Justitia: Har Folketinget tilstrækkelig indflydelse på den teknologiske udvikling?

Af Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør, Justitia og medlem af Dataetisk Råd

Teknologien er allerede i fuld gang med at ændre den måde, vi lever på.

Danmark står – ligesom resten af verden – over for en række grundlæggende samfundsmæssige ændringer, hvoraf flere allerede er blevet nutid i både forretningslivet og den offentlige sektor.

Men hvem beslutter egentlig farten på det teknologiske lyntog?

Hvem sikrer, at der i de enkelte tilfælde er taget behørigt hensyn til borgernes retssikkerhed og grundlæggende ret til privatlivsbeskyttelse?

Hvem har myndighed og indsigt til at hugge bremserne i, når konsekvenserne bliver for store?

Coronasituationen har rykket på magtfordelingen. Der har været berettiget kritik af regeringens mange bemyndigelser til de ansvarlige ministre.

Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør, Justitia og medlem af Dataetisk Råd

Magtinstanser holder hinanden i skak
Magtadskillelsesprincippet er indskrevet i grundlovens paragraf tre og sætter skellet mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Den lovgivende magt er efter Grundloven hos Kongen og Folketinget i forening, hvilket dog i praksis vil sige Folketinget, da monarkens rolle heldigvis udelukkende er af formel karakter i dag.

Den udøvende magt er hos Kongen, hvilket i praksis vil sige Regeringen, mens den dømmende magt er hos Domstolene.

Magtens tredeling sikrer i princippet, at de forskellige magtinstanser kan holde i hinanden i skak og fremmer ideelt set eftertænksomhed og dialog i beslutningsprocesserne.

Tvivl om Folketingets indflydelse
Det er i dag et centralt og selvfølgeligt element i vores demokrati, men spørgsmålet er, om det reelt sikrer Folketinget tilstrækkelig indflydelse på de store samfundsmæssige ændringer, der kommer i kølvandet på den teknologiske udvikling.

Det var for eksempel ikke tilfældet, da forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forrige år skulle vedtages i folketingssalen.

Lovforslaget ændrede en tidligere forsøgsordning til en ny generel ordning med omfattende sammenstilling og samkøring af ledige borgeres data med henblik på profilering og forudsigelser af deres risiko for langtidsledighed.

Muligvis en effektiv løsning, men også ganske indgribende, hvilket burde have kaldt på en større debat.

Den udøvende magt, Beskæftigelsesministeriet, havde imidlertid alene valgt at omtale dette på side 212-213 i et meget omfattende lovforslag, og den lovgivende magt havde derfor reelt ikke mulighed for vide, hvad de stemte ”ja” til.

Det er heller ikke tilfældet, når embedsmændene lokalt i kommunerne – uden rammer fra Folketinget –igangsætter it-projekter med teknologi, som for eksempel kan være beslutningsunderstøttende for sagsbehandlerne eller ligefrem selv kan træffe beslutninger med retsvirkning for borgerne. 

Opmærksomhed ved corona-app
Også coronasituationen har rykket på magtfordelingen.

Der har været berettiget kritik af regeringens mange bemyndigelser til de ansvarlige ministre, som har betydet, at det i vidt omfang har været den udøvende magt, som på bekostning af den lovgivende magt har fastsat rammerne for myndighedernes indsats og indgrebene i borgernes frihedsrettigheder.