Professor: Telemedicin er stadig i sin vorden

Af Morten Kyng
Professor ved Aarhus Universitet og forskningschef for Pervasive Healthcare Lab på Alexandra Instituttet

Det, der i dag er økonomisk neutralt, kan meget vel være en god forretning i morgen.

Morten Kyng
Professor ved Aarhus Universitet og forskningschef for Pervasive Healthcare Lab på Alexandra Instituttet

Lad os starte med at slå fast, at telemedicin er mange ting. Der er jo heller ikke nogen, der diskuterer, om hospitalsbehandling er en god idé som sådan. Der findes gode og dårlige behandlinger, og sådan er det også med telemedicin.

Telemedicin handler om, hvordan man sammensætter en fornuftig behandling for den enkelte patient ved at blande traditionel behandling med telemedicin. Det har vi set rigtig gode effekter af for både patienter og personale inden for området komplicerede graviditeter. På fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, der de sidste par år har haft over 100 kvinder til at tage målinger derhjemme, har telemedicin reduceret antallet af hospitalsindlæggelser og ambulante besøg.

Det har været en så stor succes, at de i dag har gjort en række af de telemedicinske elementer, der er udviklet til overvågning af fosteret i eget hjem, til et fast tilbud på afdelingen. Det betyder, at man begynder at erstatte den traditionelle overvågning, som man har brugt på hospitalerne, med den nye, som er udviklet som en del af telemedicin.

Stadig i sin vorden
Det er vigtigt at huske, at telemedicin stadig er i sin vorden. Det vil sige, at der er ikke tale om effektiv og veletableret drift, men om projekter, der skal overføres til drift. Det betyder, at de positive effekter, man har i dag, sandsynligvis bliver mangedoblet i de kommende år, når telemedicin bliver bedre integreret i resten af sundhedsvæsenet.

En anden ting, der er vigtig at huske, er, at når en behandling foregår uden for hospitalet, så er logistik en væsentlig del af processen, og vi har endnu ikke nogen strømlinet måde at gøre det på. Når det bliver mere effektivt, så bliver business-casen også bedre.

Og så kan man jo spørge, om økonomien skal være den afgørende parameter? Der er for eksempel rigtig mange borgere, der opfatter telemedicin-baseret behandling af KOL som bedre end traditionel behandling. Det er under alle omstændigheder vigtigt at adskille og afveje de forskellige aspekter, som for eksempel den lægefaglige vurdering af kvalitet i behandling, patienternes oplevelse og økonomi.

God forretning i fremtiden 
Der er ingen tvivl om, at der er en hel del, der har overvurderet fordelene med telemedicin, blandt andet fordi der i lande som Danmark er et stort behov for at reducere sundhedsudgifterne eller i hvert fald bremse væksten. Men det er også vigtigt at huske, at området stadig er domineret af projekter og ikke præget af veletableret drift. Så det, der i dag er økonomisk neutralt, kan meget vel være en god forretning i morgen.

Det er vigtigt at tænke på, at nogle gange kommer der nogle fantastiske nye muligheder. Det kan være ny medicin eller ny teknologi. Og så må man jo se, om den er så fantastisk, at man vil betale for den. I mange tilfælde mener vi, at der vil være god økonomi i at anvende telemedicinske elementer, og i andre tilfælde vil der ikke være så god økonomi. Hvis der er god økonomi og bedre behandling og patienttilfredshed, så skal man bare køre.

Sådan må man vurdere fra sag til sag. Det er ikke et spørgsmål om telemedicin, ja eller nej.

For at skabe succes med de kommende års nationale udrulning af telemedicinsk KOL-behandling skal man skabe maksimal videndeling mellem aktørerne og fremme “best practice”. Og så skal man have fokus på at inddrage patienter og personale. Det er patienter og personale, der skal sikre successen. Ting, der ser utrolig smarte ud, når det ses fra et skrivebord eller står i et regneark, leverer ikke altid, når de bliver rullet ud til fru Hansen.