Aarhus Kommune: Lad os ikke begrænse os af, hvad vi ikke kan forestille os

Af Ivan Kjær Lauridsen
Velfærdsteknologichef, Aarhus Kommune

Man siger på engelsk: ”If it ain't broken, don't fix it”.

At tale om velfærdsteknologi som et begreb, der er utidssvarende eller ikke er dækkende, svarer nærmest til at tale om rumforskning som et begreb, der ikke er dækkende, fordi der er for lille viden om rummet, og fordi vi ikke er kommet langt nok derud.

Før praktik til begrebet
Måske er udfordringen netop at føre praktik til begrebet, så der kommer endnu flere eksempler på værdiskabende anvendelse af teknologi i samfundets velfærdsydelser til borgerne.

Måske er udfordringen netop, at det er svært at integrere teknologi, så den giver det, der er værdifuldt for os mennesker, fordi vi er begrænsede af, hvad vi evner at forestille os.

Automatisk bremseklods
Simpelthen fordi vi som automatreaktion stopper op, når IT snitfalderne virker umulige, fordi markedsstrukturerne ikke automatisk understøtter dynamiske udviklingsnetværk.

At tale om velfærdsteknologi som et begreb, der ikke er dækkende, svarer nærmest til at tale om rumforskning som et begreb, der ikke er dækkende, fordi der er for lille viden om rummet, og fordi vi ikke er kommet langt nok derud.

Ivan Kjær Lauridsen
Aarhus Kommune

Det samme, når juraen ikke gør det muligt at anvende virtuelle løsninger og sensorer, så de skaber større tryghed for mennesker med demens i hjemmet, og heller ikke kan understøtte aktiv sundhedsvejledning for hr. og fru Danmark, fordi data ikke må udveksles.

Vi stopper op, når undervisningen er tænkt i en klasserumssammenhæng og ikke som en teknologiunderstøttet praksis koblet til hverdagens aktiviteter på vores arbejdspladser, og når vi ikke kobler forskellige teknologiers muligheder, så teknologierne selv kan fortælle, hvilken værdi de skaber til os.

Og måske nok så vigtigt, hvordan vi skal bruge teknologien i næste loop, for at de understøtter vores livskvalitet, selvudfoldelse, sundhed og læring.

Udvidelse af begrebet
Jeg tænker, vi har brug for at udvide opfattelsen af, hvilke teknologier der kan betegnes som velfærdsteknologier, så de omfatter teknologier, der giver værdi i den måde, vi som samfund skaber velfærd og livsmuligheder for hinanden.

Det kunne ske ved at skabe flere velfærdsteknologier, der som for eksempel loftslifte muliggør, at en medarbejder er i stand til at flytte en borger mere nænsomt, og med bedre arbejdsmiljø.

Flere anvendelser af virtuel teknologi og robotteknologi, der sætter et hospitals indlagt barn i stand til at deltage i sin klasses sociale liv. 

Flere dedikerede devices, der sætter mennesker med autisme i stand til at tage bussen i stedet for at skulle befordres med taxa.

Og flere løsninger, der gør det let at betjene sig selv som borger hos kommunen, og hvor systemet bygger på, hvad borgerne selv oplyser og kan bidrage med, når der skal tildeles ydelser.

Lad os bruge velfærdsteknologi som afsæt for at drøfte, hvor vi kunne se en større værdi givet fra samfundet til hinanden.

Måske bedre adgang til læring via gratis wifi overalt, læring der matcher de situationer, vi befinder os i, og vores interesserområder?

Måske sundhedvejledning baseret på livsstil og præferencer? Eller oplysninger om ferie, fritids og rekreationsmuligheder?

Det er så her, det også bliver svært, fordi vi alle er begrænsede af, hvad vi er i stand til at forestille os – også jeg. Så lad os tage snakken om, hvad der fører fremad.