Dansk Erhverv: EU må i arbejdstøjet i det digitale kapløb med USA og Asien

DEBAT: Et digitalt indre marked i EU har stort potentiale for Danmark og resten af unionen, men hvis potentialet skal udnyttes, må EU passe på ikke at blive for ideologisk og fjern fra datavirksomhedernes virkelighed, mener chefkonsulent Poul Noer.

Af Poul Noer
Chefkonsulent i Dansk Erhverv

EU-Kommissionen fortjener stor ros for at søsætte en plan for at skabe et digitalt indre marked. EU er i dag alt for opdelt efter de nationale grænsedragninger, når det kommer til den digitale økonomi. Det resulterer i små markeder, hvor de digitale forretningsmodeller ellers giver de mest markante fordele, når de kan udrulles i stor skala.

Ét af de mest opløftende tiltag er EU-Kommissionens forslag om at forbyde medlemslande at favorisere deres hjemlige datacentervirksomheder. Det sker nemlig i dag, hvor medlemslande i stigende grad kræver, at bestemte typer data skal lagres i hjemlandet.

Det har været en hindring for et velfungerende marked for cloud-løsninger og betyder, at virksomheder skal købe dyrere løsninger til lagring og behandling af data, end hvis de kunne vælge frit på et reelt digitalt indre marked.

Stærkt signal mod dataprotektionisme
Kommissionen sender et stærkt signal imod dataprotektionisme og bringer os et skridt tættere på en femte frihed for data i det indre marked, hvor de fire eksisterende friheder er: fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft. Det vil styrke den danske datacenterindustri, hele erhvervslivet og digitaliseringen af samfundet.

Det er en stor mulighed for Danmark, som har vist sin styrke de seneste år, når det kommer til at tiltrække datacentre fra de store techgiganter som Apple, Google og Facebook. Vi har en stabil og grøn elforsyning, ligger lige ved de store datamotorveje mellem øst og vest samt et koldt klima, der sparer på elregningen til køling.

Et datacenter kan forøge bruttonationalproduktet med omkring 110 millioner euro om året og generere omkring 1.500 jobs, viser Copenhagen Economics analyse af Googles datacenter i Belgien.

Men mindst lige så vigtigt gør det livet nemmere for blandt andet opstartsvirksomheder, der ikke behøver at investere i og drifte egne servere i kælderen, inden de kan komme i gang. Uden dataprotektionisme får de billigere adgang til ubegrænset datakapacitet og avancerede løsninger.

Amerikanske giganter løber med indtægterne
EU-Kommissionens ePrivacy-forslag om at stramme samtykkereglerne for kommunikationsdata, for eksempel cookies, eller kommunikation mellem maskiner og tjenester som nummeroplysningen er derimod et mindre opløftende tiltag. Målet om at sikre personlige data er for så vidt indfriet med den generelle persondataforordning. Men Kommissionen mener, at vi også skal have en såkaldt e-databeskyttelsesforordning for kommunikationsdata.

Det betyder, at virksomheder i hele EU nu frygter, at deres store investeringer i at komme i mål med persondataforordningen ikke er nok. De skal nu også lægge systemer og forretningsmodeller om til e-databeskyttelsesforordningen, der kan blive vedtaget i løbet af året.

Hvis cookies for eksempel, som foreslået, skal styres via webbrowseren, kommer det ikke til at anspore til, at der bliver skabt flere store, europæiske techvirksomheder. Det bliver tværtimod de store primært amerikanske virksomheder, der kommer til at løbe med annonceindtægterne.

USA og Asien fører an
Med både positive og mindre positive takter fra Kommissionen er der stadig meget at tage fat på. For eksempel springer EU's behov for digitale initiativer i øjnene, når vi ser på, hvor fremvæksten af techgiganter sker. Der er væsentlige europæiske spillere, men nordamerikanske og asiatiske giganter fører an. Det bør være en øjenåbner for EU og medlemslandene.

Når EU-institutionerne trækker i arbejdstøjet, kan de udrette meget for at indfri det digitale indre marked. Men det kan også gå helt galt, når holdningerne bliver for ideologiske og fjerne fra de digitale virksomheders dagligdag.

Hvis EU skal have en førende rolle i techindustrien i fremtiden, er vi simpelthen nødt til at se på, hvordan vi imødegår de udfordringer, de europæiske techvirksomheder har i øjeblikket i konkurrencen med asiatiske og amerikanske ligesindede.

Potentialet for vækst og job inden for techbranchen er enorm, og der er EU nødt til at være på forkant med lovgivningen, hvis vi vil undgå at miste markedsandele til lande som USA, Japan og Sydkorea.

Forrige artikel Birgitte Alstrøm: Ledere skal vise vejen og fortælle om digitale udfordringer Birgitte Alstrøm: Ledere skal vise vejen og fortælle om digitale udfordringer Næste artikel Forskere: Det åbne internet bør ikke ofres på ophavsrettens alter Forskere: Det åbne internet bør ikke ofres på ophavsrettens alter
  • Anmeld

    Pernille Tranberg · Medstifter af tænkehandletanken DataEthics.eu

    Har du nogle svar?

    Ville være super rart at høre et bud på din løsning re e-privacy. Alle kender problemstillingen, men hvad skal Europa gøre for at konkurrere her? Hvis vi kræver privacy-by-default af alle som Apple gør m deres seneste browserverrsion så er vi fri for at det samtykke. Så skal vi kun samtykke, hvis vi vil trackes. det skal sefølig gælde for alle, også Googles chrome. Vi ser et voksende forbrugerønske om ikke at blive overvåget af cookies, hvorfor flere og flere bruger cookie-og adblockers.. Hvorfor støtter I ikke et forbud mod tracking-by-default i Europa?

  • Anmeld

    Poul Noer · Chefkonsultent i Dansk Erhverv

    Forbrugerne kan selv vælge

    Som du nævner, er det i dag muligt at vælge en løsning, der giver den privacy-indstilling, man ønsker. Forbrugerønsker har altså mulighed for at udfolde sig frit.

Radikale klar til dansk enegang på tech-skat

Radikale klar til dansk enegang på tech-skat

TECHSKAT: Finansordfører Sofie Carsten Nielsen siger, at Radikale støtter en dansk særskat på internationale techgiganter, hvis en fælles OECD-løsning bliver en "syltekrukke". Partiet vil dog ikke lægge sig fast på en bestemt model.