Debat

Ergoterapeuter: Den enkelte borger er vigtigere end begreber

DEBAT: Velfærdsteknologiske hjælpemidler bør bevilges ud fra individuelle vurderinger af borgerens funktionsevne, frem for at lade bevillingen afhænge af, hvilken betegnelse man bruger om den givne teknologi, skriver Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Hjælpemidler og teknologier gør, at mange mennesker hver dag selv kan klare både store og små gøremål på egen hånd. Daglige gøremål, som ellers vil kræve mange kræfter eller være umulige at gøre uden hjælp fra andre. 

Den rivende teknologiske udvikling har på den vis skabt nye muligheder for, at mennesker med handicap kan leve en mere fri og tryg hverdag end tidligere.

For eksempel var talesyntese for bare ti år siden dyre, besværlige IT-programmer udviklet for mennesker med handicap. I dag er det standard i nye mobiltelefoner, hvor tekst hurtigt kan omdannes til lyd.

I debatten er velfærdsteknologiens potentiale blevet slået stort op og i den grad forsimplet. Det har handlet mere om teknologien i sig selv og mindre om de faglige kompetencer hos medarbejderne i front.

Tina Nør Langager, Ergoterapeutforeningen

Bergrebsdiskussion er tiltrængt
Selv om velfærdsteknologi skaber nye muligheder for borgerne og er blevet set som nøglen til udviklingen af vores velfærdssamfund, er der i dag ikke klarhed over begrebets betydning. Det er blevet brugt i mange forskellige sammenhænge og som en betegnelse til at beskrive mange forskellige teknologier.

Behovet for en grundlæggende diskussion af, hvad der menes med ordet, er tiltrængt. For ergoterapeuter har betegnelsen ”velfærdsteknologi” altid forekommet kunstig.

Dels er velfærdsteknologi ikke nævnt i lovgivningen og dels har vi i årevis arbejdet med sådanne teknologier i forståelsen ”hjælpemidler”.

Valg af begreb har konsekvenser
Diskussioner om betegnelser er ikke blot en akademisk disciplin, men helt jordnær for den enkelte borger. Det gør i høj grad en forskel for den enkelte, hvilken betegnelse velfærdsteknologi går under.

Ifølge serviceloven er det gratis for den enkelte borger, hvis der bevilges et hjælpemiddel, mens der er delvis egenbetaling, hvis der bevilges et forbrugsgode som eksempelvis et trehjulet el-køretøj eller en robotstøvsuger.

Det kan naturligvis have konsekvenser for borgeren i forhold til at kunne erhverve de sidstnævnte på grund af egenbetalingen.

Grænserne for, hvad der i lovgivningsmæssig forstand er hjælpemidler og forbrugsgoder, rykker sig også hele tiden. Det gør sagsbehandlingen tung. Derfor har Ergoterapeutforeningen i forbindelse med revisionen af serviceloven foreslået, at forbrugsgodebestemmelsen helt ophæves. Den er bureaukratisk og skaber risiko for ulighed.

I stedet foreslår vi, at hjælpemidler bevilges ud fra individuelle vurderinger af borgerens funktionsevne, og at alt i den sammenhæng principielt kan være hjælpemidler. 

Faglige kompetencer i centrum
I debatten er velfærdsteknologiens potentiale blevet slået stort op og i den grad forsimplet. Det har handlet mere om teknologien i sig selv og mindre om de faglige kompetencer hos medarbejderne i front.

Både teknologi, faglige kompetencer og viden er vigtige i forhold til at finde de rette løsninger i samspil med borgeren, hvis brug af velfærdsteknologi ikke skal føre til mindre velfærd for flere penge.  

Det kan eksempelvis ske, hvis en kommune beslutter sig for at installere velfærdsteknologiske vaske-tørretoiletter i alle beskyttede boliger ud fra et ønske om at være moderne. Ved at rulle den samme identiske velfærdsteknologi bredt ud til alle borgere, vil man ikke spare penge eller skabe mere velfærd for den enkelte, da standardløsninger ikke passer til alle.  

For borgeren er det også vigtigt at lære den nye teknologi at kende så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. For eksempel bør demente bevilges skylletoiletter på et tidligt tidspunkt, inden de bliver så syge, at de ikke forstår eller bliver bange for den nye teknologi.

Velfærdsteknologi skal derfor bruges med omtanke, rettidigt, fagligt forsvarligt og med fokus på den enkelte borger. Det kræver også, at teknologierne arbejdes ind i vores eget ergoterapeutiske tankesæt og i kulturen i organisationerne, så de understøtter hverdagen for borgerne og medarbejderne

Formålet med velfærdsteknologi må være at give den enkelte borger muligheder for at kunne leve et aktivt hverdagsliv og deltage i samfundet. Sådan bør det være, uanset om vi taler om hjælpemidler, forbrugsgoder eller velfærdsteknologi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Nør Langager

Landsformand, Ergoterapeutforeningen, bestyrelsesmedlem, Pensionskassen for Sundhedsfaglige, bestyrelsesmedlem, Sundhedsfagliges Ejendomsaktieselskab, PKA
master i socialentreprenørskab (Roskilde Uni. 2014), diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse (DPU 2004), ergoterapeut (Ergoterapeutuddannelsen 1997)