Justitia: Har Folketinget tilstrækkelig indflydelse på den teknologiske udvikling?

DEBAT: Magtens tredeling skal sikre at magtinstanserne holder hinanden i skak. Men i visse tilfælde er Folketingets indflydelse i forhold til den teknologiske udvikling ikke tilstrækkelig, skriver Birgitte Arent Eiriksson.

Af Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør, Justitia og medlem af Dataetisk Råd

Teknologien er allerede i fuld gang med at ændre den måde, vi lever på.

Danmark står – ligesom resten af verden – over for en række grundlæggende samfundsmæssige ændringer, hvoraf flere allerede er blevet nutid i både forretningslivet og den offentlige sektor.

Men hvem beslutter egentlig farten på det teknologiske lyntog?

Hvem sikrer, at der i de enkelte tilfælde er taget behørigt hensyn til borgernes retssikkerhed og grundlæggende ret til privatlivsbeskyttelse?

Hvem har myndighed og indsigt til at hugge bremserne i, når konsekvenserne bliver for store?

Magtinstanser holder hinanden i skak
Magtadskillelsesprincippet er indskrevet i grundlovens paragraf tre og sætter skellet mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Den lovgivende magt er efter Grundloven hos Kongen og Folketinget i forening, hvilket dog i praksis vil sige Folketinget, da monarkens rolle heldigvis udelukkende er af formel karakter i dag.

Den udøvende magt er hos Kongen, hvilket i praksis vil sige Regeringen, mens den dømmende magt er hos Domstolene.

Magtens tredeling sikrer i princippet, at de forskellige magtinstanser kan holde i hinanden i skak og fremmer ideelt set eftertænksomhed og dialog i beslutningsprocesserne.

Tvivl om Folketingets indflydelse
Det er i dag et centralt og selvfølgeligt element i vores demokrati, men spørgsmålet er, om det reelt sikrer Folketinget tilstrækkelig indflydelse på de store samfundsmæssige ændringer, der kommer i kølvandet på den teknologiske udvikling.

Det var for eksempel ikke tilfældet, da forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forrige år skulle vedtages i folketingssalen.

Lovforslaget ændrede en tidligere forsøgsordning til en ny generel ordning med omfattende sammenstilling og samkøring af ledige borgeres data med henblik på profilering og forudsigelser af deres risiko for langtidsledighed.

Muligvis en effektiv løsning, men også ganske indgribende, hvilket burde have kaldt på en større debat.

Den udøvende magt, Beskæftigelsesministeriet, havde imidlertid alene valgt at omtale dette på side 212-213 i et meget omfattende lovforslag, og den lovgivende magt havde derfor reelt ikke mulighed for vide, hvad de stemte ”ja” til.

Det er heller ikke tilfældet, når embedsmændene lokalt i kommunerne – uden rammer fra Folketinget –igangsætter it-projekter med teknologi, som for eksempel kan være beslutningsunderstøttende for sagsbehandlerne eller ligefrem selv kan træffe beslutninger med retsvirkning for borgerne. 

Opmærksomhed ved corona-app
Også coronasituationen har rykket på magtfordelingen.

Der har været berettiget kritik af regeringens mange bemyndigelser til de ansvarlige ministre, som har betydet, at det i vidt omfang har været den udøvende magt, som på bekostning af den lovgivende magt har fastsat rammerne for myndighedernes indsats og indgrebene i borgernes frihedsrettigheder.

Forløbet var dog noget bedre med den smittesporingsapp, regeringen har i støbeskeen, der kan give besked via telefonen, hvis man har været for tæt på en person med coronavirus.

Her valgte myndighederne at inddrage Dataetisk Råd og andre relevante eksperter, og efterfølgende indgik Regeringen en politisk aftale om principper, formål og teknologisk løsning for app´en.

Det betød, at den lovgivende magt på et nogenlunde oplyst grundlag kunne være med til at fastsætte rammerne for anvendelsen af en ny teknologi, der potentielt kan rumme mange risici for borgerne.

Og det førte til en løsning, der ud over frivillighed også opererer med anonymitet, således at det ikke er muligt for myndighederne at se, hvem den enkelte borger har været i kontakt med.

Pres fra pressen
Det er selvfølgelig positivt, at den udøvende magt i tilfældet med smittesporingsapp´en fik sikret en bred faglig og politisk inddragelse.

Det er dog i vidt omfang sket efter pres fra den fjerde statsmagt, pressen og medierne.

Den står ikke nævnt i Grundloven, men spiller også en vigtig rolle for magtudøvelsen i Danmark.

Og det ville være mere betryggende, hvis inddragelsen fandt sted under alle omstændigheder, og ikke kun når den fjerde statsmagt skubber på, inden der skal træffes beslutninger om ny teknologi med stor betydning for borgernes retssikkerhed og frihedsrettigheder og/eller vores samfundsmæssige værdier.

Forrige artikel Forsker: Digitale kvantespring kan udfordre retssikkerheden Forsker: Digitale kvantespring kan udfordre retssikkerheden Næste artikel Styrelse: Frie offentlige data er rygraden i digital grøn omstilling Styrelse: Frie offentlige data er rygraden i digital grøn omstilling
Prosa: Kvinder vil have it-arbejdspladser med ordnede forhold

Prosa: Kvinder vil have it-arbejdspladser med ordnede forhold

DEBAT: Størstedelen af Prosas kvindelige medlemmer vælger offentlige arbejdspladser eller private med overenskomst. Danske arbejdspladser må revidere synet på overenskomster, hvis de vil tiltrække flere kandidater, mener Prosa.