Forskere: Mens vi diskuterer skærme i skolen, sætter resten af Europa digital teknologi på skemaet

Hvad kan vi bruge digitale teknologier til, hvornår skal vi bruge dem, hvornår skal vi lade være, hvordan påvirker de os hver især og vores liv med hinanden? Det er spørgsmål, der er så vigtige, at de udgør en tvingende grund til at gøre digital teknologiforståelse til fag i skolen.

Teknologiforståelse handler derfor ikke om, at nu skal der mere digital teknologi ind i skolen, eller at der skal mere kodning på skemaet. Det handler dybest set om, at i et digitalt samfund er teknologiforståelse nødvendig for at opfylde paragraf 1 i folkeskolens formål: ” Skolens virke skal … være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Alle skal med

De mange muligheder og fordele ved digitalisering opvejer så rigeligt de problemer og måske endda farer, der også er. Men kun så længe vores børn og unge får en dyb forståelse af de digitale teknologier. Vel at mærke alle vores børn og unge.

Løsningen er næppe at slukke for skærmene, men at skrue op for børn og unges teknologiforståelse.

Maja Horst, Ole Sejer Iversen og Marianne Graves Petersen

’Sammen om den digitale udvikling’ er titlen på Danmarks digitaliseringsstrategi for perioden 2022-26.  Det er en vigtig strategi, og ordet ’Sammen’ er for os at se nøgleordet. Vil vi fortsat have et samfund, der hænger socialt sammen, og som vi udvikler i fællesskab, må vi sikre, at alle børn og unge får digital teknologiforståelse på skemaet.

Kun ved at gøre faget obligatorisk får vi alle med på toget – og kan sikre, at vi er sammen om at styre toget. Ellers er risikoen overhængende for, at vi skaber en digital over- og underklasse, eller et teknologiens A- og B-hold, om man vil, hvor B-holdet står tilbage på perronen.

I 2017-2020 deltog en række danske skoler i et projekt om forsøgsvalgfag i teknologiforståelse, der blev igangsat af Børne- og Undervisningsministeriet. Erfaringerne fra forsøget viste, at i nogle tilfælde var over 90 procent af deltagerne drenge – drenge, der i forvejen var interesserede i teknologi. Hvis vi vil sikre, at alle elever uanset køn, alder og social baggrund opnår teknologiforståelse – og altså undgå, at det giver endnu et forspring til dem, der i forvejen står stærkt – er der ingen vej udenom at gøre faget obligatorisk.

Et praktisk fag

Når vi taler om teknologiforståelse, er det vigtigt at understrege, at det ikke kun er en teoretisk og analytisk, men mindst lige så meget en praktisk forståelse. Digital teknologiforståelse skal altså ikke være endnu et bogligt fag, men et praktisk fag, der handler om teknologipraksis, om at lære at forstå teknologi, hvad vi kan med den, og hvad den gør ved os, ved at bruge og skabe den.

Mange kommuner er allerede godt i gang. MakerLab-projektet på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier er et godt eksempel på, hvordan teknologiforståelse kan gribes an som praktisk fag for grundskoleelever. I projektet, der skal understøtte de sydfynske grundskolers fokus på teknologiforståelse, kan eleverne afprøve digitale fabrikationsteknologier og omsætte ideer til færdige produkter. Samtidig fungerer projektet som brobygning mellem grundskole og erhvervsuddannelser.

Projektet i Svendborg illustrerer pointen om, at teknologiforståelse i høj grad handler om, at eleverne lærer at anvende digitale teknologier til at skabe selv. Det involverer både kreativitet og nytænkning, hvor eleverne skal lære at designe og udvikle egne digitale produkter – samtidig med at de selvfølgelig også lærer at forholde sig kritisk til intentionerne med og konsekvenserne af de forskellige digitale teknologier.

Bagud i Europa

Vi har i en årrække redet på en digital begejstringsbølge, hvor vi skulle være digitalt foregangsland, og der nærmest ikke kunne komme skærme nok ind i skolen. I denne tid oplever vi en slags analog modreaktion, der både er forståelig og nok også meget sund. Men vi må ikke hælde barnet ud med badevandet.

Hvis vi vil sikre, at alle elever uanset køn, alder og social baggrund opnår teknologiforståelse, er der ingen vej udenom at gøre faget obligatorisk.

Maja Horst, Ole Sejer Iversen og Marianne Graves Petersen

Mange af nutidens samfundsudfordringer kræver digitale løsninger og digital dømmekraft. Derfor skal vi lande et godt sted mellem tech-fetichisme på den ene side og teknologiskræk på den anden, hvor vi skal lære at leve med, forstå og bruge teknologi til at udvikle og forbedre samfundet og vores liv med hinanden.

Det bør dog give anledning til eftertanke herhjemme, at mens vi diskuterer, om skærmene skal ud af skolen eller ej, er resten af Europa godt i gang med at sætte digital teknologiforståelse på skoleskemaet. En rapport fra EU-Kommissionen fra 2022 viser, at de fleste europæiske lande allerede har indført eller planlægger at indføre teknologiforståelse som fag i grundskolen og på ungdomsuddannelser, men også, at Danmark og Albanien endnu ikke har taget stilling. Det er bekymrende, at vi halter bagefter – og så meget mere ærgerligt som, at vi med forsøgsvalgfag-projektet allerede har støbt fundamentet til et sådant fag, og at netop de danske erfaringer danner skole i de internationale anbefalinger på området.

Danmark kan dog sagtens komme frem i feltet igen. Vision 9 i regeringens digitaliseringsstrategi bærer overskriften: ’Danmark rustet til en digital fremtid’. Vi kan netop ruste Danmark til en digital fremtid ved at sikre, at alle børn og unge får digital teknologiforståelse ind, om ikke med modermælken, så med skolemælken.

Kort sagt: Skal alle danskere være digitalt dannede og kompetente borgere, starter det i skolen, og vores opfordring er derfor klar: Gør digital teknologiforståelse til obligatorisk fag i grundskolen!