Debat

Nyt panel: Er tiden inde til en ny definition af begrebet velfærdsteknologi?

DEBAT: Er begrebet velfærdsteknologi udvandet og i værste fald forfejlet, sådan som en rapport fra Dansk IT påpeger? Det vil vi diskutere de kommende uger på Altinget. Mød panelet her.

Foto: Colourbox
Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Velfærdsteknologi-begrebet er udvandet og i værste fald forfejlet. Sådan lød konklusionen på en rapport foretaget af Rambøll og Dansk IT.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Argumentet er, at velfærdsteknologi i dag bruges som betegnelse for teknologier, der dækker over meget andet end hardware som støvsugerrobotter, spiserobotter eller automatiske toiletter. Og at de nye teknologier på vej ind i det velfærdsteknologiske felt blandt andet tæller spilteknologi, læringsteknologi, teknologier til understøttelse af sociale relationer og sensorteknologi.

“Der er i stigende omfang tale om et meget heterogent sæt af teknologier uden meget andet til fælles, end at de anvendes i velfærdsproduktionen – og har en anden 'profil', end de teknologier, der i dag anvendes eksempelvis i administrationen og den administrative service. Måske vi skulle finde på et nyt begreb eller måske nærmere tale om teknologianvendelse i velfærdsproduktionen – snarere end om et særligt sæt af teknologier,” lyder det i rapporten.

Et af forslagene er, at al teknologi, som kan give enten kvalitative eller økonomiske gevinster på velfærdsområderne, bør kvalificere til at blive betragtet som velfærdsteknologi. Og at redskaber som eksempelvis maskinel tolkebistand på integrationsområdet dermed kan komme i spil.

Men er det at strække begrebet for meget? Risikerer det dermed at blive udvandet?

Og hvilken forskel gør det overhovedet, hvad vi kalder for “velfærdsteknologi”?

Altinget vil de kommende uger overlade ordet til et debatpanel.

Panelet består af:

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand for Region Hovedstaden. Sophie Hæstorp Andersen var medlem af Folketinget fra 2001 til 2005 og igen fra 2007 til 2013. Hun var den første til offentligt at anvende begrebet velfærdsteknologi i dets nuværende betydning under et sommermøde i 2007. Hun er uddannet cand.scient.pol. ved Københavns Universitet.

Troels Andersen
Formand for Dansk IT’s udvalg for sundheds-IT. Til daglig er han managing consultant hos PA Consulting Group, hvor han primært arbejder med rådgivning inden for strategi og digitalisering i den offentlige sektor. Troels er uddannet cand.scient.pol.

Ivan Kjær Lauridsen
Velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune og leder af kommunens Center for Frihedsteknologi. Uddannet sygeplejerske og master i public management.

Christian Graversen
Adm. direktør i Wellfare Tech, som er Danmarks største medlemsbaserede klyngeorganisation for sundhed og velfærdsteknologi.

Tommy Otzen
Adm. direktør og medstifter af virksomheden KUBO Robots, der producerer robotter til undervisningsbrug.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00