Aktivistisk eller diskret: Ombudsmandens person sætter retningen for borgernes vagthund

JOBSKIFTE: Valget af ny ombudsmand i Folketinget kan få stor betydning for den fremadrettede linje. Lige fra om institutionen vil udvikle ny jura til typer af sager, der tages op, og til graden af den retoriske grovfil, som myndighederne vil blive mødt af. 

Jørgen Steen Sørensen har været ombudsmand siden 2012. Han starter som højesteretsdommer 1. november 2019. 
Jørgen Steen Sørensen har været ombudsmand siden 2012. Han starter som højesteretsdommer 1. november 2019. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Det var et markant skifte i 2012, da Jørgen Steen Sørensen blev ny ombudsmand. Han har i højere grad end sin forgænger passet butikken snarere end at udvikle den, forstået på den måde, at han i høj grad har anvendt den jura, som vi kender.

Michael Gøtze
Professor i forvaltningsret, Københavns Universitet

Der ligger en stor definitionsmagt i at udvælge sager og at lægge interne retningslinjer for, hvilke typer af sager som ombudsmanden finder særligt vigtige.

Pernille Boye Koch
Lektor i offentlig ret, Roskilde Universitet

Om kort tid sætter Folketinget navn på landets nye ombudsmand.

Og det er langtfra ligegyldigt, hvem der kommer til at stå på kommandobroen den første november efter Jørgen Steen Sørensen, der er blevet udnævnt som ny højesteretsdommer.

For Folketingets Ombudsmand er i højere grad end de fleste andre offentlige embeder synonym med en enkelt person. Som ansigtet og stemmen udadtil.

Dokumentation

Folketingets Ombudsmænd

2012-2019: Jørgen Steen Sørensen
1987-2012: Hans Gammeltoft-Hansen
1981-1986: Niels Eilschou Holm
1971-1981: Lars Nordskov Nielsen
1955-1971: Stephan Hurwitz


Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00