Solid rapport gav vigtig debat om kontrol af tech-giganter

Det gode ved debatten var, at alle fem i panelet var sobre, velargumenterende og tilmed lyttede åbent til hinanden. Præcis som vi kendte den demokratiske samtale, førhen den beskidte tone på sociale medier tog førergreb på kammertonen.

Som formand for ekspertgruppen stod CBS-professor Mikkel Flyverbom solidt plantet midt i panelet, hvor han venligt og nøgternt fremlagde gruppens anbefalinger:

• Tech-giganternes datahøst skal begrænses, brugerne skal kunne vælge til og fra, og giganterne bør under alle omstændigheder først have lov til at høste data fra brugere, der er fyldt 16 år mod 13 i dag
• Tech-giganterne skal forhindres i at bruge mekanismer, der fastholder os i en lang brug af deres ydelser
• Myndigheder på tværs af landegrænser skal føre mere effektiv kontrol med, at tech-giganterne ikke misbruger personlig data til at forudsige og påvirke vores adfærd samt
• Myndighederne skal skærpe det ansvar, tech-giganter påtager sig, når børn og unge får adgang til indhold af såkaldt "ikke-alderssvarende indhold" - dvs. brugeren skal oplyse sin alder på en troværdig måde, og der skal skabes et adfærdskodeks efter alder i følge databeskyttelses-reglerne

Lange og svære ord? Nej, det er vel til at forstå? Dejligt når så svært et emne trækkes ned på jorden i et nogenlunde letforståeligt sprog. Ekspertgruppen har klaret sin egen, første test i så henseende.

Danmark lægger op til at forsøge at præge Europas kontrol med tech-giganter fra om to år. Det er længe i både et børnesinds liv og i en tech-gigants ubønhørlige vokseværk.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Men hvad så med udsigten til hurtigt at få anbefalingerne ophøjet til europæisk regulering og dermed dansk lov? Her er der grund til større bekymring om gennemslagskraften.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er som bekendt en stemme, der gerne går til sagen på en saglig og seriøs måde. Han taler ikke med store ord, men så meget desto mere skærper man lyttesansen. Bødskov bakkede straks op om gruppens anbefalinger og betonede, at de politisk skal gennemføres på europæisk niveau. Han lovede at gøre arbejdet centralt, når Danmark får EU-formandskabet i andet halvår af 2025.

Med andre ord: Danmark lægger op til at forsøge at præge Europas kontrol med tech-giganter fra om to år. Det er længe i både et børnesinds liv og i en tech-gigants ubønhørlige vokseværk.

De private mediers talsmand ved debatten, koncernchef, udgiver Anders Krab-Johansen, Berlingske slog da også fast, at forhandlingerne med tech-giganter tager alt for lang tid. Han sigtede hér konkret til branchens forsøg på at få en "fair share" af indtægterne, når tech-giganter som Google videreformidler ophavsrets-beskyttet medie-materiale. Han betonede, at demokratiets vandbærere, de private medier, får eroderet deres forretningsmodel, som også hidtil har indebåret annoncesalg, mens man fortsat må vente på politisk indgriben mod tech-giganternes vokseværk.

Debattens vært var direktør for Danske Medier Mads Brandstrup. Han var bekymret for, at arbejdet ligger spredt på flere danske ministerier og myndigheder, mens for eksempel briterne er dygtige til at koordinere og lægge ansvaret ét sted. Erhvervsministeren erkendte, at ansvaret i Danmark er fordelt på flere ministerier, nu senest hos en ny digitaliseringsminister. Hvem sagde stoleleg?

Google havde til den våbenløse kampzone sendt sin mangeårige politiske chef i Norden Christine Sørensen, der igen med et vindende væsen og klar tale gjorde en god figur, trods hun på en måde stod til skue som fri føde for fire sultne mænd.

Selv om hendes arbejdsgivers interesser i den grad står på spil, valgte hun at vende den blide kind til. Hun søgte konsensus ved tale om "en digital krigsførelse af misinformation, der kun kan løses med kunstig intelligens. Vi skal arbejde sammen", rakte Christine Sørensen ud. Det er ret imponerede, hvordan hun gerne ender med at gå fra debatter med sympatien i behold, selv om den time på Folkemødet i bund og grund handlede om at begrænse blandt andet Google.

En mangeårig frustration over, at de europæiske borgere og deres medier sættes til side i et afsindigt, teknologisk kapløb mellem amerikanske og kinesiske giganter, ændrer lige så stille karakter til et håb.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Jeg gik glad fra det fyldte telt. En mangeårig frustration over, at de europæiske borgere og deres medier sættes til side i et afsindigt, teknologisk kapløb mellem amerikanske og kinesiske giganter, ændrer lige så stille karakter til et håb.

Et håb om en ikke så fjern fremtid, hvor digitale teknologier, herunder den totalt fremadstormende kunstige intelligens (AI) reguleres af vores demokratiske myndigheder på europæisk plan. Så den nye generation igen kan få et nysgerrigt, åbent børnesind. Så vi voksne igen kan leve med samtalen i rummet fremfor at stirre på mobiltelefonen. Hvor vi ved, om vi skriver eller taler med et rigtigt menneske - eller kun en robot. Hvor små og mellemstore virksomheder i Europa kan vokse sig større i lige og fair konkurrence og rammevilkår med tech-giganterne.

Ja, det har taget Europas politikere alt for lagt tid at vågne op, tage stilling og begynde at regulere. Ja, det kommer til at tage for lang tid. Men nej - slaget er ikke tabt. Der er noget, der er større end tech-giganterne med tusindvis af programmører og jurister, der - ofte på humanismens alter - primært knokler for kursværdien af deres selskaber.

Dette "noget" er vores demokratiske institutioner. De arbejder langsomt. Men de er vores, folkets. Og i den sidste ende er det vores repræsentative institutioner, der bestemmer. Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen, og hvad har vi. Med eller måske snart uden Margrethe Vestager. Institutioner der ender med at få det sidste ord over tech-giganter på en måde, så store og små virksomheder - især hér i Europa men også gerne fra USA - kan tjene penge.

Og først og sidst på en måde, så vores børn og unge vokser op i trivsel og som nysgerrige, tolerante demokrater. Af hensyn til fremtidens folkestyre. Og med et stort ord af hensyn til menneskeheden. Mennesket før teknik, tak.