deres hjemlige datacentervirksomheder. Det sker nemlig i dag, hvor medlemslande i stigende grad kræver, at bestemte typer data skal lagres i hjemlandet.

Det har været en hindring for et velfungerende marked for cloud-løsninger og betyder, at virksomheder skal købe dyrere løsninger til lagring og behandling af data, end hvis de kunne vælge frit på et reelt digitalt indre marked.

Stærkt signal mod dataprotektionisme
Kommissionen sender et stærkt signal imod dataprotektionisme og bringer os et skridt tættere på en femte frihed for data i det indre marked, hvor de fire eksisterende friheder er: fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft. Det vil styrke den danske datacenterindustri, hele erhvervslivet og digitaliseringen af samfundet.

Det er en stor mulighed for Danmark, som har vist sin styrke de seneste år, når det kommer til at tiltrække datacentre fra de store techgiganter som Apple, Google og Facebook. Vi har en stabil og grøn elforsyning, ligger lige ved de store datamotorveje mellem øst og vest samt et koldt klima, der sparer på elregningen til køling.

Når EU-institutionerne trækker i arbejdstøjet, kan de udrette meget for at indfri det digitale indre marked. Men det kan også gå helt galt, når holdningerne bliver for ideologiske og fjerne fra de digitale virksomheders dagligdag.  

Poul Noer
Chefkonsulent i Dansk Erhverv

Et datacenter kan forøge bruttonationalproduktet med omkring 110 millioner euro om året og generere omkring 1.500 jobs, viser Copenhagen Economics analyse af Googles datacenter i Belgien.

Men mindst lige så vigtigt gør det livet nemmere for blandt andet opstartsvirksomheder, der ikke behøver at investere i og drifte egne servere i kælderen, inden de kan komme i gang. Uden dataprotektionisme får de billigere adgang til ubegrænset datakapacitet og avancerede løsninger.

Amerikanske giganter løber med indtægterne
EU-Kommissionens ePrivacy-forslag om at stramme samtykkereglerne for kommunikationsdata, for eksempel cookies, eller kommunikation mellem maskiner og tjenester som nummeroplysningen er derimod et mindre opløftende tiltag. Målet om at sikre personlige data er for så vidt indfriet med den generelle persondataforordning. Men Kommissionen mener, at vi også skal have en såkaldt e-databeskyttelsesforordning for kommunikationsdata.

Det betyder, at virksomheder i hele EU nu frygter, at deres store investeringer i at komme i mål med persondataforordningen ikke er nok. De skal nu også lægge systemer og forretningsmodeller om til e-databeskyttelsesforordningen, der kan blive vedtaget i løbet af året.

Hvis cookies for eksempel, som foreslået, skal styres via webbrowseren, kommer det ikke til at anspore til, at der bliver skabt flere store, europæiske techvirksomheder. Det bliver tværtimod de store primært amerikanske virksomheder, der kommer til at løbe med annonceindtægterne.

USA og Asien fører an
Med både positive og mindre positive takter fra Kommissionen er der stadig meget at tage fat på. For eksempel springer EU's behov for digitale initiativer i øjnene, når vi ser på, hvor fremvæksten af techgiganter sker. Der er væsentlige europæiske spillere, men nordamerikanske og asiatiske giganter fører an. Det bør være en øjenåbner for EU og medlemslandene.

Når EU-institutionerne trækker i arbejdstøjet, kan de udrette meget for at indfri det digitale indre marked. Men det kan også gå helt galt, når holdningerne bliver for ideologiske og fjerne fra de digitale virksomheders dagligdag.

Hvis EU skal have en førende rolle i techindustrien i fremtiden, er vi simpelthen nødt til at se på, hvordan vi imødegår de udfordringer, de europæiske techvirksomheder har i øjeblikket i konkurrencen med asiatiske og amerikanske ligesindede.

Potentialet for vækst og job inden for techbranchen er enorm, og der er EU nødt til at være på forkant med lovgivningen, hvis vi vil undgå at miste markedsandele til lande som USA, Japan og Sydkorea.